Halv tynd 1. halvleg blev i 2. halvleg vekslet til sikker 4-0 sejr

2. marts 2019 - skrevet af Asger Madsen - kategori: Senior

39 min. Malthe Sjørslev 1 – 0

55 min. Rasmus Suhr 2 – 0

57 min. Kristian Skovby 3 – 0

88 min. Jonas Bengtsson 4 - 0

En ellers hæsblæsende indledning på kampen, med højt pres og en lige ved og næsten scoring i 1. minut faldt hurtigt i tempo i kampens 1. halvleg, hvor egne fejl kom til at koste lidt løse chancer til modstanderholdet fra Ringsted.

Når det så er sagt var HBI mandskabet på intet tidspunkt ved at miste kampen til Ringsted, men de ellers så kombinations stærke spillere fra Holbæk formåede i 1. halvleg ikke at ramme hinanden så godt som de ellers har gjort i de foregående træningskampe.

En taktisk ændring og en go håndfuld ud- & indskiftninger i pausen gav fra 2. halvlegs start et helt andet udtryk på kampen hvor DS holdet fik trykket Ringsted mandskabet langt ned på egen banehalvdel.

Det blev tydeligt at se den forskel der er, når et tophold fra Sjællandsserien møder et tophold fra Danmarksserien, hvor HBI med flot kombinationsspil fik Ringsted spillet helt tynde og sikkert i flere omgange kunne omsætte det til mål.

Manager Morten Skovby var efter kampen fint tilfreds med hvad han havde set og den del hvor de ændrede taktisk formation var netop et forsøg på at øve taktiske elementer som holdet kommer til at kunne bruge i turneringen.