Holbæk B&I 1. senior på træningslejr i Tyrkiet
- Februar var der afgang for 26 spillere og 7 træner/ledere til årets træningslejr i Tyrkiet.
Med på turen er også 6 spillere fra HB&Is U19-hold nemlig Lucas Dahl, Noah Kristensen, Lucas Jensen, Magnus Petterson, Frederik Nymark Andersen og Victor Krogholt.
Ifølge cheftræner Lars Feist er det er vigtigt, at trænerteamet allerede nu begynder at få integreret spillere fra U19 omkring senior, og det er en rigtig god måde for trænerteamet af få kigget nærmere på disse spillere, og for spillerne selv er det vigtigt at få en masse træninger med 1. holdet, og så er det jo op til spillerne selv at få afleveret nogle gode indtryk.
Efter lidt indtjekningsproblemer i lufthavnen kom alle godt igennem security og paskontrol – eller det vil sige næsten alle. Holdet gode holdleder Martin Christophersen løb ind i nogle ”udfordringer”, men det lykkedes til sidst at få alle mand med ombord i flyet, og så betød det jo ikke noget at hele flyet blev holdt tilbage i 30 min.
Divisionsholdet ankom til hotellet omkring kl. 01.00, hvor der var sørget for natmad til holdet, og herefter sengetid inden turens første træning stod for døren fredag morgen.
De få timers søvn havde ifølge cheftræneren sat sine spor, så det var en flok søvndrukne spillere der troppede op til den første træning, der trods få timers søvn alligevel fik afviklet en fin første træning.
Inden eftermiddagens træning skulle der behandles, hviles og spises og det var nogle noget mere parate spillere trænerteamet fik på banen til turens anden træningspas – vejret til trods hvor det stod ned i stænger.
Temaet for de første træninger har været fokus på offensiven som skal støves godt og grundigt af på træningslejren, hvor holdet har rigtig fine forudsætninger for at arbejde med den del af spillet.
Spillerne bor på 3-mands værelser i små lejligheder, og Lars Feist melder retur, at der er en rigtig god stemning blandt drengene, hvor der bliver hygget på kryds og tværs.
Den første træningskamp blev spillet lørdag eftermiddag, hvor modstanderen var FC Balkany, der til dagligt spiller i den næstebedste række i Ukraine, og som har et fuldtids setup.
Ifølge cheftræneren var et rigtigt godt hold HB&I mødte og på trods af, at slutresultatet blev et lille nederlag på 0-1 så spillede de blå- hvide Holbæk drenge en god kamp, hvor i sær pres og den defensive organisation var på et højt niveau. Offensivt så det ligeledes væsentligt bedre ud end i de tidligere kampe, og flere af de ting som holdet har trænet på turen så ud til at have haft en effekt.
Efterfølgende har den stået på hvile, behandling og aftensmad og inden spillerne kunne søge hvile på værelset, så var holdet igennem turens første mentaltræning som blev ledet af HB&Is mentaltræner Martin Hartmann. Cheftræner Lars Feist syntes at den del er utrolig spændende og det virker til, at spillerne tager godt i mod den viden som Martin giver dem.
Kampforløb HB&I – FC Balkanny:
Udskiftninger:
Sebastian Johansen ud Jeppe Illum ind 55 min
Emil Bjørn ud Aske Lundsgaard Ind 60 min
Christian Olsen ud Birol Serinkanli ind 65 min
Jonas Bengtsson ud Alexander Stroustrup ind 70 min
Malte Sjørslev ud Nikolaj Frandsen ind 70 min.
Mikkel Jensen ud Lukas Dahl ind 79 min.
Mads Larsen ud Lucas jensen ind 79 min.
Ferdinand Bangsgaard ud Sina Ghiabi ind 85 min.
Viktor Sørensen ud Peter Pele ind 85 min.