Tune var lidt benovet i Holbæk. I 1971 var 18-årige Simonsen allerede et navn

9. oktober 2021 - skrevet af Søm - kategori: Klubnyt

 

Niels Tune er ellers ikke sådan at imponere.

Men når han tænker tilbage på sommeren 1971 og landskampen for ynglinge på Holbæk Stadion mellem Danmark og Sverige, lyder det fra ham:

- Jeg kan huske, at man var lidt benovet over at skulle spille på hold med ham. Han var jo allerede et navn, og det var oplagt, at han kunne noget helt specielt. Selvom han saftsuseme ikke var ret stor.

Det er Allan Simonsen, der er tale om. Og selvom Niels Tune Hansen ikke husker detaljer fra kampen lørdag den 19. juni 1971 i Holbæk - så husker han Simonsen.


To 18-årige ungersvende på Holbæk Stadion den 19. juni 1971, Allan Simonsen og Niels Tune Hansen. Foto: Per Jensen


Med et udtryk fra fabrikken, der producerer floskler, kunne man fornemme, at her var en stjerne i svøb.

På det tidspunkt var de også allerede blevet tippet om Simonsen nede i den vesttyske klub Borussia Mönchengladbach.

- Man kunne se, at han ville blive rigtigt, rigtigt god. Og at han helt sikkert ville ryge af sted til udlandet.

- Han var hurtig, og han var teknisk dygtig. Udenfor banen var han en stille og rolig fyr. Helt nede på jorden. Sådan som han altid har været.

Lyder det fra Niels Tune. En klublegende i HB&I og i sin karriere kendt som manden med moustachen for hvem boldomgangen oftest foregik så skødesløst elegant, at det lignede en leg.

Ordene fra ham falder, da hjemmesiden i 2021 beder den 68-årige pensionist spole filmen tilbage til nogle junidage for 50 år siden.

Efter lørdagens y-landskamp som holdkammerater mod Sverige var Tune og Simonsen modstandere allerede onsdagen efter. Her kom Vejle på besøg i Holbæk til en kamp i talentturneringen.

Vi ringer til Niels Tune i fortsættelse af den intro til nogle historier om fire Allan Simonsen-kampe i Holbæk i løbet af 20 år, der blev bragt i det nostalgiske hjørne her på siden i juni.

Vanen tro bliver der i dette kapitel tale om et langskriv, hvor vi til tider forlader historiens hovedvej og kører lidt rundt på biveje. Og måske kommer på afveje.

Men det er alt sammen kun for at fortælle om nogle fine fodboldnavne og klubber.

Hvis appetitten er stor nok til at tygge sig gennem hele klamamsen i én mundfuld, skal der nok sættes en times tid af. Så er du advaret, ærede læser.

Mere forbrugeroplysning: Vi kommer tilbage til detaljer om de to kampe i juni 1971, hvoraf forsvarsspilleren Niels Tune måtte begynde landskampen som venstre wing.

Med lad os få hovedpersonen, Allan Simonsen, på plads først. Som nævnt i det første epistel er det ikke meningen at gå i detaljer med den lille, store Hall of Fame-spillers karriere.

Men vi skal da lige have ham bragt til verden. Det skete den 15. december 1952 på det katolske Sct. Maria Hospital i Vejle.

Forældrene var Ella Marie Larsen og Gert Yvon Simonsen. Det lidt specielle mellemnavn er i familie med Yvonne. En halv snes danske mænd er indehavere af det i 2021.

Parret blev gift i september 1952, og moderen var ung. Hun fyldte 17 år fire måneder, før Allan kom til verden. Gert var lige blevet 23 år.

Der er åbenbart noget med unge mødre og store fodboldnavne. Lone Skovdahl var kun 16 år og kæreste med den to år ældre Finn Laudrup, da hun blev gravid.

I juni 1964 fødte hun Michael, der 42 år senere blev kåret som den bedste danske spiller nogensinde af DBU. De unge forældre blev i øvrigt dengang gift med kongens tilladelse, et såkaldt kongebrev.

Men nu hurtigt tilbage Vejle i begyndelsen af 1950'erne. Til forældrene Ella og Gert. Og sønnen Allan.

 


Udsnit af kirkebogen fra Sct. Nicolai Sogn i Vejle. Allan Rodenkam Simonsen kom til verden den 15. december 1952 og blev døbt den 6. april året efter.


Det var en arbejderfamilie. Pengene var små, og først et par år senere fik de deres egen lejlighed. Der skulle knokles for føden, og det lærte Allan hurtigt.

Gert Simonsen, der fysisk ikke hørte til de største, var fodboldspiller og nåede en håndfuld førsteholdskampe i Vejle Boldklub.

Barnet blev døbt i foråret 1953 i Sct. Johannes Kirke i Vejle. Sognepræst Børge Mosumgaard pøsede vand på babyens hovede og gav ham navnet Allan Rodenkam Simonsen.

Hvor kom Rodenkam lige fra, spørger vi i telefonen mange år senere. Allan Simonsen svarer:

- Det var min bedstemor, Agnes, som jeg fik et meget nært forhold til, der ønskede, at jeg skulle hedde det. Hun bar ikke selv navnet, og hvor hun fik ideen fra, ved vi ikke. Jeg har spurgt min mor om det.

Allan Simonsens ældste datter, Camilla Rodenkam Simonsen, fører mellemnavnet videre.

Vi ikke kan dy os for at drille den gamle fodboldstjerne, der fik sin andenbølge-berømmelse, da han i 2013 var en både udskældt og elsket deltager i tv-programmet Vild med Dans.

- Jeg har slået op, at der i slutningen af 1970'erne var en Vibeke Rodenkam på det danske landshold i dans. Kan det være noget familie?

- Næppe. Det kan jeg ikke forestille mig, lyder det i telefonen. Med en lille klukken.

Allan Simonsen voksede op (ikke helt så meget som kammeraterne) og spillede først i den lille klub Vejle FC i vestbyen, inden han som 10-årig kom til Vejle Boldklub.

Talentet var stort og indiskutabelt. Det var det også hos en af holdkammeraterne, men det var nu mere i vinterhalvårets håndbold. Navnet var Anders Dahl-Nielsen.

Allan holdt fast ved fodbolden og kom på jyske unionshold, men i 1970 måtte han nøjes med en reservetjans til kampen mod Sjælland.

Der kom et afbud, og så brillerede den bette fra Vejle og lavede to mål. Træner Bent Dahl var imponeret og udtog Allan til landsholdet for ynglinge.

Han debuterede på det, der senere blev kaldt for U19-landsholdet i juni 1970 mod Sverige,
i Göteborg. Da var der et halvt år til Allan Simonsens 18 års fødselsdag.

Vejlenseren var en af de bedste på det danske hold, der dog blev nedspillet af et svensk mandskab med en stærkt spillende Ralf Edström i front.

Den lange svensker var en ørn i luften og scorede to gange på hovedstød, da Sverige vandt med 4-0.

Det var efter den kamp, at landsholdets læge Ole Halskov - der havde overværet den og set Simonsen i aktion - spurgte: Sig mig, har han haft engelsk syge som barn?

Halskov tilføjede senere, at Allan Simonsen var et eksempel på, hvor meget tekniske færdigheder betyder i fodbold.

- Det er utroligt, hvad denne ringe muskelmasse orker. Han har ikke så meget stå imod med, men til gengæld heller ikke meget at bære rundt på, lød det fra lægen.

Træner Bent Dahl var imponeret over den lille spillers iltkapacitet, som han kaldte enorm. Han fremhævede også hans snilde, når de hårde tacklinger faldt. Allan var blevet hærdet, sagde Dahl. Og beskrev senere også udviklingen i Vejle-spillerens skud.

- Som yngling skød han hurtigt og overrumplende. Det gør han stadig, men nu skyder han også hårdt.

I dette kapitel af en gryende karriere brækkede Allan i en venskabskamp som yngling det ene ben. Det skulle ikke blive sidste gang.

Han missede en international turnering i Schweiz, men det lykkedes ham at blive klar til en kamp mod Vesttyskland i slutningen af november.


Fremad Amagers Erik Ryde var ligesom Allan Simonsen, Flemming Lund og Jens Kolding årgang 1952. Han var stærk i hovedspillet - her i flyvende stil i Sundby Idrætspark. Foto: Preben Jensen


Fire af den stærke 1952-årgangs største talenter med særlige evner var med i den danske startopstilling til den kamp.

Det var Vejles Allan Simonsen, Fremad Amagers Erik Ryde, Flemming Lund fra B1903 og Jens Kolding fra B.93.

Ryde hørte heller ikke til de største, men han var ligesom Simonsen i besiddelse af en stor springkraft.

Erik Ryde havde den fra en fortid som volleyballspiller, og han var meget stærk i hovedspillet.

Kolding var en teknisk dygtig spiller, der havde fået særlige dåbsgaver i kunsten at drible. Og Lund, der ligesom Allan var en lille fyr - ham vender vi tilbage til lidt senere.

I foråret 1971 blev Allan Simonsen rykket op som senior i Vejle, men han havde stadig alderen til at kunne spille på y-landsholdet.

Efter nogle kampe på klubbens andethold i danmarksserien fik han pludselig chancen i 1. division, som var landets bedste række. Søndag den 18. april 1971 debuterede Allan Simonsen mod Brønshøj.

Det skete efter at, de østjyske teknikere skuffende havde indledt sæsonen i april med et knebent nederlag mod Hvidovre og en remis mod Randers.

Hos Brønshøj skuffede stjernerne Finn Laudrup og Per Røntved i nogen grad, da Vejle vendte på en tallerken og i overdådigt spilhumør vandt med 6-3 efter 3-0 ved pausen.

Angriberen Tommy Hansen var i hopla og leverede et vaskeægte hattrick i første halvleg og i alt fire mål.

Debutanten Simonsen fikserede forsvaret ved at hoppe over bolden ved et af målene, og han scorede selv kampens sidste Vejle-mål.


Politikens overskrift efter Allan Simonsens debutkamp for Vejle. Med fire mål stjal Tommy Hansen billedet, men debutanten scorede til 6-3.


Med det flotte spil og de to point, som en sejr dengang gav, vendte skuden for den østjyske talentfabrik, der i sæsonens sidste kampe i efteråret havde råd til en noget sløj afslutning.

Mesterskabet var for længst i hus med et sikkert forspring til Hvidovre, Frem og KB. Det var med Fritz Godtfredsen som Vejle-træner.

Han var både en dreven og hyggelig træner, der var tilbage i klubben i Nørreskoven for tredje gang. Træneren var første gang blevet dansk mester med Vejle tilbage i 1958.

Ældre HB&I'ere kan huske, at Godtfredsen i 1968 førte Holbæk til en førsteplads i 3. division og året efter til en fjerdeplads i 2. division.

Jørgen Jørgensen var topscorer i begge sæsoner, med henholdsvis 17 og 14 mål. Så tog italieneren Mario Astorri over som Holbæk-træner i 1970, og derefter begyndte epoken med Bosse Håkansson.

Nå, men ovre i Vejle var den 18-årige Simonsen altså kommet på førsteholdet. Han husker det i Bo Østlunds bog Allan Simonsen - Europas bedste 30 år efter selv som, at Vejle efter fem kampe kun havde et eller to point, da han fik debut.

Helt så galt var det ikke. Men med den gode præstation var teenageren kommet for at blive i 1. division.

(Vi kan indskyde, at i Simonsens debutweekend brillerede den 21-årige Morten Olsen, da B1901 udspillede Køge og vandt med 5-0 i 1. division.

Farvehandlerens søn fik de stakkels Køge-spillere til at se tilværelsen i alle mulige kulører, så det må have flimret for øjnene af dem, skrev Politiken-signaturen Simon. Og sammenlignede den spinkle B1901-wing med selveste George Best.


Vejle Allan Simonsen og Morten Olsen fra B1901 var nogle af de mange spillere, der i begyndelsen af 1970'erne kom frem, når man knappede en Koral Kondi fra Faxe Bryggeri op.


Længere nede i rækkerne vandt Jyderup den weekend med 4-3 over Slagelse og toppede efter tre kampe sjællandsserien foran Brøndby IF, der lå i rækken for femte sæson i træk.

Efter svingende resultater - blandt andet nederlag på 0-1 til til Jyderup i foråret - vandt sammenslutningen fra vestegnen 12 kampe i træk.

Brøndby tog med hiv og sving førstepladsen i sjællandsserien og oprykningen til danmarksserien.

Det skete efter en gyser af de store på sidste spilledag, med en kneben sejr på 2-1 over toprivalen Toksværd.

John Sinding var Brøndby-træner, og en ung journalist fra Holbæk ved navn Vagn Lundø var med på holdet i den sidste kamp.

Han var i øvrigt søn af Jørgen Lundø, der var med til at samle de to Brøndby-klubber i 1964 og blev Brøndby IF's første formand. Æresmedlemmet døde i april 2021 i en alder af 101 år.

Et par år efter oprykningen, i 1973, fik Brøndby fingre i Finn Laudrup. Det gik støt fremad, og klubbens første danske mesterskab blev sikret i 1985. Det seneste DM-guld blev, efter en pause på 15 år, erobret i maj 2021.)

Lang parentes slut og nu tilbage til Allan Simonsen. Da han som et af de sikre valg blev udtaget til y-landskampen i Holbæk, havde stortalentet allerede spillet en del kampe i den bedste række.

Det er på den baggrund, at Niels Tunes udtalelse i artiklens indledning om at være lidt benovet skal ses. Holbækkeren spillede selv på Holbæks dygtige ynglingehold, da han blev udtaget.

Endnu var Tunes navn ikke kendt i brede fodboldkredse. Da bruttotruppen på 16 spillere til kampen i Holbæk blev sendt ud til pressen via Ritzaus Bureau, blev han kaldt for Niels Thue Hansen.


Når der står Sjællandske Bank på Holbæk-trøjen ved man, at billedet er fra de gode gamle dage. Her er Niels Tune i en ung udgave.


Allan Simonsen, anno 2021, kan godt huske Niels Tune. Men ikke fra de to kampe i Holbæk i sommeren 1971.

- Tune, ja, siger han, da vi bringer navnet op. Han var en rigtig god spiller og en fin fyr. Men vi må have spillet andre kampe sammen. Var han ikke også på A-landsholdet?

Simonsen spørger, og vi bekræfter. Så er det derfra jeg husker ham, lyder det i telefonen.

Det var rent faktisk kun i tre A-landskampe, at Niels Tune og Allan Simonsen spillede sammen.

Nemlig i nederlaget på 0-1 til Skotland i Idrætsparken i 1975, 5-1 over Cypern året efter og sejren på 2-1 over Sverige i Idrætsparken i 1977.

- Han var blevet en stor stjerne siden dengang i Holbæk, men var på A-landsholdet nøjagtig den samme som altid. En helt almindelig fyr, lyder Tunes karakteristik af et af dansk fodbolds allerstørste navne.

Dengang i Holbæk var altså i 1971, hvor Tune - der skulle blive af Holbæks mest markante spillere i klubhistorien - mødte den lille fyr fra Vejle.

- Selvom Simonsen allerede da havde slået sit navn fast i den bedste række - så var der helt fra begyndelsen ikke noget her-kommer-jeg over ham. Som hos Preben Elkjær for eksempel.

Bemærker Niels Tune, der på det tidspunkt som nævnt selv spillede på Holbæks stærke ynglingehold og først fik seniordebut i 1972.

Det var i sæsonen, hvor Holbæk forvandlede bundplaceringen fra året før til et noget sjovere liv i toppen af 2. division.

Først på sidste spilledag i 1972 blev det afgjort, at AaB snuppede andenpladsen og oprykningen til den bedste række for næsen af Holbæk.

Trods den fine placering lavede Holbæk ikke mange mål den sæson. Tune blev, sammen med Tommy Rasmussen, topscorer. De kunne nøjes med at nette hver fem gange for at få titlen.

Den omtalte og nok så kendte Elkjær er en håndfuld år yngre end Tune og Simonsen. Men Holbæk-spilleren har været på hold med ham i enkelt A-landskamp.

Det var i juni 1978, da Preben Elkjær var skiftet fra FC Köln og i belgisk fodbold skulle blive kendt som Chefen fra Lokeren. Han spillede sin kun tredje A-landskamp.

Danmark, med Kurt Nielsen som træner, spillede 0-0 mod Island i Reykjavik. Efter en noget trist forestilling fik netop Tune og Elkjær dagen efter i Politiken prædikatet overraskende anonyme.

Preben Elkjær sendte fem minutter før tid bolden i nettet på en aflevering fra Søren Lerby, men der var fløjtet for offside.

Det blev Niels Tunes 15. og sidste landskamp. Og nu fluks tilbage til Holbæk for 50 år siden. Juni 1971.

- Jeg kan huske, at truppen til ynglingelandskampen var indkvarteret på Hotel Strandparken. Måske kørte jeg derud på min lyseblå Vespa-scooter.

Siger Tune, der efter DM-sølv og to tabte pokalfinaler med Holbæk i klubbens storhedstid midt i 1970'erne kom til vesttysk klubfodbold.


Niels Tune ser på, mens Fremad Amagers Gunnar Weber i to forsøg får scoret hos Benno Larsen i Sundby Idrætspark i maj 1976. Holbæk vinder 2-1, og ikke længe efter er Tune solgt til St. Pauli. Foto: Kurt Haugaard


Det var i sommeren 1976, fem år efter y-landskampen i hjembyen. Tune blev solgt som venstre back og kom til kultklubben St. Pauli i Hamburg, hvor han nåede at have Sepp Piontek som træner i en periode.

Først i 1980'erne havde han et par år for Osnabrück. Efter hjemkomsten spillede han - under sin gamle træner Bosse Håkansson - i begyndelsen af 1980'erne i Jyderup, hvor han stadig bor.

Karrieren blev afsluttet i Holbæk, der ligesom Jyderup var placeret i 3. division. Han er i alt noteret for 169 førsteholdskampe og 15 mål i Holbæk-trøjen.

- Selvfølgelig var det noget særligt at skulle spille landskamp i Holbæk dengang i '71, men jeg må indrømme, at jeg ellers ikke kan huske noget særligt. Jo, at vi spillede uafgjort med svenskerne.

Det blev den eneste U19-landskamp, som det kom til at hedde senere, for Niels Tune. Han fik i 1974-75 tre ungdomslandskampe på det, der siden kom til at hedde U21.

På det tidspunkt havde han groet det overskæg, der siden blev til en flot svungen moustache. Med ganske korte afbrydelser har hårvækst på overlæben i alle årene været Tunes kendetegn.

Den sidste af hans ungdomslandskampe blev spillet på Holbæk Stadion. Det var den 10. maj 1975 mod Rumænien, og kampen endte 1-1.

Det var kun 48 timer efter Holbæks 0-1-nederlag til Vejle i landspokalfinalen i Idrætsparken, hvor Niels Tune af journalisterne blev kåret som Årets Pokalfighter.

Den titel burde efter denne signaturs - og flere andres - mening hedde noget andet. For eksempel Finalens bedste spiller, eller noget i den stil.

Niels Tune måtte sammen med Jan Jarlfeldt - der stod inde på målstregen - og Benno Larsen, som var ude af sit mål, nøjes med tilskuernes rolle, da kampens eneste mål faldt.

Det skete efter knap fire minutters spil, da Vejles Gert Eg fornemt flugtede et hjørnespark fra Flemming Serritslev i nettet.

En lyskeskade drillede Tune i torsdagens pokalfinale, men han var klar til ungdomslandskampen i sin hjemby lørdag..

Med base på Missionshotellet i Holbæk, på hjørnet af Nygade og Vestergade, havde den debuterende landstræner, Tommy Troelsen, truppen til rådighed i et par dage.

Men folk i Holbæk havde åbenbart fået fodbold nok i pokalfinalen, for kun 1.400 tilskuere så den debuterende målmand Ole Kjær fra Esbjerg se skidt ud ved den rumænske scoring på frispark.

Bjarne Pettersson fra Vanløse udlignede til 1-1. Han nåede senere syv A-landskampe og scorede tre mål i dem.

Kuriøst nok blev den langlemmede angriber skiftet enten ud eller ind i alle syv kampe. I sejren på 9-0 over Indonesien i Idrætsparken i 1974 kom han på banen i stedet for Allan Simonsen

Dagen efter u-landskampen i 1975, om søndagen, gik de rumænske Dracula-drenge direkte i struben på det danske A-landshold og vandt foran 61.000 tilskuere i Bukarest med 6-1.

Den tvivlsomme oplevelse var Holbæks Jørgen Jørgensen en del af. Det var hans niende og sidste A-landskamp.

Ydmygelsen i maj var en kvalifikationskamp til EM. I juni gjaldt det en gruppekamp om OL-billetter i Bukarest, og her var Tune en af debutanterne på A-landsholdet.

En anden var hans holdkammerat fra Holbæk, Allan Hansen, og en tredje var Fremad Amagers dygtige venstreback Poul Mathiasen.

Han havde i pokalfinalen i 1972 mod Vejle havde haft ganske godt styr på Allan Simonsen. Lige bortset fra i den situation, hvor Simonsen efter hjørnespark scorede til 2-0 på hovedstød.

Tune spillede højre back mod rumænerne, og det blev til endnu en snitter i Bukarest. 4-0 til hjemmeholdet - og Poul Mathiasen blev kørt rundt med af sin direkte modstander. Han fik kun den ene landskamp.

Allan Hansen nåede tre, og Tune er som nævnt noteret for 15 A-landskampe. Hansen og Tune er mange år senere halvdelen af en gammel Holbæk-kvartet, der mødes jævnligt.

De to andre i selskabet er Torben Hansen og Bjarne Johansen. På programmet står en god mad, tilsat en portion gamle røverhistorier. Det er de samme historier, men de bliver bedre og bedre, griner Tune.

Han scorede ét mål sine 15 A-landskampe. Det var på Cypern i maj 1976, hvor hjemmeholdet ellers kom foran.

Det var det første landskampmål for den delte ø i flere år. Anfører Henning Munk Jensen mistede bolden, Per Røntved fik ikke fat i kuglen, og Niels Tune sparkede et hul i luften.

Så Benno Larsen måtte fiske bolden ud af nettet, men Allan Simonsen udlignede 90 sekunder senere.

Det skete på et af karrierens faktisk ganske mange hovedstødsmål. Morten Olsen stod for det fine oplæg.

Venstrebacken Niels Tune var gået med frem og bragte Danmark foran ikke længe efter, da han opfangede en tilbagelægning og hylede målmanden ud af den, inden han lagde bolden i nettet.

Trods kvælende varme var resten en formssag. Ole Rasmussen øgede, og Lars Bastrup rundede af med to mål, så Danmark vandt VM-kvalifikationskampen med 5-1.

Tune var også med på det landshold, der små 14 dage før turen til Cypern i maj 1976 skrev sig ind i historien ved at vinde på svensk grund for første gang i 39 år.


På dette billede fra 2010 viser Niels Tune sin landsholdstrøje fra den historiske sejr over Sverige i Göteborg i maj 1976. Foto: Per Buurgaard Christensen


Der var afbud fra stjernerne Allan Simonsen og Henning Jensen til den kamp. Men det blev 2-1 til Danmark på to hurtige mål begyndelsen af anden halvleg hos den svenske VM-målmand Ronnie Hellström.

Målene var signeret Lars Bastrup (hovedstød) og Ove Flindt Bjerg (firsttimer) og blev begge til på fremragende afleveringer fra Per Røntveds venstrefod.

Igen tilbage til 1971, som jo er aksen, hele denne historie drejer om. I weekenden den 19.-20. juni var der kamp på tre fronter mod den blågule arvefjende. Svensken.

Startskuddet lød lørdag klokken 16 på Holbæk Stadion med mødet mellem de nordiske naboers ynglingelandshold. Som fortalt i introen endte den kamp 2-2.

Søndag eftermiddag var der ungdomslandskamp (U21) i Uddevalla, og her vandt Danmark med 1-0.

Målet blev sat ind af Kristen Nygaard, en dygtig teknisk spiller fra Aarhus-klubben Fuglebakken, der det år var meget tæt på at rykke fra 2. division og op i landets bedste række.

I u-landsholdets mål stod B1903's Benno Larsen, der i 1972 skiftede til Holbæk. Han gjorde det fremragende. Reddede flere gode svenske forsøg og dirigerede forsvaret.

I Københavns Idrætspark var det Erik Lykke Sørensen fra den skotske klub Morton, der vogtede målet i A-landskampen mod Sverige.

Han blev passeret tre gange, da svenskerne vandt med 3-1. Lykke, der kom fra Odense-klubben B1913, havde en usædvanlig karriere på landsholdet.

Han debuterede i 1963 og spillede alle 10 landskampe det år. Blev så professionel i skotsk fodbold i en årrække og fik først comeback på landsholdet otte år senere.

Det var i 1971, da DBU gav grønt lys for udenlandsproffer på landsholdet. Det år spillede han fem A-landskampe og sluttede med to enslydende nederlag på 1-3 i Idrætsparken mod Sverige og Vesttyskland.

Efter nederlaget til vesttyskerne i slutningen af juni trak Erik Lykke sig tilbage. Ligesom mod Sverige scorede Kresten Bjerre det danske mål.

Tyskernes blev sat ind af Gerd Müller, Heinz Flohe og Franz Beckenbauer. Bomberen Müller døde midt i i august i år, han blev 75 år.

I y-landskampen i Holbæk var navnene Allan Simonsen og Flemming Lund som faste 1. divisionsspillere sikre i den danske startopstilling i y-landskampen.

Simonsen havde tilmed gjort fremragende reklame for sig selv. I unionskampen i Grindsted mellem Jylland og Fyn - før udtagelsen af landsholdet - scorede han alle fire mål i den jyske sejr på 4-2.

Det affødte denne lakoniske overskrift i Aarhus-avisen Demokraten, da telegrammet om kampen og udtagelsen af y-landsholdet blev redigeret og kom på tryk: Målfarlig herre.

Så sandt, så sandt. De to ord kunne såmænd være overskriften til hele Allan Simonsens karriere.


Aarhus-avisen Demokratens overskrift efter Allan Simonsens fire mål i en unionskamp for ynglinge kom til at passe på hele hans karriere.

Træner Bent Dahl holdt tæt, da han af Holbæk Amts Venstreblad blev spurgt om Niels Tunes chancer for at starte inde.

Han udtalte i avisens foromtale af y-landskampen, at der var udtaget 16 mand for, at spillerne kunne lære være en trup. Først lørdag formiddag ville de udvalgte få besked.

- Niels Tune Hansen er en stor boldspiller, men jeg kan ikke udtale mig om, han er blandt de elleve, der løber på banen, lød citatet i Venstrebladet fredag.

Lokalavisen kunne dog på kampdagen fortælle, at Tune var med fra start og ville blive placeret som venstre wing. En uvant plads for holbækkeren.

Niels Tune kom i øvrigt med frisk selvtillid. I ugen op til landskampen havde han scoret begge mål, da Holbæk overraskende slog Næstved med 2-1 i kvartfinalen i pokalturneringen for ynglinge.

Det første var lidt af et kludemål, men sejrsmålet var ifølge efterretningerne til gengæld flot. Det blev sat ind med et saksespark, på riposten fra Peter Rasmussens forsøg på overliggeren.

Allan Simonsen og Vejle havde været i aktion i 1. division mandag aften den 14. juni og på en strålende anden halvleg vendt bagud 0-2 mod AaB til en sejr på 4-2.

Iver Schriver og Simonsen huserede på hver sin fløj, og resultatet betød, at Vejle kunne holde sommerferie på førstepladsen i den bedste række.

Sverige var favoritter i lørdagens y-landskamp i Holbæk. Danmark var uden sejr i de foregående otte U19-kampe mod arvefjenden, og året før havde svenskerne vundet med 4-0 i Göteborg.

Fem nederlag og tre uafgjorte kampe var det blevet til for danskerne mod Sverige siden 1964, som man skulle tilbage til for at finde en dansk gevinst.

I 1971-mødet i Holbæk blev det svenske hold regnet for mere sammenspillet end det danske, der desuden kun stillede med fire gengangere fra tidligere landskampe. Resten var nye folk.

Danmark måtte undvære Køges Arne Rastad, der var et samlingspunkt i forsvaret. Han ville have nået et dusin ynglingelandskampe mod Sverige, men blev stående på 11. Hvoraf kun én gav sejr.

Rastad var blevet alvorligt skadet i Køges kamp mod Brønshøj. Han nåede senere 13 ungdomslandskampe og desuden to på A-landsholdet.

Med tæt på 500 førsteholdskampe er han en Køge-legende, og Arne Rastad var, efter en kort periode i vesttysk fodbold, i 1975 med til at vinde DM-guld for næsen af Holbæk.


Der var tre spillere fra B1903 på ynglingelandsholdet mod Sverige i Holbæk. Det var, fra venstre, Flemming Lund, Axel Saabye og John Andersen. Lund og Andersen kom begge på A-landsholdet. Foto: Per Jensen

Lørdag den 19. juni 1971 havde B1903 tre spillere med i den danske startopstilling, nemlig Flemming Lund, John Andersen og Axel Saabye. Nej, ikke Strøbye ...

I højden var det tre små folk, men de havde format. I november 1970 havde B1903-trioen været med til at slå Holbæk med 8-3 i DM-finalen for ynglinge på Gentofte Stadion.

Axel Saabye scorede tre gange i den kamp, men senere var det de to andre, der kom på A-landsholdet.

John Andersen var en solid højre back og blev med tiden noteret for næsten 500 førsteholdskampe i B1903. Det blev til 17 kampe på A-landsholdet i perioden 1975-1979, og efter den aktive karriere blev han træner.

Flemming Lund var højre wing. Arbejdsom, aggressiv og til tider hårdt spillende. Han var efter B1903 hos klubber i Belgien og Tyskland plus en stribe i USA.

Lille Lund fik 20 A-landskampe og scorede to mål i dem. Nu om dage er han mest kendt fra billedbladene - som far til Tina Lund, springrytter og kendis fra TV3-programmet Forsidefruer.

Flemming Lund blev i 2011 svigerfar til Allan Nielsen. En tidligere kendt fodboldspiller, der i 1995 foretog det forbudte skifte fra FCK til Brøndby og i 1996 blev Årets Spiller i Danmark.

Nielsen spillede i anden halvdel af 1990'erne i engelske Tottenham, og på A-landsholdet nåede han 44 kampe og scorede syv mål.

Ligesom navnebror Allan Simonsen har Allan Nielsen været med i Vild med Dans, men uden samme folkelige gennemslagskraft. Han har i de seneste otte år boet familien i Dubai.

Allan Nielsen er 10 år ældre end fru Tina, og parret har nu besluttet af flytte tilbage til Danmark. Til gengæld får det stenrige Dubai badmintonspilleren Viktor Axelsen - men det er en anden historie.

Igen tilbage til den 19. juni 1971, hvor den tre måneder gamle Allan Nielsen enten befandt sig i kravlegården eller barnevognen. Den lørdag gik 1.780 betalende tilskuere gennem tælleapparaterne på Holbæk Stadion. Med det løse blev det officielle tilskuertal til Danmark-Sverige 2.000.

En stor del af dem gav dommer Gunnar Michaelsen en varm verbal velkomst, da han og de to linjevogtere gik på banen. Michaelsen var ikke populær i byen.

Det fodboldinteresserede Holbæk kunne godt huske, at han havde passet dommerfløjten i pokalkvartfinalen mod Køge i slutningen af november 1970.

Køge havde i samme måned sikret sig oprykning til landets bedste række, 1. division, og årets sidste spark blev et drama, som hjemmeholdet efter forlænget spilletid vandt med 5-4 over Holbæk.

Syv minutter før tid var Holbæk ellers foran med 3-1 på mål af Torben Sørensen, Jan Jarlfeldt og Palle Krath, der havde scoret med en flot flugter.

Så dømte Gunnar Michaelsen et tvivlsomt straffespark til Køge, og der blev reduceret. Fem sekunder før tid udlignede Køges Hans Andersen med et langskud, der strøg ind hos Holbæk-keeper Stig Moustgaard.

Med 3-3 gik kampen i forlænget spilletid, og i dens anden halvleg blev Kaj Lykke noteret som målscorer til Holbæk-føring på 4-3.

12. manden Lykke gav bolden det sidste skub over stregen efter Kraths skarpe driblinger forbi tre Køge-folk og et hårdt skud. Men Køge ville altså ikke give sig og fik vendt billedet med to mål.

Efter kampen var Holbæk-lejren rasende på dommeren. Blandt andet, fordi hans fløjte var tavs, da Hans Andersen sparkede benene væk under Jan Jarlfeldt i feltet. Oplagt straffespark.

- Det er godt, De snart falder for aldersgrænsen, så vi slipper for Dem som dommer, sagde Holbæk-ledere ifølge Politiken efter kampen til FIFA-dommeren Gunnar Michaelsen.

Bølgerne gik højt - og ikke i Køge Bugt, men på og udenfor stadion - som avisens Magnus Simonsen konstaterede i sin reportage.

Trods vreden sagde man åbenbart De til dommeren. Han truede alligevel med at indberette holbækkerne og kaldte det en fornærmelse og uartigt. De arrige ledere svarede, at de også ville indberette dommeren til DBU.

Han snød os for sejren i dag og har før snydt os for mange oplagte straffespark. Vi ønsker ham ikke som dommer mere, lød citatet i avisen.


Niels Tune i en duel i ynglingelandskampen i Holbæk i 1971, hvor han blev sat til at spille venstre wing. Foto: Per Jensen


Også i landskampen på Holbæk Stadion mente mange, at Michaelsen overså et straffespark. Nemlig da svenskernes bedste spiller, Mats Waltin fra klubben Brommapojkarna, blev fældet i feltet.

Det var i anden halvleg. Før pausen havde Sverige fået tildelt et straffespark og scoret på det til 2-1.

Den danske anfører, Hvidovres Jan Ziegler (jo, lillebror til Sten Ziegler, der samme weekend var med i u-landskampen i Sverige), hægtede en svensker, og Bo Theorin scorede fra pletten.

Det svenske hold virkede mere homogent og sammenspillet end danskerne, som til gengæld havde de to småfyre, Allan Simonsen og Flemming Lund.

De var faste folk i truppens kortklub og fandt i deres tredje y-landskamp for alvor også hinanden på banen, i højre side. Simonsen var innerwing, Lund wing. Og der skete noget, når de havde bolden.

Det betød dog en vis skævhed i det danske spil, for venstresiden - hvor Niels Tune lå - kom ikke for alvor med i spillet. Han følte sig ikke hjemme.

- Jeg ved godt, at Tune ikke er venstre wing. Men vi havde ikke andre til den plads, sagde træner Bent Dahl efter kampen om holbækkeren, der i løbet af kampen blev rykket ind mod midten.

Første halvleg var en afvekslende og ganske underholdende affære, mens kvaliteten dykkede efter pausen. Anden halvleg var tæt på kedelig, og kampens fire mål faldt da også før pausen.

Nørresundby-spilleren Per Nielsen, kaldet Fikse, bragte i sin anden og sidste landskamp Danmark foran med 1-0.

Det var efter et kvarters spil og på et bragende langskud, som Hammarby-målmanden Hans-Erik Björkmann kastede sig forgæves efter. Flemming Lund stod for oplægget.

Hammarbys målmand på klubbens førstehold (og samtidig A-landsholdet) var den svenske VM-keeper fra 1970, Ronnie Hellström, der i 1971 blev Årets Spiller i Sverige.

Da Hellström i 1974 kom til Kaiserslautern i vesttysk fodbold, blev ”Hasse” Björkmann førstemålmand i Allsvenskan for Hammarby.

Målscoreren Per Nielsen var en af de y-landsholdsspillere, der i klubregi allerede var på det bedste seniorhold. Og Nørresundby rykkede netop i 1971 for første gang fra jyllandsserien op i danmarksserien.


Per Nielsen fra Nørresundby har fyret et vristspark af, og den svenske målmand Hans-Erik Björkman spræller forgæves. 1-0 til Danmark. Foto: Per Jensen


I sommerpausen året efter skrev landsholdsspilleren Henning Jensen fra Nørresundby kontrakt med Mönchengladbach som afløser for Ulrik le Fevre.

Han gik dermed direkte fra danmarksserien til Bundesligaen. Tabet var for stort for nordjyderne, der hurtigt måtte retur til jyllandsserien.

Kort efter den danske scoring i Holbæk udlignede svenskerne. Målmand John Heegaard fra HIK kunne ikke holde et skud, og riposten omsatte Mats Waltin nemt til 1-1.

Keeperen virkede i det hele noget usikker og blev i pausen udskiftet med John Nielsen fra B1913, der især i luftrummet gjorde et godt indtryk i anden halvleg.

De svenske forhåndsfavoritter overtog spillet efter udligningen og kom lidt før den halve time i første halvleg foran på straffesparket.

Men en halv snes minutter før pausen gav Allan Simonsen endnu en prøve på sine evner. Og det gav bonus.

Han forfulgte optimistisk en noget upræcis aflevering fra Axel Saabye, og det lille boldtalent fra Vejle fik med to granvoksne svenskere som statister fikst drejet bolden forbi målmanden til 2-2.

Genistreg af Allan Simonsen sikrede ynglingene uafgjort. Sådan stod der i overskriften på reportagen i mandagens Holbæks Amts Venstreblad. Kampen fik ikke omtale på avisens forside.

Det gjorde til gengæld weekendens traditionelle Høve-stævne, der samlede 5.000 idrætsfolk og tilskuere i Odsherred i et noget omskifteligt dansk sommervejr.

Venstrebladet fremhævede i fodboldreferatet Simonsen for nogle helt eventyrlige commandoraids op ad banen.


En genistreg blev Simonsens udligning til 2-2 kaldt. Og et mål på en chance, der ingen chance var. Her er målscoreren næsten skjult bag en svensk forsvarer. Foto: Per Jensen

Der var også ros til Flemming Lund, som dog fik at vide, at han til tider overdrev sine driblinger. I omklædningsrummet skålede han i sodavand med Tune, og de to mente, at Danmark kunne have vundet den kamp.

Uafgjort i Holbæk var dog passende efter spil og chancer. Det gav et kryds i kamp nummer 3 på ugens tipskupon. Dengang med kun 12 kampe.

De to andre arvefjendeopgør var også på kuponen. A-landskampen gav et 2-tal med svensk sejr. Samme tipstegn sørgede det danske u-landshold for ved, som tidligere nævnt, at vinde med 1-0.

De resterende ni kampe gav alle 1-taller på tipskuponen, og minsandten om ikke Holbæk leverede et af dem.

I landskampweekenden havde Dansk Tipstjeneste kampe fra DBU's talentturnering at gøre godt med for resten af pengene. Og kamp nummer 7 hed såmænd Holbæk-Vanløse.

Holbæk-talenterne skabte en stor overraskelse på kuponen mod Vanløse, der tidligere i turneringen for spillere i alderen 17-20 år havde slået Vejle.

Af 10 aviser havde kun Politiken og Sjællands Tidende troet på Holbæk i deres vejledning til tipperne. Otte dagblades eksperter anbefalede et 2-tal for sejr til Vanløse.

Men kampen blev vundet af Holbæk med 2-1 på et hovedstødsmål af en stærkt spillende Allan Hansen, der ejede midtbanen i den kamp, samt på en fuldtræffer af Bjarne Johansen.


De 12 rigtige tipstegn i weekenden 19.-20. juni 1971. Holbæks talenthold stod for en stor overraskelse med 1-tallet mod Vanløse.

Allan Hansen havde fået debut på Holbæks 2. divisionshold en lille måned forinden, søndag den 23. maj 1971.

Efter en skrækkelig åbning på sæsonen i 2. division med syv nederlag i træk (omtalt i denne series intro på hjemmesiden i juni) havde spilleudvalget ændret på tre pladser til hjemmekampen mod Odense-klubben B1913.

Samtidig var det polerede fodboldspil lagt væk, og fighten fundet frem fra arkivet. Grovfilen fjernede det væmmelige nul i tabellen, konstaterede Holbæk Amts Venstreblad om mandagen.

Ja, det var, ifølge avisen, ligefrem 11 vilde dyr, der blev lukket ind i manegen på Holbæk Stadion.

De brugte kløerne. Rev og flåede i de to point, men fik kun det ene, hed det malerisk på sportssiderne efter kampen, der sluttede 1-1.

Debutanten Allan Hansen blev fældet i feltet, og straffesparket scorede Jan Jarlfeldt til 1-0 på.

Holdkammeraterne havde nerver på og turde ikke kigge. Det gjorde tilskuerne. Der var 2.600, og de så fynboerne udligne.


Allan Hansen i aktion i sin debut for Holbæk i 1971, hvor sæsonens første point blev erobret i kamp nummer otte. Det skete med uafgjort mod B1913. Foto: Steen Rasmussen

Allan Hansen måtte melde udsolgt af kræfter og blev skiftet ud 20 minutter før tid. Han synede med sine 1,73 m i højden måske ikke af så meget i forhold til andre midterforsvarere.

Men han vandt med sin vilje og kampgejst allerede fra debutkampen publikums hjerter.

Udover tre A-landskampe er Allan Hansen noteret for otte ungdomslandskampe. Og for hundredvis af klubkampe i Holbæk, Slagelse og Roskilde

Som omtalt i introartiklen lykkedes det Holbæk at slippe væk fra sidstepladsen i 2. division, inden forårets fodbold i 1971 var omme. Den blev overladt til Ikast.

Til gengæld opstod der i ugen op til y-landskampen uro på de indre linjer. En historie om, at træner Bosse Håkansson havde lovet at lave en aftale med 1. divisionsklubben Randers Freja for sæsonen 1972, slap ud.

Det anede HB&I intet om, men træneren - der ifølge Politiken var en dyr herre for Randers til et godt stykke over 70.000 kroner om året - fik lagt låg på den varme sag.

Han lod skriftligt meddele, at han ville fortsætte i Holbæk. Og det må man sige, at han gjorde. De næste seks sæsoner i træk var Håkansson Holbæk-træner, og det var i den periode, at klubben fik sin storhedstid.


Et udsnit af Politikens artikel om Bosse Håkanssons flirt med Randers. Det endte med, at svenskeren fortsatte i Holbæk - i adskillige år endda.

Dette skete nogle dage før kampen den 19. juni. Landstræner Bent Dahl havde før y-landskampen, lidt usædvanligt, erklæret sig tilfreds med et knebent nederlag.

Ordene faldt i Venstrebladet, der efter kampen kaldte uafgjort 2-2 for et passende resultat. Danskerne var mest direkte, men overlod for meget af midtbanen til svenskerne, lød vurderingen.

Berlingske Tidende havde sportsredaktør Poul Prip på plads i Holbæk, og han var svært begejstret for Simonsen.

Den, der glædede mest af alle var ”Jørgen Kristensen en miniature” den ikke ukendte divisionsspiller fra Vejle, Allan Simonsen, der var kampens farverigeste person. Han driblede godt, havde næse for chancerne og var som innerwing uhyre flittig. Allan Simonsen var en ny bekræftelse på det gamle fodboldord om, at er man god nok, er man også stor nok.

Sådan skrev Prip i Berlingskes søndagsudgave, og hans beskrivelse af Simonsens udligning til 2-2 lød sådan:

(…) da han på en tilfældig chance med et elegant rejehop fik pirket en højt hoppende bold forbi to store svenske forsvarere, der begge ville have svoret på, at den bold var deres.

Referencen til Jørgen Kristensen gjaldt naturligvis A-landsholdets snurrige driblekonge med tilnavnet Troldmanden.

Han kom (ligesom den senere topscorer i 1. division, Charlie Pedersen) fra Hedehusene og skiftede til Køge.

Først i 1970'erne spillede Kristensen i Holland og blev senere et stort navn i indendørs fodbold i USA. Han kunne trylle med bolden, men ikke med alderen, og han fylder 75 år i december 2021.

Dagen efter y-landskampen i Holbæk var Kristensen A-landsholdets bedste spiller i det skuffende nederlag på 1-3 til Sverige i Idrætsparken.

Danskerne havde sat næsen op efter en sejr over arvefjenden og kæmpede godt. Men Sverige viste bedst spil, især i første halvleg.


John Sørensen kom ikke på banen i y-landskampen i 1971. Til gengæld blev han 23 år senere Holbæk-træner i en enkelt sæson, men uden succes.

 

Tilbage til Holbæk, hvor John Sørensen fra Roskilde ikke kom på banen. Til gengæld blev han mange år senere træner for det bedste Holbæk-hold i en enkelt sæson.

Det var i danmarksserien - og ingen succes. I 1994 røg Holbæk nemlig ud af rækken sammen med Kalundborg.

Holbækkerne var året efter dermed placeret i dansk fodbolds femte bedste række. Ligesom tilfældet er i indeværende sæson.

Både Holbæk og Kalundborg fik dog et hurtigt comeback ved at slutte på de to øverste pladser i sjællandsserien i 1995, med Kalundborg som etter.

Efter y-landskampen i Holbæk, der var fløjtet op klokken 16, gjorde spillerne, som de plejer. Snakkede, gik i bad og klædte om. Og så ville Allan Simonsen ud at se på byen. Det fortæller Per Tofte.

- Min far har fortalt, at han efter kampen sagde ja til at køre Allan Simonsen og en anden spiller til Diskotek Smøgen nede i byen.

- Jeg ved ikke, hvem den anden spiller var. Måske Niels Tune, som jo var lokalkendt, tilføjer Tofte.

Han var 16 år i 1971 og blandt tilskuerne til landskampen på Holbæk Stadion, men husker 50 år efter ikke detaljer fra den.

Holbækkeren spillede i karrieren 252 kampe og scorede 39 mål for hjembyen, men også havde nogle sæsoner i Herfølge. 102 kampe og 19 mål. Han fik en enkelt u-landskamp, mod Sverige i 1975.

Pers far, Hans Henrik Tofte (1930-2013, bestyrelsesmedlem og i 1975 modtager af HB&I's fornemmeste hæderspris, Henry Nedergaards Mindepokal) var altså chauffør for et par spillere, der ville på bytur lørdag aften.

- Ha-ha, nej. Det var ikke mig, der kørte sammen med med Allan, lyder det med et grin fra Tune 50 år senere.


Per Tofte så landskampen i 1971 og husker, at hans far fortalte om et job som chauffør for Allan Simonsen. Her er Tofte i en ældre udgave, i en golfvogn og i selskab med Ole Rasmussen.

Vi har brugt ordet detaljer flere gange. Den lille del af helheden - og ifølge talemåden der, hvor djævlen ligger. Der er en pudsig detalje knyttet til kampen i Holbæk.

Tilskuere, der havde været til stede på stadion lørdag, blev lidt overraskede, hvis de læste referatet i Politikens søndagsudgave. Her var overskriften To spillere bar holdet gennem krise, og artiklens indledning lød sådan:

De danske ynglinge klarede 2-2 mod Sverige i fodboldlandskampen i Holbæk efter at have været bagud 1-2 ved pausen.

Man kunne også læse, at Allan Simonsen udlignede til slutresultatet midt i anden halvleg, da han energisk fulgte bolden på en tilfældig aflevering op ad banen.

Politiken havde ingen skrivende medarbejder i Holbæk. Bladets artikel var formentlig blevet til efter et telefoninterview med en af de danske ledere. Som altså mente, at udligningen faldt efter pausen.

Avisen bragte et foto fra Holbæk Stadion, med Allan Simonsen i aktion. I billedteksten stod, at danskeren opfangede bolden og ikke gav den svenske målmand mulighed for at redde.

Men billedet var ikke fra den situation. Den fangede Venstrebladets Per Jensen til gengæld i sin linse.

Fra sin position måtte han dog nøjes med en svensk forsvarer set bagfra samt målmandens ene handske. Simonsen er næsten skjult. Man ser hans udstrakte arme og venstre fod. Bolden er på vej i mål.

Pausestillingen 2-1 til Sverige - dén lille limpind røg blandt andre lokalavisens i Allans hjemby, Vejle Amts Folkeblad, også på i sin mandagsudgave.

Men ædruelige sportsjournalister som Aktuelts Flemming Andersen, Berlingskes Poul Prip og Venstrebladets Per Skov var til stede. Og de kan ikke alle have taget fejl.


DBU er galt på den, når unionen i sin officielle statistik på hjemmesiden bogfører, at Allan Simonsens mål til 2-2 faldt i anden halvleg.

Kampens fire mål faldt i første halvleg, og den version udsendte Ritzaus Bureau også.

I Dansk Boldspil Unions officielle annaler står imidlertid, at Allan Simonsen scorede til 2-2 i det 55. minut. Det er en smutter hos unionen.

Hvis træner Bent Dahl var kilde til den upræcise oplysning (som vi måske ligefrem kan kalde for fake news), skal det 50 år efter være ham tilgivet.

Ynglingelandstræneren havde travlt, og selv lige efter en kamp kan det være svært at huske det hele.
Dahl var en fodboldkyndig herre, der i en årrække havde en række funktioner hos DBU. Skolelæreren fra Aarhus blev konsulent hos unionen i august 1969.

Han sagde dermed farvel til trænerjobbet i Skovbakken, som han havde rykket fra jyllandsserien til 3. division.

Bent Dahl så Allan Simonsen spille for første gang i 1970, og den store mand med den dybe basstemme havde straks øje for mulighederne i den klejne fyr fra Vejle.

Dahl var på et tidspunkt i sine fodboldår træner i Vejle FC, hvor adskillige af Vejle Boldklubs store navne som drenge har trådt deres første fodboldstøvler i størrelse small.

Det gælder for eksempel Allan Simonsen, Tommy Hansen, Ulrik le Fevre, Ib Jacquet samt brødrene Ulrich og Steen Thychosen.

Som konsulent og instruktør var Bent Dahl meget respekteret for sit arbejde som leder af DBU's trænerudannelse. Han var en pioner på det område.

Både som skolemand og træner stod der respekt om ham, og han var vellidt blandt både børn og spillere.

Men han var ikke konfliktsky og tog nogle konfrontationer, der til tider gjorde ham upopulær i fodboldtoppen.


Skolemanden Bent Dahl var en dygtig DBU-medarbejder, både som træner og udvikler. Og han var ikke konfliktsky i forhold til sin arbejdsgiver. Foto: Kaj Snede Pedersen


Allan Simonsen husker Bent Dahl og lægger mange år efter ikke skjul på sin begejstring for y-landsholdets træner dengang. Til HB&I's hjemmeside siger Simonsen om Dahl:

- En stor mand, meget høj. Omkring to meter, vil jeg tro. Men han var en stille og rolig træner med store kompetencer, både fagligt og menneskeligt. I mine øjne var han langt forud for sin tid med de ting, han vidste om fodboldtræning.

Allan Simonsen husker tydeligt, at Bent Dahl kom på besøg hos hans forældre i Vejle for at trøste ham, da Allan havde brækket benet og gik glip af en ynglingeturnering i Schweiz i september 1970.

Selv husker Dahl galt, når han i Frits Ahlstrøms bog om Allan Simonsen (Nærbillede af en stjerne, 1977) fortæller, at stortalentet tre måneder for OL 1972 var med til at tabe 2-5 til Vesttyskland i en y-landskamp.

Sommer-OL i München åbnede den 26. august - og i øvrigt var Simonsen slet ikke på det danske hold i den omtalte EM-kvalifikationskamp, som foran 7.000 tilskuere blev spillet i Osterode i Harzen den 9. april.

Han var på det tidspunkt 19 år og fire måneder og for gammel til ynglingelandsholdet.

Jørn Lauritsen fra Holstebro var til gengæld med, og han scorede begge danske mål på målmand Helmut Roleder.

Lauritsen, der blev journalist og redaktionschef på Holstebro Dagblad, døde allerede som 35-årig i 1989. Han fik hjertestop efter en løbetur.

Roleder blev tysk mester med Stuttgart i 1984, og han var samme år reserve for Harald ”Toni” Schumacher ved EM i Frankrig.

Danmarks ynglinge havde tabt det første opgør i slutningen af november 1971 med 0-4 på Østerbro Stadion, og da vogtede Schumacher det tyske mål.

Borussia Mönchengladbachs træner Hennes Weisweiler var for at se på en afløser for le Fevre blandt tilskuerne til returkampen i april.

Selvom Simonsen ikke var med, blev han vejlenserens barske klubtræner fra slutningen af OL-året 1972.

Som omtalt havde Bent Dahl gennem årene visse skærmydsler med DBU-toppen. Han var U19-landstræner 1970-73, og i 24 kampe lød hans statistik på otte sejre , syv uafgjorte og ni nederlag.

Bent Dahl overværede som en af sine sidste opgaver VM i Argentina i juni 1978 og lavede en rapport om de anvendte systemer, til brug for uddannelsen af alle trænere i de nordiske lande.

I september samme år skrev han under på en treårig kontrakt med Ikast, der rykkede op i landets bedste række, 1. division.

Bent Dahl var som træner kendt som sin store grundighed i indsamlingen af informationer om kommende modstandere.

Da han i 1981 blev skoleinspektør i Ry ved Silkeborg, fik han på grund af den ekstra travlhed Flemming Serritslev som kompagnon i trænerjobbet i Ikast.

For uldjyderne var der stadig en del år til ulvesamarbejdet med Herning i FC Midtjylland, som blev en realitet i 1999.

Midt i 1990'erne kom Bent Dahl til Frederikshavn som træner. Han afløste Jens Tang Olesen, der havde været fire sæsoner hos Harald Nielsens gamle klub.

Men for Dahl blev opholdet kort. Fyresedlen faldt efter knap et halvt år på grund af manglende resultater.

Samme år, i 1995, blev Allan Simonsen i øvrigt sat fra bestillingen som træner i sin hjerteklub Vejle, der i stedet gav tøjlerne til Ole Fritsen.

I Ikast overtog Serritslev ved Bent Dahls afgang jobbet alene fra begyndelsen af 1980'erne og en håndfuld år frem. Efter et par andre klubjobs fik han en karriere hos DBU som assistenttræner for A-landsholdet.

Fire år med Richard Møller Nielsen og det samme med Bo Johansson blev det til inden en årrække med cirka 100 kampe som træner for ungdomslandsholdene.

Siden DBU-tiden har Serritslev givet den som globetrotter og været træner for upåagtede fodboldnationer rundt om i verden. For tiden har han kontrakt på Fiji-øerne.


Den tidligere Vejle-spiller Flemming Serritslev er noget af en globetrotter, der har specialiseret sig i at træne fjerne og upåagtede fodboldnationer.

Med omtalen af Flemming Serritslev, der fylder 75 år i 2022, binder vi sløjfen til denne series hovedperson, Allan Simonsen.

Serritslev havde en lang fortid som Vejle-spiller og blev dansk mester med klubben i 1971 og '72 sammen med blandt andre det nye, unge stjerneskud.

Nå, men den pæne unge mand med det lille halssmykke - ja, altså Allan Simonsen - fik danset færdig på Smøgen i Holbæk den lørdag aften efter kampen mod Sverige.

På et tidspunkt gik turen hjemad, og vi regner med, at han mandag morgen mødte på sin læreplads som reservedels-ekspedient hos VW i Vejle.

Men allerede om onsdagen gik turen såmænd til Holbæk igen for vejlenseren. Nu var det med klubben, og der stod en kamp i talentturneringen på programmet.

DBU's generalsekretær Erik Hyldstrup havde skabt turneringen 10 år tidligere, med inspiration i en norsk idé.

Dansk Tipstjeneste manglede kampe til kuponen i juni og juli, og det blev så til en turnering for andetårs ynglinge og spillere fra de to første seniorår.

Det blev en succes, og i den første finale - som efter sigende blev sendt direkte i fjernsynet - vandt Hvidovre.

Også europæiske Toto Cup-kampe gjorde deres indtog på tipskuponen og gav danske tippere hovedbrud med mange nye og ukendte klubnavne.

I 1971-turneringen havde Vejles talenter tabt puljekampen til Vanløse, som Holbæk derefter vandt over. Men i onsdagens udekamp i Holbæk stillede Vejle for første gang i stærkeste opstilling.

Allan Simonsen, der blev regnet for landets største talent, var dog den eneste fra 1. divisionsholdet. Men syv af spillerne kom fra klubbens hold i danmarksserien, blandt andre Knud Herbert Sørensen.

Holbæks hold var heller ikke dårligt, men måtte erkende overmagten den aften. Tre flotte Vejle-mål på en snes minutter i anden halvleg knækkede hjemmeholdet, og det blev jysk sejr på 3-2.

Holbæk var dermed var ude af talentturneringen. Men havde ellers ført med 1-0 ved pausen.

Med et af karrierens ikke voldsomt mange mål på hovedstød behandlede Niels Tune på bedste vis en frisparksbold fra Jens-Ulrich Jakobsen.

Anders Gabel udlignede for Vejle efter pausen, og Frank Olsen drønede bolden i kassen til jysk føring efter et frispark.

Og så blev der for anden gang på en lille håndfuld dage vist en superb Allan Simonsen-detalje på Holbæk Stadion.

Virtuost fik han drejet rundt og følte bolden i nettet med et velplaceret spark. Den kommende stjernespiller demonstrerede sin boldbegavelse og fangede et slumrende Holbæk-forsvar.


Allan Simonsen dukkede op i 1972-udgaven af billederne i æskerne med Gunnar Nu-lakridser. Teksten bag på billedet lød: Født 15/12 1952. Højre wing. Lærling.

Holdkammeraten fra lørdagens y-landskamp, Niels Tune Hansen, blev dobbelt målscorer for Holbæk, da han reducerede et minut før tid.

Vejle-målmanden tabte efter et hjørnespark bolden ned for fødderne af Tune Og så hed slutresultatet 3-2 til gæsterne, der havde domineret anden halvleg.

Det lykkedes imidlertid ikke Allan Simonsen og co. at blive puljevindere, for i den sidste kamp søndagen efter vandt Hvidovre med 1-0 over Vanløse på udebane og tog førstepladsen.

Forstadskøbenhavnerne nåede dog ikke til finalestævnet i 1971, med deltagelse af fire klubber. Det gjorde KB, Nibe/Løgstør, Fuglebakken og Næstved.

KB vandt efter straffesparkskonkurrence finalen med 6-5 over Aarhus-klubben Fuglebakken.

Det var tilladt for mindre foreninger at slå sig sammen, og Nibe/Løgstør blev nummer tre - i øvrigt med et senere stort AaB-navn, Finn Trikker, på holdet.

Vejle kom dog til fadet i 1973, hvor østjyderne vandt talentturneringen. Det gjorde klubben i alt seks gange, og samme antal sejre er AGF noteret for.

Talentturneringen var blevet en populær størrelse med voksende deltagertal, og der var netop i 1973 rekorddeltagelse med 160 klubber.

Men på et tidspunkt vendte DBU den ryggen og bevilgede ikke længere tilskud. Lokalunionerne måtte stå for afviklingen og interessen dalede med årene. Den blev nedlagt i 1989 og afløst af U20- og U21-turneringer med pengepræmier.

To år tidligere, i 1987, nåede Holbæk blandt de fire bedste klubber i landet og deltog ved finalestævnet i Svendborg.

Lørdag var de unge holbækkere foran med 3-1 mod Viborg, men måtte nøjes med 3-3. Og til sidst måtte de bøje sig i en langstrakt straffesparkskonkurrence med i alt 26 skud fra pletten.

Det målrige slutresultat lød 12-11 til jyderne. Søndag vandt Fremad Amager med 5-3 over Holbæk i bronzekampen.

Blandt tilskuerne til det opgør var denne artikels signatur, i selskab med fotograf Søren Holmberg, der havde fynske rødder og alligevel var på de kanter.

Andre notabiliteter under de høje bøge i Svendborg var DBU-formand Carl Nielsen, U21-landstræner Richard Møller Nielsen og unionens nye pressechef, Frits Ahlstrøm.

De havde fået havestole at sidde på, og i pausen holdt de pressemøde og fortalte, at der var basis for en ny tre-årig aftale med træneren.

Nogle år efter, i 1990, blev Richard Møller Nielsen A-landstræner, da Sepp Piontek stoppede. Det var dog først efter et tumultarisk forløb, hvor en vis Horst Wohlers først blev meldt ud som ny træner. Men fynboen fik posten. Og resten er fodboldhistorie.

Lad os runde denne præsentation af talentturneringen af med at gå i dybden med den mest omtalte hændelse i turneringens levetid.

Fodboldinteresserede læsere med en vis alder kan måske huske, da Preben Elkjær for første gang ramte avisoverskrifterne. Det var i 1975, og dengang var han Preben Larsen og bare 17 år.

Historien: Frederiksberg Boldklub (FB) havde i juli 1975 kvalificeret sig som en af de fire deltagere i finalestævnet.

Det blev afviklet på Djursland, og Frederiksberg-talenterne vandt deres semifinale med 6-2. Søndag var de dog overmatchet i finalen mod Vejle, der vandt med 3-0. To af målene scorede Ulrich Thychosen.


Ekstra Bladets overskrift efter skandalen i talentfinalen fortalte, at dommeren havde fået en lussing af den iltre Preben E. Larsen.

En overtændt Preben Larsen, i den sort-gule FB-trøje og med nummer 10 på ryggen, kom i diskussion med dommer Peer Frickmann.

Spilleren fik med provokerende klappen hurtigt vekslet det gule kort for at bruge mund til et rødt. Så rullede dramaet.

Ifølge Ekstra Bladet mandag, hvor Bjarne Nielsen leverede teksten, gav den udviste spiller endda dommeren en lussing.

Hvordan skal fodboldfremtiden ende for FB's Preben E. Larsen? Talentet har fulgt ham fra fødslen, men en indre konflikt truer totalt med at gøre ham til mere og værre end blot et problembarn.

Sådan indledte formiddagsavisens jyske korrespondent sin reportage, og journalisten mente at vide, at Preben var blevet frosset ud af KB, hvor han kortvarigt havde forsøgt sig.

Svaret på hans spørgsmål kender vi. Preben Elkjær blev en af de allerbedste danske angribere nogensinde. Måske den bedste.

I andre versioner i mandagsaviserne nøjedes angriberen med først at nægte at forlade banen. Så kom hidsigproppen op at toppes med en FB-leder. Og til sidst sparkede han til en folkevogn, der mistede kofangeren.

Samme søndag havde FB's førstehold fra københavnsserien om formiddagen spillet pokalkamp mod Boldklubben Vebro fra Vesterbro.

Preben var som yngling seniorholdets topscorer og havde sammen med to andre fra talentholdet fået tilbuddet om at blive fløjet hjem til pokalkampen og tilbage igen til eftermiddagens finale på Djursland.

Ifølge Frits Ahlstrøm i Politiken mandag den 21. juli 1975 var unge Larsen ikke en af de to. Han havde valgt at blive hos talentholdet. Ahlstrøm klandrede i artiklen den unge styrvolt for en skandaløs dårlig opførsel.

Mange år senere, i januar 2021, hed det dog i en nekrolog over sportsjournalisten Sten Henriksen på TV3-Sportens hjemmeside, at Elkjær var en af de to flyvende FB'ere.

Samt at Henriksen dengang havde fået et brev fra den unge spiller, hvor Larsen takkede for en nuanceret beskrivelse af dramatikken på Djursland.

Sten Henriksen var en meget velskrivende sportsjournalist og i sine mange år på Politiken et af denne signaturs tidlige forbilleder.

Jeg lærte ham at kende i Aarhus i slutningen af 1970'erne og husker, at jeg (en smule stolt) viste ham en helside fra Holbæk Amts Venstreblad, som jeg havde leveret teksten til.

Sammen med fotograf Christian Mikkelsen, bedre kendt som Mik, havde jeg været på besøg hos Kresten Bjerre i Jægerspris og portrætteret Holbæks kommende træner.

Med reference til Bjerres tilnavn i karrieren som spiller (og titlen på hans bog fra 1972) lød overskriften i avisen noget i retning af Generalen er også en fighter udenfor banen.


Den tidligere landsholdsspiller Kresten Bjerre var Holbæk-træner i fire sæsoner fra 1980. Bogen om Generalen udkom otte år tidligere.

Kresten Bjerre var Holbæk-træner i fire sæsoner fra 1980, og det var ingen sportslig succes. Af 120 divisionskampe vandt hans hold 40, spillede 17 uafgjort og tabte 53.

I 1981 rykkede Holbæk ud i 3. division, og måske var det i den sæson, at den slagfærdige tidligere Amager-dreng i en peptalk til spillerne forlangte fight med ordene Få nu nosserne op i garderhøjde!

Den historie har vi fra en pålidelig kilde, der selv oplevede træneren udfolde sig i omklædningsrummet.

Kresten Bjerre - der også huskes som landsholdets sikre skytte på straffespark, uden tilløb - døde af kræft i februar 2014, nogle få dage før sin 68-års fødselsdag

Helsiden med den tidligere landsholdsspiller havde en af avisens dygtige typografer kælet for. Et nærbillede af manden med den store krøllede hårhjelm dominerede, da siden blev sat op.

Mon ikke den flinke Sten Henriksen også syntes om resultatet? Jeg tror det. Han var i 1980'erne i øvrigt også manden bag AGF's kampprogram, der i flere omgange blev kåret til landets bedste.

I 2004 blev Henriksen ramt af en hjerneblødning og måtte stoppe som journalist. Han døde i begyndelsen af januar 2021 som 72-årig.

Det med brevet til journalisten fra Preben E. Larsen har tidligere været fremme andre steder, og det skal nok passe. Men det holder ikke stik, at den iltre angriber var et af de taxaflyvende FB-talenter.

Flyvningen er heller ikke omtalt i Peter Sloths portrætbog fra 2012 med titlen Mit liv som Elkjær. Men det er rigtigt, at to af klubbens andre talenter var på vingerne og altså spillede tre kampe på en weekend.


Sikke nogle garn, de havde på FB's førstehold i 1975. Du kan nok selv finde Preben E. Larsen på billedet. Træner er Ove Bonnesen, tidligere B1903-spiller og desuden en kendt zoneterapeut.

Det var hård kost, som fik nogle journalister til at bruge ordet rovdrift. Det klang ikke godt, især ikke fordi FB's formand var Emil Sørensen.

Den post nåede han at have i næsten 40 år, og Sørensen var kendt som amatørismens forkæmper nummer et i dansk fodbold. En arg modstander af betalt fodbold.

Frederiksberg Boldklub lå i 3. division øst fra midten af 1960'erne og nogle år frem, men rykkede ud i 1971 - og senere ned i københavnsserien.

I den række ligger klubben også nu, men det var heller ikke for store sportslige resultater, at FB blev kåret til Årets Fodboldklub 2019 af DBU.

Det var især for det sociale engagement. Og selvfølgelig havde DBU fået Preben Elkjær til, med trofæet i hånden, at dukke uanmeldt op i klubben og overraske ledelsen

Peer Frickmann fra talentfinalen blev FIFA-dommer, og han medvirkede mange år senere i en tv-udsendelsen Her er dit liv om Preben Elkjær.

Frickmann - der døde i oktober 2017 i en alder af 74 år - dømte pokalfinalen i 1982 mellem B 1903 og B.93. Den endte 3-3 efter forlænget spilletid. Den nye kamp i juni dømte Ole Amundsen, og her vandt Østerbro-holdet 1-0 på et sent mål.

(Holbæk nåede til kvartfinalen i pokalturneringen 1981-82. Her blev det til et knebent nederlag mod Avarta, der i semifinalen derefter tabte klart til B.93).

Tilbage til en anden lang pokalkamp. Nemlig FB's mod Vebro samme weekend i juli 1975 som finalen i talentturneringen.

Efter forlænget spilletid og straffespark gik FB videre, men fik i næste runde weekenden efter klask med 5-0 af Herfølge.

Det var uden Preben Larsen, der havde fået intern karantæne af sin klub. Dengang midt i 1970'erne lagde han grunden til etiketter, der klistrede til ham i mange år. Såsom gadedreng og gavflab.

(En anden Larsen, der også blev kendt under sit andet efternavn, var også FB'er som knægt. Kenneth Brylle er et par år yngre end Elkjær, og de scorede begge i 3-2 sejren over Belgien ved EM i 1984.)

Sejrherrerne fra Herfølge rykkede i øvrigt senere i 1975 op i 2. division. FB rykkede også op. Det var til danmarksserien og efter to kvalfikationskampe mod Jyderup fra sjællandsserien.

Og jo da, Preben Larsen scorede på hjemmebane det afgørende mål til 5-4 efter et bråvallaslag. Kampen i Jyderup var endt 1-1, og i returkampen førte FB med 3-1.

Jyderup svarede igen med tre hurtige mål på 10 minutter i anden halvleg. FB kom på 4-4, og så slog Larsen til i Frederiksberg Idrætspark. Det var en måned før lillejuleaften.

10 år senere blev Preben Elkjær sensationelt italiensk mester med Hellas Verona, og han var i 1985 nationalhelt i Danmark efter en berømt landskamp i Idrætsparken grundlovsdag.

Det er alt sammen en anden historie. Men vi kan godt knytte en tråd eller to til denne series hovedperson, Allan Simonsen.

Elkjær var efter FB en kort tid hos bundholdet Vanløse i 1. division. Det var i foråret 1976, og han røg som 19-årig samme år til udlandet.

Der fik han - nogle år efter Allan Simonsen - som nyprofessionel den hårde Hennes Weissweiler som træner. Det var i FC Köln.

I en del år delte Allan Simonsen og Elkjær værelse, når landsholdet var i træningslejr eller af sted til udekampe og slutrunder.

Den meget talende københavner og den stille jyde fandt sammen i et venskab. - Det går fint. Han sover det meste af tiden, fortalte Preben Elkjær om sin fem år ældre makker.


Unge Simonsen havde et stramt program i 1971. Også året efter, hvor han slog igennem ved OL, og hvor Vejle genvandt mesterskabet. DM-guldet blev beskrevet sådan i FodboldJul 72.

Sovende er Allan Simonsen ikke kommet til noget i fodbold. Heller ikke i 1971, hvor den 18-årige gut havde et stramt program. Og klarede det hele.

Det var året hvor en ny stjerne begyndte at lyse i dansk fodbold. Blandt andet med to gode præstationer i Holbæk på en håndfuld junidage.

Og dermed vinker vi så farvel til 1971. I det næste (og sidste kapitel) beskriver vi de to sidste Allan Simonsen-kampe i Holbæk og tiden omkring dem.

Nye tidsrejser venter, og vi ses ved to stoppesteder. Nemlig 1983, hvor Simonsen var vendt hjem til Vejle Boldklub. Og 1991, hvor han spillede med oldboys-landsholdet på Holbæk Stadion.

Med andre ord: Fortsættelse følger her på siden. Når tiden er gunstig, og lejlighed byder sig. Hold øjne og ører åbne!