Kovending: Vi spiller med tilskuere på søndag

10. juni 2020 - skrevet af Mads Munkholm - kategori: Senior

Søndag skyder HB&I gang i 2. division igen, når VSK Aarhus gæster Holbæk Sportsby. I første omgang meddelte Divisionsforeningen, at kampen var omfattet af forsamlingsforbuddet på 50 personer, men ændrede senere dette til, at der måtte være op til 500 personer, hvis man har tilstrækkeligt med siddepladser og i øvrigt kan leve op til de afstandskrav, der er fra myndighederne.

På stadionet i Holbæk Sportsby er der siddepladser til 320 tilskuere, og det er således antallet af siddepladser der definerer, hvor mange tilskuere der kan være. Antallet af personer til søndagens kamp er således inkl. spillere, trænere, medlemmer, ansatte, siddende tilskuere m.m.

Hvor mange pladser der vil være tilskuere, er vi i HB&I ved at afsøge, da Justitsministeriets etapeplan er arrangementer (herunder 2. division) foreskriver at alle tilskuere skal sidde ned. I de kommende dage vil vi undersøge hvordan stadionområdet til siddende tilskuere skal indrettes så de lever op til myndighedernes afstandskrav mellem personer og pladskrav pr. person.

Vi skal endvidere gøre opmærksom på, at de tidligere af Divisionsforeningen udstedte divisionskort og kampbilletter annulleres for resten af sæsonen 2019/20, og således ikke kan benyttes til de kommende tre hjemmekampe mod VSK Aarhus, Vejgaard og FC Sydvest.

På hjemmesiden vil vi de kommende dage orientere mere om afviklingen af søndagens divisionskamp.