Præstation under middel udløste 0 point

3. november 2019 - skrevet af Asger Madsen - kategori: Senior

0-1 Oliver Carrara (19 min.)

0-2 Mads Christoph Walter (94 min.)

Sidste hjemmekamp på eget græs i Holbæk Sportsby blev en præstation under middel og endte med et nederlag til Avarta på 0-2.

Avarta har sæsonen igennem skabt et godt defensivt udgangspunkt, hvor der imod holdet kun er blevet scoret 13 mål i 15 kampe og de har holdt nullet i næsten 50% af kampene.

Holbæk drengene har generelt præsteret godt på den nye hjemmebane i Holbæk Sportsby, men desværre kunne de unge HB&I drenge ikke give de ca. 500 fremmødte tilskuere en sidste god oplevelse at gå på vinterferie på.

Det var et noget skades- og karantæneramt mandskab der var til rådighed til debutant cheftræner Christian Holst, der grundet karantæne til den normale cheftræner Lars Feist, sad forrest på trænerbænken til kampen mod de aktuelle top 6 kandidater fra Rødovre.

Den vikarierende cheftræner var efter kampen ærgerlig over, at kampen blev spillet for meget på Avartas præmisser, som er et hold der er glade og tilfredse med et rodet kampbillede.

HB&I havde svært ved at finde offensive løsninger mod Avartas 3-backkæde, hvor Holst så et Avarta hold der var gode til at finde mellemrummet og køre deres omstillinger derfra.

Christian Holst fik ændret en smule på taktikken i pausen, men det ændrede ikke på, at HB&I skulle jagte et resultat. Til det var vi simpelthen ikke dygtige nok i dag, sagde Holst efter kampen.

Holst har i sæsonen set et hold vokse individuelt, når spillerne får sat en masse pasninger sammen og skabt overtal på bolden. Det lykkedes holdet ikke så godt med i dag, så de individuelle kvaliteter blev heller ikke sat i spil.

Generelt var træneren ikke tilfreds med indsatsen, og kan derfor ikke for alvor klage over resultatet, selvom det selvfølgelig er skuffende.


Der er nu kun 1 enkelt kamp tilbage for Holbæk mandskabet inden holdet går ind i en lang turneringsfri periode og det ville derfor være ekstra godt med point i den sidste kamp, hvor holdet skal en tur til Valby, hvor de sang- og øl-glade fans fra Frem venter på en svær udebane.

Kampen spilles i Valby på lørdag d. 9. november kl. 14.00.

Fotos af Laila Versemann, lailaversemann.com