HB&I OPGRADERER PÅ U-23

23. oktober 2022 - skrevet af Andreas Lassen - kategori: Klubnyt

Holbæk styrker arbejdet med U23 med tilgang af Fazil Keskin og Hikmet Tuncer til trænerteamet sammen med Cheftræner Turgay Keskin

Der er tale om gode gamle kendinge i HB&I – begge med en fortid på HB&I´s førstehold og tilfører således de unge talenter på U23 en masse erfaring som de kan lære og udvikle sig i.

Det er netop hele meningen med klubbens U23 hold – som skal være det sted hvor HB&I udvikler på de mange talenter som hen ad vejen skal blive til kommende seniorspillere i HB&I.

Overgangen fra Talent og ungdomsspiller er altid en svær overgang og med tilgangen af to så erfarne folk går HB&I styrket ind til det videre arbejde, udtaler sportschef Jakob Andersen.

Det glæder os ligeledes at se tidligere fremtrædende spillere indgå i trænergerningen i HB&I.

Hikmet Tuncer spillede i perioden fra 1996 til 2001 101 førsteholdskampe i HB&I

Fazil Keskin spillede 175 førsteholdskampe og scorede 62 mål i sin aktive karrierer.

Fokus for de tre trænere er at skabe et fællesskab og et miljø, hvor alle bliver værdsat og får en rolle i truppen. Det er næsten det vigtigste så spillerne er glade og vil være en del af fællesskabet. Derudover ved vi af erfaring, at det kan blive disse spillere der udgør førsteholdet og hele fundamentet for Holbæk seniorafdeling om nogle år, så derfor skal HB&I udvikle på dem. Det gør vi så igennem dette U23 set up, som større og andre klubber har haft succes med. Et U23 set up som er mere attraktiv og der er fokus på transitionen fra ungdom til senior.