Skønne 3 point

18. august 2019 - skrevet af Asger Madsen - kategori: Senior

1-0 Mads Bobjerg Larsen (13. min.)

2-0 Rasmus Suhr (28. min.)

3-0 Malte Sjørslev (31. min.)

3-1 Magnus Krogh Hansen (81. min.)

3-2 Haitam Hajjami (93. min.) 

Tredje gang var lykkens gang, da HB&I fuldt fortjent kunne sætte dejlige 3 point på kontoen og dermed fik sin første sejr i sæsonen.

Det var 2 meget forskellige halvlege, hvor Holbæk drengene i 1. halvleg i store perioder udspillede B93 med tempofyldt kombinationsspil. Der er nok heller ikke nogen tvivl om, at den komfortable 3-0 føring i pausen gjorde, at de blå blusede tænkte at føringen i 2. halvleg skulle forsvares hjem.

3 af holdets offensive esser, Bobjerg, Suhr og Sjørslev var i spillehumør og krydrede mange flotte aktioner med mål, som altid er vigtigt for de offensive spillere.

Cheftræner Lars Feist var efter kampen også glad for indsatsen i 1. halvleg, hvor han ser sit hold i kontrol og gang på gang sætter gode angreb op. Indledningen på 2. halvleg var Feist også godt tilfreds med, men ser holdet miste kontrollen efter ca. 15. minutter af halvlegen.  Cheftræneren syntes at holdet ligner et hold der er bange for at miste sejren i højere grad end at gøre arbejdet færdigt. Lars Feist syntes at det samlet set blev til en fortjent sejr og 3 gode point.

Havde man gjort sit hjemmearbejde grundigt, så ville den skarpe analytiker have gode chancer på oddset til dagens kamp, da HB&I altid har vundet B93 opgørende i august måned, hvor det således er blevet til 5 ud af 5 mulige sejre.

Dagens sejr bringer HB&I op på en delt 4. plads i tabellen, og allerede på onsdag kan holdet bringe sig nærmere de sjove pladser i rækken, da holdet skal til et brag af den fodboldfest i Slagelse, hvor kampen med garanti vil få en helt special nerve. Hermed en opfordring til at starte bilen og køre en tur til Slagelse på onsdag, hvor kampen fløjtes i gang kl. 19.00.  

 

Fotos: Laila Versemann, LailaVersemann.com