Holbæk Henter Offensiv Forstærkning!

1. marts 2022 - skrevet af Andreas Lassen - kategori: Senior

Forberedelserne til forårets vigtige kampe er i gang og Holbæk B&I har fået tilgang af offensiv spiller!

Der er lavet aftale med den 29-årige Jannick Skov Hansen. Jannick har tidligere spillet i Brøndby IF, HB Køge og FC Roskilde. Senest skulle han have været til Bayer Uerdingen men det eventyr blev ikke til noget, og så endte vejen i Holbæk. Jannick skal forstærke holdet med sine offensive kvaliteter og erfaring og være med til at løfte de mange unge spillere, som er på vej.

Sportschef Morten: ”Der har været nogle super tilgange til klubben her i vinter. Der er hentet kapaciteter ind, som kan gøre en forskel på den korte og lange bane. Det er stærkt arbejdet af bestyrelsen!

Jannick er en super afslutter og en fed fyr som vi tror vil passe perfekt ind på holdet. Han har erfaring fra højt niveau og vi har været heldige at han har valgt Holbæk til. Hvis vi som klub og hold skal bygge på og være i den sjove ende af DS serien, så er det vigtigt at vi supplerer den nuværende trup med yderligere kvalitet. Det har vi gjort nu og det er vi stolte af. Nu handler det om at få spillet Jannick ind på holdet og få ham integreret i det forvejen stærke fællesskab.”

Første turneringskamp for Holbæk er hjemmekampen mod Ringsted IF den 26. marts.