Opstart hos 2. divisionsholdet

9. januar 2021 - skrevet af Mads Munkholm - kategori: Senior
Lørdag den 9. januar mødes spillere og trænere fra HB&I’s 2. division til årets første træningssamling i 2021. Trods skærpede COVID-19-restriktioner, som har lukket fodbolden i klubben, kan vores 2. divisionshold få lov til at opstarte vintertræningen. Det sker, da 2. division fortsat en del af erhvervet "professionel fodbold" og således er undtaget for de restriktioner, der ellers gælder i Danmark - en beslutning både Kulturministeriet og Divisionsforeningen står bag.
 
Vores 2. divisionshold er dog ikke upåvirket af den nuværende situation, og derfor har klubben valgt at følge de retningslinjer som Divisionsforeningen har udsendt til klubberne, således at myndighedernes retningslinjer fortsat er gældende. Det betyder bl.a. følgende:
  • HB&I har valgt at lave protokol for, at klubbens spillere løbende bliver testet. Præcis som man kender det fra 3F Superligaen og NordicBet-ligaen. Dette både i forbindelse med træning samt de kommende træningskampe
  • Spillerne møder omklædt hjemmefra, da Holbæk Sportsby er lukket.
  • Transport til og fra træning skal i størst muligt omfang foretages individuelt.
Spørgsmål kan stilles til sportschef Klaes Rasmussen på tlf: 2077 5170