Tempofyldt træningskamp i Slagelse

20. februar 2019 - skrevet af Asger Madsen - kategori: Senior

0–1 Jonas Bengtsson

1-1

Der var højt tempo fra første fløjt mod den aktuelle 5. plads i 2. division fra Slagelse B&I og der skulle kun bruges 20 sekunder før Jonas Bengtsson omsatte det første angreb i kampen til en scoring. Holbæk mandskabet fortsatte den tempofyldte start og 8 minutter efter satte Suhr den anden scoring i nettet, men desværre for den flotte start blev målet annulleret for offside.

En fejl i opspillet i venstre side af banen kostede i 2. halvleg sejren og set udefra var det også et retvisende billede af kampen.

Kampen igennem havde begge mandskaber perioder hvor de lykkedes med deres spil og Manager Morten Skovby var efter kampen også godt tilfreds med den første og sidste fjerdedel af kampen hvor udeholdet fra Holbæk var dominerende. Første fjerdedel var det et aggressivt presspil der så rigtig godt ud og den sidste fjerdedel var det lange perioder med hurtig boldomgang på Slagelses banehalvdel der fungerede rigtig fint efter Managerens vurdering.

Som de tidligere træningskampe fik hele 18 spillere vist sig frem og der er fortsat mange spillere der byder sig godt til i forhold til en optimal start11er.