HB&Is Børneudvikler – Indsamling I den gode sags tjeneste

7. december 2019 - skrevet af Asger Madsen - kategori: Klubnyt

Anders Hall tiltrådte efter sommerferien stillingen som Børneudvikler i HB&I og har i sin første halvsæson formået at flytte børneafdelingen markant i en positiv retning.

Han fortsætter det gode arbejde, men i denne herlige juletid nu med et fokus på at gøre en forskel på det lokale Holbæk Sygehus, hvor han ønsker at kunne bidrage med, at give et håb om lysere tider for de børn og unge, som går igennem en svær tid.

Anders Hall har således været på landevejen de seneste dage, for at indsamle brugt med godt legetøj blandt klubbens familier og den første bilfuld er allerede på plads.

Det er ikke en ny idé børneudvikleren er kommet med, således har Anders tilbage i sin Aarhus tid gjort tilsvarende gode gerning til Skejby Sygehus.

Skulle der være andre der kunne bidrage med gode brætspil, DVDer, kortspil, bøger, tuscher så må man meget gerne sende en mail til Anders på ah@hbi.dk

Tak for dit bidrag – du gør en forskel.