Tryg genåbning af fodbolden i HB&I

26. februar 2021 - skrevet af Mads Munkholm - kategori: Klubnyt

Onsdag den 24. februar blev det klart, at fodbolden til en vis grad kan genåbnes pr. 1. marts 2021. Vi glæder os til, at se spillere og trænere tilbage på banerne i Holbæk Sportsby.

Genåbningen af de udendørs idrætsaktiviteter, herunder fodbolden, sker som bekendt på baggrund af en ekspertgruppes beregninger på, hvor stor effekt på smittetrykket en åbning ville have. Den 1. marts 2021 er det tilladt at forsamles op til 25 personer i forbindelse med udendørs idrætsaktiviteter. I HB&I skal vi dog være særligt opmærksomme på følgende forhold:

  • Forsamlingsloftet på 25 personer gælder både for træning og kamp.
  • Forsamlingsloftet på 25 personer gælder for alle aldersgrupper.
  • I de 25 personer tæller trænere, dommere og udskiftere også med.
  • En træner må ikke stå for træningen af mere end én træningsgruppe af gangen.
  • Træneren tæller med i de 25 personer, som en gruppe må bestå af.
  • Tilskuere ved idrætsaktiviteter er ikke tilladt.
  • Al indendørs idræt og foreningsaktivitet skal holdes lukket.
  • Professionel fodbold er fortsat undtaget forsamlingsforbuddet.

Læs den gældende version af protokollen om "Fodboldens Corona-regler" fra den 25. februar 2021 på linket herunder:

https://www.dbusjaelland.dk/klubinfo/klubservice/fodboldens-corona-regler/?dm_i=4CS5,10RLU,22H7PJ,4MAYM,1

Det kan være lidt forskelligt hvordan de forskellige hold starter op, så alle bedes afvente nærmere informationer fra de respektive årgange.

For at få det til at fungere er det vigtigt, at alle hjælper hinanden - og passer på hinanden, således vi får en god opstart. Derfor er det vigtigt, at nedenstående lokale retningslinjer ligeledes overholdes:

  • Alle skal bruge deres sunde fornuft.
  • Bliv hjemme ved sygdomstegn.
  • Omklædning ikke muligt i Holbæk Sportsby – der er toiletter åbent hvis behov.
  • Mød præcis til træningstiden, helst ikke for meget før (eller efter).
  • Sprit hænder ved indgangen til kunstgræsbanen.
  • Spillerne skal gå ind på anlægget ved de huller der er i hegnet ved hver banehalvdel.
  • Vi prøver at minimere den fysiske kontakt som high-five mv.
  • Spillerne går først ind på kunstgræsbanen, når træneren giver tilladelse til det. 
  • Der må max. være 25 i hver zone, trænerne anviser, hvor I skal være.
  • Del ikke drikkeflasker med andre.
  • Forlad kunstgræsbanerne, så snart træningen er slut.

Endnu engang velkommen tilbage – vi glæder os til at se jer!