Flere profiler forlænger

22. juli 2020 - skrevet af Mads Munkholm - kategori: Senior

Henover over den sidste måned har det sportslige udvalg i HB&I haft træner- og spillersamtaler med henblik på at sammensætte et stærkt hold til den kommende sæsons udfordringer. Samtalerne er nu afsluttet og der er nu fornyet aftaler og kontrakter med flere i den nuværende spillertrup. De to profiler - anfører Ferdinand Bangsgaard og kantspiller Mikkel Jensen har allerede forlænget deres aftaler frem til sommeren 2021.

Dertil kommer at 28-årige Jeppe Illum, som i juni tegnede en kortvarig kontrakt med HB&I, har valgt at fortsætte i klubben. Der er således skrevet en 1-årig kontrakt med angriberen, som i forårets kvalifikationsspil spillede fem kamp og scorede to mål for de blåblusede.

Sommerpausen bliver endvidere brugt til at sige farvel spillere, som repræsenterer 440 førsteholdskampe i HB&I. »Alderspræsident« Birol Serinkanli på 31 år har valgt at neddrosle karrieren til fordel for mere tid til familien, og skifter derfor til Ishøj i Danmarksserien. Derudover stopper Sebastian Johansen, Emil Bjørn samt Andreas Granskov i HB&I, men ellers er førsteholdstruppen intakt.