Tak for alt Skovby

18. juni 2019 - skrevet af Asger Madsen - kategori: Klubnyt

HB&Is bestyrelse ønsker med nedenstående artikel, at give klubbens medlemmer og sponsorer et billede af hvad klubbens afgående Manager Morten Skovby har givet klubben de seneste 10 år.

Morten har været træner i HB&I i 10 år, hvor han i ungdomsafdelingen har trænet årgangene 1998, 1999 & 2000. I talentafdelingen har han stået i spidsen for holdene med mange flotte resultater:

·         2 gange DM guld og 1 gang DM sølv i indendørs (U12 – U14)

·         Vinder af U13 øst 1 rækken og efterfølgende vinder af SM finalen

·         Vinder af Brøndby Cup (U13)

·         Nr. 4 i U14 øst 1

·         Vinder af DKs største indendørs stævne ABC Cup to år i træk (U13 & U14)

·         Nr. 5 i U15 elite øst

·         Vinder af Helsingborg cup (U15)

·         Vinder af Top Cup i Holland (U15)

·         Nr. 5 i U17 divisionen

·         Pokal semifinale med U17

Skovby har været en aktiv del af klubben igennem årene, hvor han i eliteudvalg og som træner, har været en stor medårsag til, at klubben har valgt at investere i klubbens talentafdeling, der forrige år gjorde, at klubben fik generhvervet B-licensen.

Morten Skovby har i de seneste to år haft ansvaret for klubbens senior elite, som tæller et DS hold og et serie 2 hold. Der har i bruttotruppen været 28 mand, som har været grundstammen på de to hold

·         Spillet 49 turneringskampe i sæsonen 2018/2019, vundet 39, uafgjort 9, tabt 1

·         Begge hold er rykket op som suverænt nummer 1 i rækkerne

·         Har tangereret den gamle rekord med 20 kampe i DS uden nederlag

·         Har sat ny rekord i DS sammenhænge med hele 66 point for sæsonen

·         De to hold har leveret en plus målscore på 136 mål

·         Truppen har bestået af unge spillere med en gennemsnitsalder på 21-22 år

·         24 af de 28 spillere har spillet ungdomsfodbold i HB&I og netop brugen af egenudviklede spillere har været en del af den målsætning han selv var med til at udforme for ca. 3 år siden

·         29 spillere har fået spilletid på klubbens 1. hold i sæsonen 2018/2019

·         De flotte resultater er leveret med et historisk lavt budget, og der har aldrig været brugt 1 kr. mere end budgettet tillod

·         Har spillet efter principperne i klubbens ”den blå tråd”

Morten Skovby har i sin periode som Manager været god til at orientere klubbens sponsorer om spillertrup og forventningsafstemning til den forestående sæson. Det var blandt andet på et af disse dialogmøder, at det ved dialog blev besluttet at gå tilbage til søndagskampe, hvor sponsorerne til gengæld lovede at komme og deltage ved flere førkamps arrangementer og kampe.

Den siddende bestyrelse vil gerne takke for et godt samarbejde og takke for den kæmpe indsats han har gjort for klubben. Af respekt for hans ønske om til sidst at trække sig for at undgå en ekstraordinær generalforsamling har bestyrelsen naturligvis måtte acceptere, og bestyrelsen vil nu gøre alt hvad den kan for at fortsætte det gode arbejde Skovby selv har været med til at forme.

Morten Skovby du ønskes alt det bedste fremover og endnu en gang tak for din store indsats for klubben.