Fri Adgang for Klubbens Medlemmer

13. september 2021 - skrevet af Andreas Lassen - kategori: Senior

Frem mod weekendens hjemmekamp er der blevet forberedt på andre steder end "bare" grønsværen. Bestyrelsen har tidligere truffet valget at det skulle være gratis for klubbens medlemmer at gå til bold.

Så vi glæder os til at se en masse mennesker i opgøret mod Køge Nord FC klokken 14 på Lørdag. Men hvordan kommer man gratis ind?

Det foregår således:

Alle medlemmer af klubben plus en forælder (i tilfælde af at man er under 18). skal ved indgangen til stadion blot vise at man er medlem af klubben ved at fremvise sin holdsport app, eller DBU app (man skal selvfølgelig være logget ind).

Men ellers foregår billetsalget normalt for dem der ikke er medlemmer, man køber sin billet på boldbillet.dk

Kom og støt drengene ovenpå deres massive indsats i Ringsted.