Køge Nord- HB&I Optakt

1. april 2022 - skrevet af Andreas Lassen - kategori: Senior

Lørdag skal HB&I ude møde Køge Nord. Det har Cheftræner Jan Faber selvfølgelig gjort sig en del tanker om.

 

Jan Faber: Efter den gode start i lørdags, er det nu tid til at bygge på, og turen går til Køge Nord FC, der notorisk er et rigtig godt DS-hold. Efterårets kamp mod dem bød på et nederlag, og det skal vi forsøge at lave om på lørdag eftermiddag. Køge Nord FC er et af de få hold, jeg ikke har set i opstarten, men efter sigende skulle det være et hold, der står dybt, og som så vil arbejde på hurtige omstillinger, så det er noget af det, som vi har forberedt os på, og heldigvis har vi spillet mange testkampe i vinterens løb, hvor modstanderen har arbejdet ud fra samme koncept. Vi ved Illum har karantæne, og så har vi haft en del sygdom og småskavanker, så truppen er ikke helt på plads. Til gengæld er Nymark tilbage fra karantæne, men uanset hvem der spiller, skal og vil det være en trup, der sammen vil give alt for at få et godt resultat med hjem til Holbæk. Vi håber at se rigtig mange af jer på Rishøj stadion lørdag. Sammen er vi stærkest.

 

Lørdag den 2.4 kl.14.00 Sted: Rishøj Stadion - kunst, Lyngvej 12B, 4600 Køge.