Brandvarm start og 3 lune point i Herlev

21. april 2019 - skrevet af Asger Madsen

3 min. 1-0 Claes Meinert

7. min. 1-1 Malthe Sjørslev (straffe)

10. min. 1-2 Malthe Sjørslev

49. min. 1-3 Rasmus Suhr

62. min. 2-3 Matin Al-Atlassi

Efter pointdeling i sidste uge i Karlslunde var der lagt op til et spændende opgør i Herlev, hvor 3 point ville lune gevaldigt i topstriden. Det lune vejr havde vor herre sørget for og det blev da også en brandvarm start med hele 3 scoringer i kampens første 10 minutter.

Offensivt var Malthe Sjørslev kampen igennem farligste mand for de blåblusede, og det var da også ham der sikkert udlignede på straffespark begået mod Mikkel Jensen og efterfølgende bragte Holbæk i front med en sikker scoring efter en flot solotur af Mads Bobjerg Larsen.

Efter føringen til 1-2 var det dog hjemmeholdet fra Herlev der fik et godt tag i kampen og især i Holbæks højre side voldte Herlev mandskabet HBI store problemer, hvor de skiftevis med hurtigt kombinationsspil eller gode indlæg i flere omgange var tæt på det udlignende mål.

Manager Morten Skovby havde helt sikkert også højresiden på taktiktavlen i pausen for efter pausen var det Holbæk der kom bedst ud til 2. halvleg og der skulle da også kun bruges 4 minutter af halvlegen på at omsætte den fine start til mål, hvor Ferdinand Bangsgaard efter tempofyldt kombinationsspil kom helt fri med målmanden. Ferdinand tog et træk forbi målmanden, som fortsatte sit løb ind i Bangsgaard, men Rasmus Suhr fulgte godt op på den løse bold i feltet og kunne således bringe HBI i front med forløsende 2 mål.

Det lå dog kort tid efter i kortene, at dette ikke ville blive kampens slutresultat for Herlev fik igen et godt greb i kampen og fik sat mange fine angreb op og efter 62 minutter fik de reduceret til 2-3 og så blev den sidste halve time da også en lidt for spændende slagudveksling, hvor begge hold kom til muligheder der kunne have gjort det til en særdeles målrig affære.

Heldigvis holdt 1-målsføringen hjem og med 3 point til HBI, samtidig med at Avedøre satte point til i Birkerød, har holdet nu igen 4 point ned til 2. pladsen og hele 10 point ned til Herlev på 3. pladsen.

Manager Morten Skovby var efter kampen særdeles tilfreds med sejren selvom han savnede at se flere perioder hvor holdet skulle have haft mere ro på bolden. Det kom ikke som nogen overraskelse for Skovby, at Herlevs offensiv kampen igennem så gode ud og når man møder andre gode hold i rækken var Manageren glad for at se, at drengene kunne levere en mandfolkepræstation.

Holdet har en god mulighed for at fastholde sin position med afstand ned til forfølgerne i rækken, da de i næste kamp som spilles på SuRi Park mod Greve, som er et hold de slog 2 gange i efterårssæsonen.

Kampen spilles på søndag d. 28. april med kampstart kl. 13.00

Der er brug for masser af opbakning til holdet, så mød talstærkt op til gang glad fodbold på søndag.