HBI opruster med nye ansættelser i ungdomssektoren

21. februar 2019 - skrevet af Asger Madsen - kategori: Ungdom

U17 tilknyttes ny ekstra resurse til A-gruppen. Rasmus Good er en ung spændende træner der er i gang med sin UEFA/DBU A-licens uddannelse

HBIs talentchef Rasmus Stenild udtaler om ansættelsen af Rasmus Good:

”Rasmus er en meget talentfuld træner, der har fået sin træneropdragelse i Vejle og har i de seneste 3 år har været fuldtidsansat i FC Nordsjælland. Rasmus kommer med erfaring og viden fra øverste hylde, som vi kommer til at nyde godt af i HBI. Rasmus får også sin daglige gang på Holbæk Sportsakademi, hvor han skal stå for den individuelle træning samt være bindeled mellem akademi og klub på spiller niveau”.

På U14 byder vi også et varmt velkommen til et kendt ansigt i klubben. Martin Nissen har været en del af HBI igennem hele sin træneruddannelse og blev i 2017 færdig med sin UEFA/DBU A-licens. Martin har i sidste sæson været et smut forbi FC Roskilde som cheftræner for deres U15 øst 1 hold, men vi har gensidigt fundet ud af, at Martin og HBI er det perfekte match.

Om Martin Nissen udtaler talentchef Rasmus Stenild:

”Martin passer rigtig godt ind i den måde, vi gerne vil gøre tingene på i HBI – både menneskeligt og sportsligt - og vil i første omgang frem til sommer fungere som ekstra træner ressource på U14. 

Sammen med det øvrige trænerteam skal Martin være med til at løfte vores talentfulde årgang – på hold- og spiller niveau”.

HBI byder jer begge velkommen i ”familien” – vi glæder os til at udvikle os sammen med jer.