HBI – B1908 Endelig en sejr hjemme på Holbæk Stadion

31. oktober 2021 - skrevet af Helle Pedersen - kategori: Senior

På en vindstille smuk lørdag med kampstart allerede kl 12.00, fik HB&I endelig den hjemme-sejr, de har tørstet efter, siden de rykkede ned i DS. Det blev til en målrig kamp med en hjemmesejr på 3-2 over B1908, som 78 tilskuere oplevede.
Det var ellers ved at gå galt allerede efter 1 minut spil, men Sjørslev fik dækket godt af inde i feltet, så gæsterne ikke kom foran.
Efter 6 min. trak de fleste tilskuere og trænerteam vejret, da Jeppe Illum og Nicolaj Frandsen stødte hovederne sammen og måtte behandles, men begge kunne spille videre. 
I stedet for var der stor glæde og klapsalver, da Mikkel Jensen udefra venstre kanten trak ind i straffesparksfeltet og scorede til 1-0 efter 11 min. spil.
Holbæks forsvarskæde stod godt, og var hurtig tilbage og blokerede, når B1908 forsøgte at angribe. Der skulle en misforståelse mellem en B 1908 forsvarsspiller og deres målmand (returaflevering målmanden ej opfangede) efter 35 min. før næste mål var en realitet, hvor først Stoltenberg forsøgte at erobre bolden, inden Mikkel Jensen kom til undsætning og ude fra venstre kanten, lavede et lob, der sad perfekt oppe i højre trekantssammenføjning til 2-0.
3 min. før pause, måtte Sjørslev fælde en modstander uden for feltet og fik en advarselhvorefter han fik sin egen medicin at føle, da gæsterne scorede på et frispark uden om HB&I murder sneg sig inden for højre målstolpe til 2-1.
Inden 1. halveg blev fløjtet af, måtte kampen endnu engang stoppes, da en B1908 spiller og Jeppe Illum for 2. gang var i græsset og måtte tilses.

2. halveg startede ud med 2 store chancer for scoring til HB&I. Først da Stoltenberg fra venstre kanten, forsøgte sig med et flot lob men forbi højre målstolpe. Dernæst var det Tarik, der fik chancen, men hans skud havde ikke kraft nok, og målmanden greb bolden.
B 1908 forsøgte stadig at få udlignet, men Sjørslev var skansen selv og fik blokeret flere angreb ned mod Mikkel Kvist. Gæsterne fik også en stor chance som Mikkel Kvist fik blokeret til højre hjørne, men over mål efter 1 times spil.
Efter et frispark 
Illum tog uden for straffesparksfeltet, endte bolden hos Sjørslev, der fik bolden i de øverste netmasker i venstre side at målet, men der var desværre dømt offside, så jublen på tilskuerpladserne dalene hutigt igen.
Efter 71 min blev Rytter skiftet ud og ind kom Rasmus Jensen.
Nicolaj Frandsen startede et flot angreb med en aflevering til Mikkel Jensen på venstre kanten, der blev fældet lige udenfor straffesparksfeltet. Mikkel Kvist var gået frem nær midterlinien og ville følge med. Efter 2 flotte chancer, der endte med hjørnespark, tog Tarik chancen og i en spids vinkel fra højre kanten sendte han et langskud afsted, der endte inden for målrammen til 3-1 og jublen brød ud igen blandt hjemmepublikummet efter 73 min.
Efter 79 min spil kom Victor Vega og Lucas Jensen i stedet for Frederik Nymark og Stoltenberg.
Næste minut var det B1908 der med et flot langskud fik reduceret til 2-3.
Gæsterne havde nu fået blod på tanden og ville udligne, 
men Sjørslev stod klar til at afmontere dette. Øjeblikket efter var det Nicolaj Frandsen, der forsøgte at stoppe gæsternes angreb, men i de sidste minutter blev det farligt foran Mikkel Kvist mål.
I overtiden sendte gæsterne et snoet skud direkte på mål, men Mikkel Kvist greb heldigvis bolden uden for målstregen.
Der var dog stadig chancer for scoring til HB&I, efter Mikkel Kvist sendte bolden afsted på højrekanten, 
hvor Rasmus Jensen fra Tarik til sidst forsøgte sig med en solotur på venstre kanten, men linievogteren havde igen flaget oppe for offside.
I det døende minut sørgede først Mathias Friis Birk at få bolden væk fra farezonen, før Mikkel Kvist fik reddet i 2. forsøg.
Lucas Jensen ville gerne forsøge med en scoring på et sololøb og forsøgt med en skuldertacling på venstrekanten, som dommeren mente var for hård, og fløjtede dernæst kampen af.

Endelig en hjemmesejr på 3-2, og der var smil at spore hos de fleste tilskuere og spillere.
Alle HB&I spillerne kan være stolte af deres indsats og optimisten fik et nyk opad til at forøge pointene, når de lørdag d. 6. nov. kl. 14.00, skal møde topholdet Tårnby FF, inden efterårsturneringen afsluttes hjemme med den udsatte kamp mod GVI lørdag d. 13. nov. kl. 14.00.
Dagens spiller blev Mathias Birk Friis

 

Fotograf: Laila Versemann, https://lailaversemann.com