Endnu en Holbæk sejr på Hjemmebane!

22. maj 2022 - skrevet af Andreas Lassen - kategori: Senior

På en Fredag aften skulle der igen findes point i Holbæk. Der var festhumør fra start da der kom pres på indgangen kort før kampstart. Med næsten 300 tilskuere var forventningen om et brag af en fodboldkamp sat igang.

Den første halvleg bød på mange flotte aktioner af holdene, men dog med Holbæk som de bedst spillende. Kampen gav et gensyn med Victor Sørensen hvilket var overraskende fra publikum. Der er generelt en del afbud i HB&I for øjeblikket og det betød blandt andet at målmandstræner Nicky Bugel var trækket i tøjet. Et dejligt gensyn for mange på lægterne.

Første halvleg endte målløs dog uden på noget tidspunkt at mangle godt spil. Anden halvleg blev sparket igang og pludselig stod den 1-0 til Tårnby på en lang stikning. Men det var ikke til at mærke på tilskuere eller spillere, der var løftede hoveder og hurtigt spil.

Det resulterede i tilbagevendte Tarik scorede et flot presmål, den efterføælgende jubel ud mod langsiden satte gang i et glædesbrøl på lægterne. Da Emil Bjørn ikke lang tid senere scorede til 2-1 var det tydeligt der var fundet en matchvinder. En fremragende dag på stadion!

1-1 Tarik

2-1 Emil Bjørn

Kampens spiller blev Tarik

 

Billeder taget af Laila Versemann, https://lailaversemann.com