Flot fremmøde til Nicolai Stokholms første U5-træning

10. april 2019 - skrevet af Simon Erboe - Børnefodboldudvikler - kategori: Klubnyt

Fredag eftermiddag d. 5. april fløjtede træner Nicolai Stokholm til første samling for klubbens nystartede U5-årgang på Borgmestergårdsvej. Efter en kort præsentationsrunde af Holbæk B&I-repræsentanterne - der foruden træner Stokholm talte årgangsansvarlig Søs Jensen, børneformand Jørgen Brodersen samt fodboldudvikler Simon Erboe Rasmussen - startede de 25 drenge og piger med en omgang halefanger inden træningen fortsatte med afleveringsøvelser, driblebaner og afslutninger på mål.


Vejrguderne var med os denne dag, så træningen blev gennemført i flot solskin og fantastisk humør. Der var god støtte at hente fra forældrene, der fulgte trænernes anvisninger og på den måde bidrog til en god, fælles oplevelse for alle – store som små.


Efter en lille times træning blev der fløjtet for sidste gang inden der blev uddelt ”high fives” til alle spillerne. Vi håber at se jer alle sammen igen fredag d. 12. april kl. 16.15 – og evt. nye drenge og piger skal være hjerteligt velkommen til træning på det lille græsareal foran stadion.