Ny Ungdomsudviklingstræner i Holbæk.

9. juni 2022 - skrevet af Andreas Lassen - kategori: Ungdom

Holbæk har ansat Freddy Andersen som ny Ungdomsudviklingstræner.

Han har stor træner erfaring fra mange niveauer. Lige fra de yngste til de ældste. Han har de sidste år været cheftræner for Tuses seniorhold, men tidligere være i Holbæk, hvor han arbejdede med U17/19 og divisionsfodbold.


Han har stor fokus på den enkelte spillers udvikling, både fodboldfagligt og ikke mindst at spilleren skal kunne indgå på et hold, hvor team work er i højsædet. Han går op i, at spilleren kan mærke at der er fokus netop på hans udvikling. God forberedelse er et must for at kunne nå sine mål. 

Holbæk ser frem til sparring med og uddeling af erfaring til de yngre trænere.
Ligesom han tænker, at komme længere ud end blot Holbæk og dermed tilbyde sparring med Nordvestsjællands U17 – U19 klubtrænere, for at bibeholde og udvikle de unge mennesker.

Det er en fase hvor rigtig mange begynder at vælge fodbolden fra. Det kunne være fedt at være med til at gøre en forskel på sigt. Og ikke kun i Holbæk, men i hele området.

I første omgang vil han primært koncentrere sig om Holbæks U17 og U19 hold, men sammen med Head of
Coaching og Børneudviklingstræneren lægge rammen for træningen i klubben.