Klar til åbningsfest mod Slagelse B&I

7. marts 2020 - skrevet af Asger Madsen - kategori: Senior

En regnfuld vinter har ikke kunnet overmande Holbæk Sportsbys fine Stadionbane og alle omkring driften har gjort deres ypperste for at åbningsfesten mod Slagelse B&I kan afvikles på græs på Holbæk Stadion.

Cheftræner Lars Feist har sammen med sin trænerstab haft en lang vinterpause og cheftræneren har bla. beordret klubbens fysiske træner Aske Lundsgaard om at sikre, at spillerne fysisk står 100% klar søndagens kamp, hvor klubbens lokale helte meget gerne skal have 3 point mod ærkerivalerne fra Slagelse.

Rent statistisk kan det godt været at Slagelse i de 90 tidligere kampe mod hinanden, som er det hold som HB&I har mødt flest gange, er foran på både sejre og målscore, men med undtagelse at af det helt fejlvisende nederlag i Slagelse i efteråret, så har HB&I ikke tabt til Slagelse siden 2008.

Der er tradition for at mange tilskuere til disse indbyrdes opgør. Den 30. september 1973 blev der sat rekord, da hele 9.023 tilskuere overværede Holbæks hjemmesejr på 2-1-sejr over Slagelse.

Dette bliver imidlertid ikke tilfældet på søndag, hvor der gundet Coronavirussen ”kun” bliver plads til 999 tilskuere, så hermed en opfordring til at møde ind på Stadion i god tid. HB&I sørger i samarbejde med Holbæk Sportsby, for at der er skønne grilpølser og kolde fadøl klar, så kom frisk til åbningsfesten på Holbæk Stadion.

Mads Bobjerg Larsen har set skarp ud i de seneste træningskampe, så et Bet som ham som første målscore er et godt tip

Vi ses til fodboldfest i Holbæk Sportsby i morgen søndag kl. 13.00