Sportschef Stopper mens Holdet Topper.

28. august 2022 - skrevet af Andreas Lassen - kategori: Klubnyt

Det er med både glæde og sorg, at Rudi har meddelt klubben at han ikke længere kan varetage stillingen som Sportschef for DS holdet.

 

Det er med stor ærgrelse og vemod jeg  pr. 31.08.2022 har opsagt min stilling som sportschef i HB&I. Jeg havde håbet at fuldføre projektet, men det har været en ledelsesmæssig udfordring og det kræver desværre for mange ressourcer oveni de andre ting som også skal have min fulde opmærksomhed Akademiet - Landstræner - underviser i DBU og så selvfølgelig min familie.

 

"Det har været en lærerig periode for mig på godt og ondt, at have det sportslige ansvar for DS holdet og være omkring de megadygtige spillere som har tilvalgt os i HBI, det faktum at vi topper tabellen efter bare 5 kampe vidner om, at truppen har det der skal til for at opnå målsætningen om, at være med i oprykningsspillet til foråret. 

 

Jeg vil også gerne takke alle dem som har støttet op omkring "projektet" og bliv ved med at komme med jeres trommer og gode humør til kampene, det motiver spillerne til at yde det maximale.  

 

Jeg ønsker og håber selvfølgelig alt det bedste for holdet, forsat fest og farver på stadion og at de mange gode mennesker, der er kommet indenfor i HB&I det sidste års tid, vil fortsætte deres fantastiske arbejde og for dem som overtager stafetten, fundamentet er skabt og er i orden.

Tak for nu"udtaler Rudi.

 

Klubben meddeler ligeledes at Jakob Andersen overtager Sportschefrollen midlertidigt.

Førsteholdets næste kamp er på Fredag 2/9 på hjemmebane imod Tårnby FF.