Indkaldelse til Ekstraordinær Generalforsamling 27/6

19. juni 2022 - skrevet af Andreas Lassen - kategori: Klubnyt

Efter en tid uden formand er klubben klar til at finde en ny. Derfor bliver der indkaldt til Generalforsamling, Mandag den 27/6 klokken klokken 18:00 I Sportsbyens VIP 1.

Betyrelsen har fundet en kandidat til posten i Patrick Touré. Patrick er et nyt ansigt for en del, så hermed følger en introduktion.

Patrick har ordet:

Jeg hedder Patrick Touré.

Jeg er 36 år, og bor til dagligt i Greve med min hustru Lykke og min datter Nellie der snart fylder 8 år.

Til dagligt, er jeg direktør og partner, hos KLP Pensionsrådgivning, der er samarbejdspartner med Topdanmark.

Da jeg er vokset op med fodbold har det altid været min store passion. Jeg har spillet fodbold fra jeg var 4 år gammel, og har spillet i mange forskellige klubber. Der kan her nævnes Rosenhøj, Skovshoved, Hvidovre og Greve. I Greve startede jeg, og her jeg fik debut i 2. division imod Brøndbys reserver. Talentet rakte dog ikke til meget mere, hvorfor der blev spillet københavnerserie i Skovshoved i stedet for.

 

I min fritid bliver der stadig spillet fodbold, for vores Oldboys hold i Greve, hvor vi er sjællandsmestre for 3 gang i træk. Derudover går fritiden med familien og rejser.

 

I forbindelse med arbejde og andre aktiviteter, har jeg fået opbygget et netværk i Holbæk. Jeg ser Holbæk og hele dets opland som et meget spændende område, og især fodboldklubben HB&I, med en masse potentiale. Jeg brænder ekstremt meget for strategi, forretningsudvikling og er meget målrettet i forhold til vækstmuligheder, hvilket jeg vil glæde mig meget til at arbejde med, hvis klubben acceptere mit kandidatur som bestyrelsesformand i HB&I.