HB&I styrker indsatsen for mangfoldighed!
Vi vil være med til at gøre en forskel for alle, der ikke føler sig inkluderet i vores fællesskab. Derfor er vi en del af Gamechanger-projektet.
Alle skal være velkomne i klubber og foreninger - uanset seksuel orientering eller køn.
Det er baggrunden for HB&I's involvering i projektet Gamechanger – et landsdækkende initiativ med Kulturministeriet, DIF, DGI og [DBU/DHF] i ryggen, som skal give foreninger værktøjer til at arbejde med inklusion og mangfoldighed.
Vi har kickstartet indsatsen med en mangfoldighedsworkshop via DGI, hvor vi satte fokus på sproget på banen og i omklædningsrummet. Respekten for hinanden som individer på holdet. Det har udmøntet sig i en række initiativer, som vi fremover vil arbejde med i klubben.
Har du ideer eller input til vores Gamechanger-projekt, er du mere end velkommen til at skrive til bestyrelsen på asl@hbi.dk
Læs mere om baggrunden for og parterne bag Gamechanger-projektet her: www.blivgamechanger.dk
Gamechanger er et initiativ, der er sat i søen af Idrættens Regnbuekoalition: DIF, DGI, DBU, Spillerforeningen, DHF, Pan Idræt, Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder.