Mondrup Fortsætter!

8. maj 2022 - skrevet af Andreas Lassen - kategori: Ungdom

Vi har indgået en kontrakt med vores nuværende U15 træner Frederik Mondrup, som overtager træningen af årgang 2008, når de starter op som U15 spillere efter sommerferien.

Steen Gleie udtaler: Vi er utrolig glade for at Frederik har sagt ja til opgaven med at træne denne årgang. Vi tror på, at han kan bringe masser af inspiration til spillerne, især da han på nuværende tidspunkt er godt i gang med at tage A licens.

Frederik træner samtidigt på Stenhus, så der vil være masser af god træning til spillerne og vi glæder os til at se en fortsat god læringskurve for alle spillerne.

Frederik er en ægte HBI gut, som lægger mange timer i klubben, så det er en udsøgt fornøjelse at kunne tilbyde ham jobbet med denne dygtige årgang.

Vi glæder os til at se den fortsatte udvikling af spillerne og er sikker på, at det bliver et godt match fremadrettet.