Marc Thevis bliver ny cheftræner i HB&I

25. juni 2021 - skrevet af Andreas Lassen - kategori: Senior

Som det blev teaset på mandagens generalforsamling så er der kommet en cheftræner på plads i HB&I. Marc Thevis fra Avarta bliver ny mand i klubben. Som tillæg til sin trænergerning vil Marc gøre sig som ungdomsudvikler.

Marc har en livslang passion for fodbold, og har i 15 år gjort sig som elitetræner og leder. Han elsker at skabe stærke læringsmiljøer hvilket han vil fortsætte med i HB&I.

Marc vil samtidig være endnu en tilføjelse af kvalitet i vores licensansøgninger i DBU noget han har erfaring med. Samt vores arbejde med at fastholde og udvikle spillere da vi ikke længere er en kontraktklub.

Marc har erfaring fra klubber som FC Helsingør, FC Roskilde, BSV og Skovshoved.

Vi i HB&I er utroligt glade for at sige velkommen til Marc, så hils på Marc når i ser ham i sportsbyen, og hold øje her og på facebook i de kommende dage hvor vi forhåbentlig kan afsløre mere.