Kaj W & Børge Pedersen fik livstidsadgang til Stadion

26. marts 2019 - skrevet af Asger Madsen - kategori: Klubnyt

Kaj W & Børge Pedersen fik livstidsadgang til Stadion

Inden søndagens kamp mod BSF blev nogle af klubbens vigtigste medlemmer hyldet af klubbens sponsorer og venner af huset.

Klubbens nye formand for sponsorudvalget Mads Munkholm fik en flot debut på det obligatoriske førkamps arrangement, hvor 60 sponsorpartnere og venner af ”huset”, sammen med en dejlig frokost, blev guidet igennem dagens opgave på kunstbanen.

Det var dog Kaj W og Børge Pedersen der fik den største hyldest, da de fik overrækt et medlemskort til HBI, der giver dem gratis adgang til alle 1. holdets hjemmekampe resten af livet.

Med overrækkelsen trådte de ind i det fornemme selskab sammen med Frank Petersen og Erik B, da disse to i efteråret fik den samme hæder med samme begrundelse, at der bare er mennesker der vælger at dedikere hele deres liv til én klub.

Tillykke med æresmedlemskabet til jer alle 4 – det er så fortjent.

 

Foto: Laila Versemann, Versemann Photo|Graphic