Semere Haile ny cheftræner for klubbens talentfulde U17-drenge

30. juli 2021 - skrevet af HB&I - kategori: Ungdom

Semere Haile er klubbens nye U17 cheftræner. Han skal stå i spidsen for U17 mandskabet og sørge for, at drengene forsætter deres udvikling. Han kommer med erfaringer samt viden fra nogle af Danmarks bedste talentudviklingsmiljøer som tidligere spiller og træner.

 - Vi er som klub rigtige glade for at kunne præsenterer Semere, som den nye U17 cheftræner. Det et kæmpe scoop og vi er glade for at han kan se sig selv i HBI og de muligheder vi tilbyder. Vi har haft nogle gode fodboldsnakke og matcher hinanden på det personlige og fodboldfagligt. Jeg har fulgt Semere’s trænerkarriere fra hans begyndelsen og idag er jeg glad for han er hos os, udtaler Danijel Djekic Hermansen

Semere er 31 år, har et U19 division mesterskab med AB og oprykning med Herlev IF fra DS til 3.division med sig i bagagen.

- Han har som tidligere spiller enorm erfaring og har leveret flotte resultater som træner på ungdoms og senior niveau. Han har hele pakken! Han kommer med erfaring fra ungdomsfodbold hvor individuel/holdudvikling har været primært. Han har den seneste tid også været i præstationsmiljø hvor det gælder om at vinde hver weekend. Det syntes jeg er en god kombination! Udtaler Danijel Djekic Hermansen

Semere Haile har tidligere været cheftræner, men den seneste tid været assistenttræner i de klubber han har været ansat. Hans ønske er, at prøve sig af som cheftræner igen og søger ind på A-uddannelsen, hvor han har gode forudsætninger for at blive optaget.

- Jeg ser frem til at starte i Holbæk B&I og glæder mig meget til at møde drengene og mine nye træner kollegaer.

Danijel og jeg har haft nogle gode samtaler, hvor vi har udvekslet tanker og ideer, der til sidst landede en aftale. Det passer godt ind i min trænerudvikling og den plan jeg har lagt for min trænerkarriere.

Et af klubbens ambitioner, ud over talentudvikling, er at vende tilbage til Divisionen. Med den tillid man har vist mig, er det min forhåbning at jeg kan indfri dette.

Min egen spiller og trænererfaring på nogle af de højeste niveauer gør, at drengene vil opleve en træner der vil gøre alt for at skabe et stærkt træningsmiljø og en sund klubkultur. Mit ønske er dermed at løfte spillerne til et endnu højere niveau, individuelt og kollektivt, der gerne skulle udmønte sig i gode resultater.  

Derudover er det også en kerneværdi for mig, at udvikle de unge spillere til gode dannede mennesker. Med hårdt arbejde, glæde, gensidig respekt og passion er jeg sikker på, at jeg kan være med til at klæde dem på til livets mange udfordringer.

Jeg ser frem til en spændende tid i Holbæk og jeg glæder mig til at udvikle mig og udfolde mig på klubbens U17 hold som Cheftræner, udtaler Semere Haile.

Den nye cheftræner vil have første arbejdsdag mandag d.2 august