Arbejdet videre Fremad

12. april 2022 - skrevet af Andreas Lassen - kategori: Klubnyt

"Stadigt i chok efter Kim Stoustrup død har bestyrelsen været samlet for at finde en vej videre frem så godt som det er muligt, selv om vi ikke mere har Kims stærke personlighed til utrætteligt at stå i spidsen i bestræbelserne på at befæste og udvikle HBI som en attraktiv klub for alle at være medlem og frivillig af.

 

Vi har midlertidigt fordelt alle de opgaver Kim bestred på klubbens øvrige bestyrelsesmedlemmer i den overgangsperiode, vi nu befinder os i, inden vi kan indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, som skal vælge klubbens næste formand. 

 

Vi er langt fremme med, hvilken profil vi tilstræber den kommende formand skal have, for at vi kan løfte klubben sikkert videre og dermed fortsætte Kims imponerende og uerstattelige arbejde.

 

Vi beder alle om at give os lidt tid til denne afgørende og vigtige proces, og imens opfordrer vi til at alle hele vejen rundt i klubben fortsætter det daglige arbejde med træning, forberedelse, kampe og inspirerende socialt sammenhold, hvor hjælpsomhed og gensidig respekt er i højsædet."

 

Bestyrelsen for HBI