HB&I tilpasser organisationen

28. maj 2020 - skrevet af Mads Munkholm - kategori: Senior

Holbæk Bold- & Idrætsforening står over for en økonomi i ubalance, og det tvinger klubben til en tilpasning af organisationen, hvilket betyder en ændring af medarbejdergruppen.

På klubbens generalforsamling blev der præsenteret et underskud i årsregnskabet - og dette forventet med et underskud i 2020, gør at HB&I er nødt til at tilpasse organisationen. Det betyder, at Asger Madsen fratræder sin stilling som klubbens salgs- og kommunikationschef ved udgang af maj måned.

Asger Madsen blev ansat pr. 1. januar 2019 som HB&I´s nye salgs- og kommunikationschef med ønsket om at styrket sponsorarbejdet omkring erhvervsnetværket HBIzz samt udvikle diverse sponsorevents - til gavn for både bredden og eliten.

HB&I´s formand Kim Stroustrup siger om samarbejdet:

”Asger Madsen har under svære betingelser formået at løse opgaven med at sikre en udvikling af erhvervsnetværket HBIzz samt iværksætte mange sponsorevents. Det skal han have stor tak for. Hans gode humør og dedikerede indsats for HB&I fortjener ros. Vi må dog også konstatere, at vi som følge af klubbens økonomiske situation samt Corona-krisen befinder os en ny økonomisk virkelighed, hvor en tilpasning er nødvendig”.

Efter Asger Madsens aftrædelse som salgs- og kommunikationschef i HB&I, vil klubbens formand Kim Stroustrup i samarbejde med klubbens sponsorudvalg, hvor næstformand Mads Munkholm er formand, indtil videre koordinere og overtage Asgers arbejde. Dette arbejde vil blive bistået af sponsorkonsulent Søren Hansen, som har ansvaret for gentegningerne af sponsorater.

Asger Madsen udtaler om sit stop som salgs- og kommunikationschef:

”Jeg har igennem en del år været en del af HB&I, fordi jeg har elsket at kunne gøre en forskel i en fodboldklub med et stort potentiale. Først som bestyrelsesmedlem og senest som salgs- og kommunikationschef. Det har været en spændende rejse, som jeg med stolthed ser tilbage på. Jeg var med til at redde klubben fra en truende konkurs, men også sikrede aftaler og afdrag, der gjorde at klubben for flere år siden var uden nogen form for rentebærende gæld. Det er jeg meget stolt over, men en lang og opslidende spiller-/træner-/leder-konflikt i foråret 2019 satte naturligt den positive udvikling på pause”.

Bestyrelsen i HB&I vil gerne takke Asger Madsen for hans store engagement i de forgangne sæsoner. Asger Madsen sidste opgave som salgs- og kommunikationschef bliver det HBIzz-møde, som afholdes 16. juni 2020. Selvom Asger ikke fortsætter som salgs- og kommunikationschef, er der ikke tale om et farvel til HB&I, da Asger vil fortsætte som frivillig i klubben.

 

Spørgsmål kan rettes til formand Kim Stroustrup på tlf: 2938 5668

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i HB&I