Holbæk får tilgang til forsvarskæden

21. juni 2022 - skrevet af Andreas Lassen - kategori: Senior

I dag har Holbæk fået tilført truppen med Benjamin Lund. Benjamin er fra Bornholm og har senest spillet i FC Roskilde. Tidligere klubber er bla B93 (hvor han havde Rudi som træner), FC Nordsjælland, Thisted FC og Vendsyssel.

Sportschef Morten Rutkjær:” Jeg er megaglad over at Benjamin har valgt Holbæk til. Vores trup har været forholdsvis smal i foråret, og vi havde især brug at få tilført noget rutine til forsvarskæden. Det har vi fået i Benjamin. Han er en dygtig venstreback, som både er målfarlig men også er rigtig god defensivt. Han kender en masse fra truppen, og passer perfekt ind i truppen med hans personlighed.  Tag godt imod Benjamin."

Benjamin har første træningsdag 16. Juli hvor truppen samles igen.