Bosse kom mange år senere. Første jernmand i B1903 var løjtnant Ernst

28. oktober 2019


Af søm

 

Som fodboldinteresseret ved du sikkert, at B1903 var den ene af de to klubber, der i 1992 fik en overbygning ved navn FC København.

Og at KB var den anden moderklub i en nyskabelse, der valgte et løvehovede som logo og fik brølende succes fra år 1.

Men i fortsættelsen faldt løverne ned som lam. Efter sølvmedaljer i sæson nummer to kom nogle stille år, inden døren til danske titler og europæisk fodbold for alvor blev sparket op.

Hvis vi spoler filmen mange år tilbage, var B1903 den unge fælledklub, som hovedpersonen i hjemmesidens nye nostalgiske føljeton kom til.

Holbækkeren Harry Hansen blev som knægt spottet af københavnerne. De spillede en kamp i byen ved fjorden, og han løb om hjørner med deres forsvar.

Det blev så til, at han i en årrække tog turen fra provinsen til fodboldkampe og en karriere på grønsværen i hovedstaden.


Holbækkeren Harry Hansen spillede mange store kampe i Idrætsparken i sine 12 år hos B1903. Her er modstanderne fra AB.


Det københavnske kapitel begyndte for Harry i årene 1910-11. Det er meget længe siden, og det er ikke sandsynligt, at nulevende kan huske at have set eller hørt om spilleren med det brandhårde skud.

Nej, heller ikke da han fra midten af 1920'erne vendte tilbage og i nogle år spillede i Holbæk. Derfor er det selvfølgelig et vovestykke at tage ham med i en serie med titlen Husker du ...

Hvis du er lidt oppe i årene - så er der til gengæld gode chancer for, at du som fodboldinteresseret har paratviden på den indre harddisk om, at en svensker ved navn Bosse Håkansson mange år senere blev hentet til B1903 som træner.

Det var i slutningen af 1960'erne. Forinden havde B1903 havde vundet 2. division med Erik Dennung som træner og i 1968 dermed sikret sig en hurtig tilbagevenden til den bedste række efter nedrykningen året før.

Men der skulle ske noget nyt på trænerposten. Og fra landet, der gav os snustobak, surstrømming og Ikea-samlemøbler - som altid mangler en dims - kom den kun 26-årige Bo Ingvar Håkansson.

Han var klubbens første fuldtidstræner, og svenskeren præsenterede spillerne for et program, hvor en grundsten var skrap konditionstræning. Også i vintermånederne.

Den form, han bragte den talentfulde B1903-trup i, lagde grunden til, at spillerne havde luft til at vinde mange kampe, der var på vippen.

Træneren gjorde klubben dansk mester to år i træk, i 1969 og 1970, men B1903-bestyrelsen havde det princip, at førsteholdet maksimalt skulle have den samme træner i to sæsoner.

Så den svenske jernmand skulle altså væk, og han forhandlede med Frederikshavn. Var dog for dyr for nordjyderne og blev i stedet hyret af Holbæk. Vi giver bonuspoint for at have flirten med frederikshavnerne på plads i bagkataloget.


Den snusfornuftige svensker Bosse Håkansson blev efter to succesrige sæsoner i B1903 hyret af Holbæk. Og blev også brugt i reklameøjemed.


Til gengæld er det ikke sikkert, at du ved, at B 1903 - der i mange år har haft hjemsted og klubhus ved Lyngbyvejen - i klubbens unge dage havde hjemsted på Fælleden på Østerbro i København.

Og det skulle undre os en del, hvis du ved, at klubben 50 år før Bosse Håkanssons ankomst havde en forgænger, der bragte 3'erne i superform. Han var spillernes fysiske træner og kendt som løjtnant Ernst.

Den populære militærmand sørgede fra 1919 med sin konditionstræning for, at spillerne var i den fineste fysiske form, da de året efter for første gang vandt det danske mesterskab.

Det var med Harry Hansen som fast mand på holdet. Han blev officielt medlem af B1903 i 1911 og fik samme år debut på førsteholdet som 17-årig.

Holbækkeren med det gode blik for spillet og hårde skud i venstrestøvlen blev hurtigt en vigtig brik i B1903's opstigning og derefter etablering i de københavnske klubbers hierarki.


Velnok det første B1903-holdbillede med Harry Hansen. Det er fra turneringen 1911-12, og holbækkeren står bagest som nummer to fra venstre.

B1903 rykkede efter en start i små kår til Idrætsparken, som blev indviet Kr. himmelfartsdag i slutningen af maj 1911, og klubben fik hjemmebane her.

Mange år senere rykkede 3'erne i 1976 til Gentofte Stadion. Det blev for klubkampenes vedkommende ikke ligefrem nogen tilskuersucces.

Faktisk var opbakningen i sølvbryllupskvarteret ofte så ringe, at der florerede en vittighed om en mand, der ringede til Gentofte Stadion for at høre, hvad tid B1903 skulle spille. Svaret var: Hvad tid kan De komme?

Eller som forfatteren og Fremad Amager-tilhængeren Hans-Jørgen Nielsen - der skrev 70'ernes generationsroman, Fodboldenglen - formulerede det i et essay i Dagbladet Information.

Det handlede egentlig om hans oplevelse af et lokalopgør i 1. division mellem Fremad og Kastrup men indeholdt også denne passus:

(…) det er aldrig lykkedes B1903 at slå rod i det fimsede Gentofte, og hvad fik AB ud af at rykke nordpå?

Men der har skam været mange tilskuere til klubbens kampe på Gentofte Stadion. Det var her, at B1903 i oktober 1991 holdt legestue med selveste Bayern München.

Fordi Idrætsparken var under ombygning til Parken, måtte B1903 nemlig også spille sine internationale kampe i Gentofte.

Klubben blev - ikke så længe før Superligaen var en realitet - sølvvinder i 1. division efter Brøndby og kom med i UEFA Cup.

Da skotske Aberdeen var elimineret med samlet 3-0, stødte B1903 ind i tyskerne. De havde i en krise fyret Jupp Heynckes og fået fighteren med de nedrullede strømper, Søren Lerby, som træner.

Og pludselig var der udsigt til trængsel på det ellers ofte øde stadion nord for Gentofte Sø. Mobile tribuner blev opstillet bag målene, og 12.400 tilskuere fylkedes på lægterne.

Kampen blev endda spillet på en tirsdag eftermiddag - vist på grund af noget med de tyske tv-rettigheder.

Og det blev en legendarisk kamp, som begejstrede danskere og måbende germanere - inklusiv Lerby, der ved den lejlighed vel blev stum - så slutte med cifrene 6-2.


Politikens forsideredaktør havde leget med tallene den onsdag i oktober 1991 efter sejren over Bayern München.


Dét var endda billigt sluppet for sydtyskerne, der havde ført 1-0, men måtte se kæmpen Michael Manniche udligne med et hovedstødsmål.

Søren Lerbys far, Kaj, var en kendt spasmager i dansk fodbold, og han havde spillet for B1903 i mange år. Som purk havde sønnike også spillet i klubben - men gensynet var ikke muntert.

For krisen blev kun værre mod de tryllende tvillinger Michael og Martin Johansen, der sammen med resten af holdet var i et overdådigt spilhumør.

B1903 måtte først lade livet i kvartfinalen mod italienske Torino, der over to kampe vandt med sammenlagt 3-0.

I øvrigt blev mobiltribunerne i Gentofte stående til om søndagen, for her kom Brøndbys mestre på besøg i den nye Superliga. Den topkamp kunne også trække folk op fra sofaerne

14.000 var det officielle tilskuertal, da blågule horder fra Vestegnen invaderede det stille Gentofte, men der gættes på, at et par tusinde mere masede sig indenfor.

De fik en intens deler med cifrene 1-1 at se, med den nu afdøde Peter Mikkelsen som dommer. Han pegede mod midten, da B1903's Torben Piechnik 10 minutter efter pausen havde sendt bolden i Brøndby-nettet.

B1903'erne jublede over målet til 2-1. Men efter et par sekunders forvirring lavede Mikkelsen - der det år for første gang blev kåret som verdens bedste dommer - sin kendelse om og dømte frispark til Brøndby-målmand Mogens Krogh.


B1903-spillere i trøjerne med sorte og hvide striber hilser på dommertrioen før mødet med KB i oktober 2018.

Nu om dage spiller B1903 hjemmekampene på anlægget ved Lyngbyvejen, mens FCK København residerer i Parken.

FCK er en forretning, og B1903 er en forening, har B1903-formand Benny Olsen formuleret forholdet til overbygningen. Han var som spiller med til at vinde DM-guld til klubben i 1976.

På grund af FCK-overbygningen må B1903 og KB ikke ligge højere placeret end københavnsserien, og de deltager heller ikke i pokalturneringen.

I efteråret 2018 var B1903 oprykker i københavnsserien, og efter flere år i forskellige rækker mødtes de to klubber bag FC København i oktober på anlægget ved Lyngbyvejen.

På sin hjemmeside kaldte B1903 i forskræppet opgøret for Old Firm, som oprindelig var betegnelsen for duellerne og rivaliseringen i Skotland mellem Celtic og Glasgow Rangers.

Opgøret på banen ved Lyngbyvejen endte 1-1 og havde samlet pænt med tilskuere. Deriblandt både denne artikels signatur og folk fra FCK TV, hvis reportage der er link til i bunden af artiklen.

Tilbage til B1903's klubhistorie. Lyngbyvejen blev efter et langt tilløb for alvor adressen i sommeren 1929. Fem år tidligere havde man købt første del af anlægget, og resten blev erhvervet i 1927.


B1903-indgangen til anlægget ved Lyngbyvejen, hvortil klubben flyttede i slutningen af 1920'erne. Klubhuset blev indviet i 1953.

Da var holbækkeren Harry Hansen stoppet i klubben. Det gjorde han fire år tidligere, i 1923, med hyldest og flotte gaver som farvel. Blandt andet et guldur med inskription.

For selvfølgelig gjorde man stads af manden, der havde scoret masser af mål, været med til at hente adskillige titler og scoret begge mål i finalen, da B1903 for første gang blev dansk mester i 1920.

I klubannalerne står Harry Hansen noteret for 120 førsteholdskampe, én bykamp og 15 stævnekampe. Med den triste tilføjelse: Død 31. oktober 1946.

Han var også klubbens første landsholdsspiller og var en af de bærende kræfter, da B1903 fra ubemærkethed på Østerbros fælledarealer spillede sig frem i forreste række i dansk fodbold.

Så der hersker ikke tvivl om, at Harry fra Holbæk havde 12 gode år i B1903, selvom han måtte pendle til kampene. I dem skånede han ikke sig selv og døjede i perioder med skader.

Det var ikke tilfældigt, at fodboldspillet i sine første år i Danmark spirede i landets hovedstad. Det slog journalisterne Steen Ankerdal og Niels Rasmussen fast, da de i 2003 skrev På banen - med københavnsk fodbold i 100 år i anledning af KBU's jubilæum.

De noterede, at mens gymnastikken i Danmark var barn af landbokulturen, så voksede fodbolden ud af industri- og bykulturen i 1800-tallet.

Grønne pletter var der ikke mange af i det efterhånden tæt befolkede København, men på Blegdams Fælled samt Nørre og Østre Fælled fik fodboldspillet fat i borgerne omkring 1880.

Man kan sige, at fodbolden fra folkelig fælledkultur foretog en rejse og blev til nationalsporten i Danmark, mens cricket - som var stor dengang - på vore breddegrader gled ud i glemslen.


De sort- og hvidstribedes førstehold i 1912-13. Harry sidder yderst til venstre i midten.

KB var den første danske klub og sammen med B93, AB og Frem også de eneste, der ejede deres egne fodboldbaner.

På den nordlige del af Østre Fælled, op mod Jagtvej, spillede en flok unge fyre under klubnavnet 1903. De klædte om under åben himmel og skulle bare lige flytte køerne og deres efterladenskaber, når de skulle spille fodbold.

Arealerne på fælleden var store, ret plane marker med et hårdført græstæppe, der blev gødet og holdt nede i passende højde af de mange fritgående køer og heste.

Fodboldmålene var i klubbens spæde år huer eller forhåndenværende stænger, og det første omklædningslokale var kælderen på Traktørstedet Billigheden ved Jagtvejen.

Her kunne medlemmerne få et glas øl til 8 øre og et flækket rundstykke med pålæg til 12 øre. Beløb, der i dag svarer cirka til seks og ni kroner.

Det var en flok fodboldglade store knægte fra Lægeforeningens boliger på Østerbro, der stiftede klubben ved Vibenshus Runddel, et par hundrede meter fra Idrætsparken.

Murerlærlingen Carl Andersen var den første formand. Måske fordi han havde en fodbold. Den havde han fået af sin far.

Det kneb med at skrabe mønter sammen til huslejen, så 3'erne førte en omflakkende tilværelse de første år.

Kamptrøjen var i den første tid blåhvid zig-zag og en kort overgang fra 1908 spillede man i røde trøjer. Den farve brugte klubben Dana, som 3'erne slog sig sammen med, nemlig.

Men ikke længe før Harry Hansen blev hentet i Holbæk, besluttede klubben på en ekstraordinær generalforsamling i 1910 at gå over til at spille i sort- og hvidstribede trøjer.

Dem holdt B1903, i forskellige udgaver, fast i gennem mange år. I slutningen af 1970'erne gik førsteholdet over til hvid spilledragt med forskellige sorte striber på for eksempel ærmerne.

Klubben fik sin første trøjesponsor omkring 1970. Det var lakridspastillen Delfol. Senere fik B1903 Thai Airways og derefter Codan frem til 1992, da FCK blev stiftet.

Tilbage med tidsmaskinen igen. Sammen med en række andre dannede B1903 fælledklubbernes sammenslutning og havde en del stridigheder med modparten, som var de baneejende klubber.

Netop i året for B1903's fødsel fik fodbolden i København et stort opsving, og KBU blev stiftet i foråret. I 1911 var lokalunionen dog tæt på en sprængning.

Baneklubberne boykottede efterårsturneringen, så den vandt ØB foran B1903 og Velo. Men i løbet af vinteren 1912 kom der ro på.

B1903's jubilæumsbog fra 1953 fortæller, at klubben tiltrak spillere fra klubberne Gylfe, Stjernen, Concordia, Urania, Olympia og Apollo. Man kunne tilføje Holbæk Idrætsforening.

I et af de første år var Sophus (bedst kendt under tilnavnet Krølben) Nielsen en tur indenom B1903, men han tog i 1907 tilbage til Frem. Broderen Steen blev hængende hos 3'erne og blev senere klubbens formand.

Krølben skrev i 1908 fodboldhistorie, da han scorede 10 mål for Danmark i sejren på 17-1 over Frankrig ved OL i London.


En pokaltriumf for B1903 i Harry Hansens scrapbog. Vinderne svævede på en lyserød sky - og fik en avisoverskrift i samme farve.

B1903 havde styr på tingene i KBU's pokalturnering, der ofte trak flere tilskuere end turneringskampene, og klubben vandt i 1921 pokalen for tredje år i træk og fjerde gang i alt.

Den københavnske cupturnering blev spillet i årene fra 1910 til 1953, og ni forskellige klubber vandt den. B1903 sejrede i syv finaler, mens KB tog otte titler. B93 havde rekorden med 13.

I Harrys scrapbog er et udateret udklip med en stor avisoverskrift på lyserød baggrund:

B. 1903 vandt Pokalen
(for anden gang)
slog Frem med 4-2 (3-2, 1-0).
En fortjent sejr.

Så følger en grafisk opstilling af de to hold samt målscorernes ansigter. Harrys var en af dem.

Der er tale om finalen den 16. november 1919, og B1903 var også i finalen de to næste år, hvor klubben begge gange slog B93.

Der måtte dog forlænget spilletid til og i alt to timers kamp i 1921, inden B1903 den 4. december vandt med 2-1 over B93.

Om B1903'eren fra Holbæk stod der i en af de københavnske avisers reportage:

Harry Hansen var alle vegne omtrent. Han hjalp måske halfbacks lidt vel meget og er unægtelig noget langsom, men til gengæld havde han nogle gode skud og lavede bl.a. et flot mål.

B1903 havde også vundet i 1917 over ØB og været i finalen for første gang i 1912, hvor KB dog gjorde det slemme ved 3'erne og vandt med 8-1.


AB var en af de baneejende klubber, B1903 var ikke. Her er de to holds opstillinger i en avisforomtale til en af deres mange kampe gennem årene.


Netop i 1912 debuterede B1903 i den bedste københavnske række. I øvrigt sammen med Velo, der ikke kun er en lille knallert, men en af flere klubber i Danmark med det navn.

Velo slog mange år senere pjalterne sammen med Boldklubben FIX, og mændene ligger nu om dage i den københavnske serie 1.

Mens de unge Velo-opkomlinge på et sent sejrsmål tabte sin premierekamp til B93's rutine i 1912 knebent - så slog B1903 til på AB's bane, der dengang lå ved Tagensvej.

Harry og co. åbnede sæsonen med en meget overraskende sejr over akademikerne på 2-1. Det var første gang, at en fælledklub slog en af de etablerede klubber.

Og måske var det efter den kamp, at B1903-sejrsråbet Hvem var det, der vandt i dag? Det var dem fra Fælleden af blev født. Og siden er blevet brugt med variationer af mange andre.

Aftenbladet kunne mandag den 25. marts berette, at centerforwarden, som blev kaldt for den brillante Dyrberg, havde scoret begge B1903's mål.

Sejrsmålet lugtede i øvrigt stærkt af offside, mente en anden avis. Den hed Riget og afgik efter en kort tilværelse ved bladdøden i 1913.

Matchvinderen Axel Dyhrberg - som mange kilder staver efternavnet - det var jo ham, der havde arbejdet og spillet fodbold i Holbæk. Og havde skubbet på for, at B1903 skulle hente den unge Harry.

Den stærke smed - for det var han - opnåede ingen landskampe, men han var med som reserve ved OL i både London 1908 og Stockholm 1912.


Udsnit af plakat i B1903's klubhus med billede af holdet, der vandt KBU's pokalturnering i 1917. Harry står til højre for målmand Harald Bahnsen.

Vi spoler filmen frem til 1917, som regnes for B1903's gennembrudsår. Vilhelm Jørgensen var kommet til som højre innerwing, og Carl Skoma'r rykket ind som centerforward.

Det gav angrebet mere slagskraft, og Skoma'r noterer i sin bog Et liv i fodbold fra 1954, at sejren på 6-1 over AB i slutningen af 1916 viste vejen og var en stor dag for holdets unge spillere.

Carl Skoma'r scorede en gang, og Harry Hansen stod for kampens to sidste mål. Sejren lunede, for året før havde AB midt i december lammetævet 3'erne med 14-1.

B1903 blev nummer fire af de seks klubber i København i 1916-17. Det gjorde de også sæsonen efter, men søndag den 9. december 1917 tog klubben sin første titel ved at vinde KBU's pokalturnering.

Efter sejre over KFUM, B93 og AB blev finalesejren på 3-2 over ØB dog - trods føring på 2-0 i første halvleg - først sikret efter forlænget spilletid.

Mørket var begyndt af sænke sig over Idrætsparken, da Harry Hansen fem minutter inde i omspillets første halvleg afgjorde finalen. Overskriften i B.T. dagen efter lød B. 1903 vandt ”Koppen”.

Syv af B1903-spillerne kom med tiden på det danske landshold. Så jo, der var krummer i fyrene fra Fælleden.

Der findes et kort filmklip fra november 1917, da B1903 mødte Frem. Kampen i Idrætsparken endte 1-1.

Der ligger et link til billederne efter denne artikel. De koncentrerer sig dog helt om publikum - og deres cykelparkering. Man kan konstatere, at hattemagerne havde kronede dage.


Et udsnit fra den gamle scrapbog med spor af tidens tand, kaffe måske. Avistegningerne har målscorer Harry Hansen som første indslag.


Scrapbogen indeholder en broget blanding af omtaler af kampe mod hjemlige og udenlandske hold.

En stor tegning med flere kampmomenter har overskriften Uafgjort mellem B1903 og Helsingborg, og en af teksterne er: Harry Hansen skyder (med venstre) det første anerkendte mål.

Her er der tale om den kamp, der den 19. november 1922 endte 4-4, og som Filmcentralen er leveringsdygtig i levende billeder fra. Den bragte vi et link til i denne series introartikel.

Ernst Nilsson blev dømt offside, da han havde bolden i nettet - så det blev Harry, der bragte B1903 på 1-0.

Danskerne var foran med 4-1, men med cirka 4.000 tilskuere som vidner - slækkede de grebet. Og skåningerne scorede tre gange i det sidste kvarter.

I den københavnske turnering vandt Frem samtidig overraskende med 6-2 over B93 og rykkede op på førstepladsen.

Man blader videre i scrapbogen og støder på et billede fra et opgør, der kaldes Skottekampen. Formentlig er der tale om et møde med Kilmarnock.

Skotske og engelske hold var populære gæster i de turneringsfri perioder, og publikum strømmede til kampene, der var små guldgruber for de danske klubber.

I 1918 var B1903 blevet medlem af Stævnet, der i forvejen talte klubberne KB, AB, B93 og Frem. Det gav adgang til kampe mod de attraktive britiske klubber.

I B1903's 100 års jubilæumsbog kan man læse, at det trak ud med at blive optaget. Derfor skrev B1903-bestyrelsen et brev og inviterede KB til samarbejde. Brevet blev fundet et år senere i en KB-leders lomme.

I dag kan man så reflektere over muligheden af, at en mere seriøs behandling kunne have skabt FC København mange år tidligere, gisnes der i bogen.


B.T.'s hurtigtegner vendte hjem med disse indtryk fra Hibernians sejr i den første af tre kampe. Det er Harry i skarp profil nederst til venstre.

Harry Hansen var adskillige gange også med på udvalgte københavnske hold, når der var internationalt besøg i Idrætsparken.

I maj 1921 faldt hovedstadspressen ikke ligefrem i svime over skotske Hibernian fra Edingburgh, som der ellers var store forventninger til.

De irske skotter blev gæsterne kaldt, og de vandt 2. pinsedag uden at imponere den første af tre kampe med 3-2.

Søsyge er muligvis en første Undskyldning, og Tivoli vil antagelig blive en senere, ironiserede B.T.

Men avisen mente alligevel i foromtalen til den næste kamp i Idrætsparken, at skotterne nu ville vise forskellen mellem amatører og professionelle og vinde med mindst 10-0.

Der er sangvinske Tilskuere, der tror på dansk Sejr - det vilde være en slem Skandale for ”Hibernians”, lød det i foromtalen til torsdagens kamp.

Men dansk sejr blev det, på et mål af B1903's Viggo Jørgensen i kampens sidste sekunder. Han sendte en retur fra et stolpeskud i nettet. 11.000 tilskuere jublede - og bagefter brød helvede løs i avisspalterne.

Det Skotterne præsterede i første Halveg var intet mindre end en skandale. De gad ikke røre sig. Selv den røde Dunn, man var så henrykt over på ”Hibernian”s første Dag, var nærmest umulig, lød et af de mildere afsnit.

Røde Dunn var identisk med Jimmy Dunn, der ikke kun blev lagt mærke til på grund af hårfarven, men fordi han var en rigtigt god spiller. Han kom senere kom til Everton og fik fem landskampe for Skotland.

I ugens tredje kamp´mod et kombineret AB-Frem-B1903-hold var Harry Hansen ikke med. Skotterne spillede sig op, men en stærk Frigast Larsen i målet sørgede for 0-0.

Mesterstykket i al Maalmandskunst skrev Politiken-reporteren Edgar Aabye om en af AB'erens mange redninger.


Idrætsparken med de to afsnit med doriske søjler på langsiden. Billedet er fra 1914 og en landskamp mod England med cirka 20.000 tilskuere.

Idrætsparkens ene langside var dengang udstyret med en tribune, der i begge ender havde et søjleafsnit. Velsagtens datidens VIP-pladser.

Midt i 1950'erne blev den nye hovedtribune bygget og fik tilnavnet den dyre langside. Den var høj og flot.

Men den blev kritiseret for ikke at give tilskuerne nok læ for dansk rusk og regn. Måske fordi inspirationen til den var brasiliansk ...

Der var anslået 10.000-12.000 tilskuere til den tredje og sidste Hibernian-kamp i 1921, og vi kan ikke dy os for lige at tage det sidste afsnit af referatet fra avisen Social-Demokraten med:

Oppe på Tribunen stod som sædvanlig en tom Bænk, som Inspektør Moritz Rasmussen havde givet en Kontrollør stræng Ordre til at holde fri for Publikummere, for det Tilfælde, at Kongen af England eller en japansk Kronprins eller han selv vilde sidde paa den.

Signaturen under artiklen var P. Muggen (!) der adresserede ironien den tidligere atlet Moritz Rasmussen. Han var inspektør i Københavns Idrætspark fra 1914 til 1943 og åbenbart en nidkær af slagsen.

Tilbage til Harrys scrapbog. Som nævnt i denne nostalgiske series introartikel er bogen ikke kronologisk. Nu dukker denne tekst op, med ukendt kilde.

Vi advarer om, at stilen er usædvanlig. Det er småt med punktummer. Der er kun et til sidst - og dermed heller ingen nye afsnit. Så tag en dyb indånding og se, hvor langt du når i en højtlæsning:

For tre-fire år siden, da Harry Hansen spillede i Holbæk IF var B1903 dernede og spillede en kamp, IF skaffede Dyhrberg arbejde i en lokal smedje og beholdt ham på den måde i et længere tidsrum, men da arbejdet slap op og Dyhrberg atter drog til Kjøbenhavn tog han Harry Hansen med og fik Ølhandleren meldt ind i Boldklubben af B1903 og siden den tid er den udmærkede Holbækker hver Søndag, når B1903 spillede, rejst fra Holbæk til Kjøbenhavn med første Morgentog, og Mandag Morgen naar han kørte sin Ølvogn rundt i Fjordbyen og dens Omegn, har hans Venner i forbifarten faaet de sidste Nyheder fra Kjøbenhavns Idrætspark, og en brillant, dygtig og beskeden Sportsmand som Hansen har sikkert lige saa mange Venner hjemme som i Hovedstaden, omend Holbæk Idrætsforeningen aldrig skal have kunnet tilgive ham helt, at han kun træner i H.I., men spiller for B1903.


Her er for alvor tale om brugsspor i scrapbogen. Avisomtale af et udvalgt københavnsk holds sejr på 3-2 over Ajax. Harry scorede selvfølgelig.


Vi går videre i scrapbogen, der har visse brugsspor. Dvæler ved et udklip fra en stor kamp mellem et udvalgt københavnsk hold og de hollandske mestre fra Ajax.

Måske havde de stærke hollændere festet aftenen forinden, måske var de rejsetrætte. Eller også var københavnerne bare gode.

De vandt foran cirka 10.000 tilskuere i Idrætsparken i stærk blæst med 3-2, og Harry Hansen bankede det sidste danske mål i kassen.

I Politikens reportage blev de to første danske målscorere kun nævnt ved deres tilnavne blandt folket, nemlig Mester Erik og Bette.

Mange år efter kan vi afsløre, at de var identiske med AB-angriberen Erik Eriksen og Frem-fighteren Bernhard Andersen, der nåede fem A-landskampe.

Ajax fik skabt spænding på et drop af målmand Sophus Hansen. Et par dage senere vandt det udvalgte hold igen over hollænderne, denne gang i en hårdt spillet affære og med cifrene 3-1.

Disse kampe blev spillet for 100 år siden, i 1919. I de junidage hvor de tyske tabere af Den Store Krig måtte underskrive fredsaftalen Versaillestraktaten.

Man regner som skrevet 1917-18 for begyndelsen til den første guldaldertid i B1903. Den varede til 1928, og det første danske mesterskab kom noget overraskende i hus i 1920.

B1903 vandt A-rækken i 1919-20 med KB og de forsvarende mestre fra AB lige i hælene.

Harry Hansen blev sammen med B93-spillerne Anton Olsen og Michael Rohde topscorer i de 12 turneringskampe. De lavede hver 11 mål.

KB kunne faktisk have sikret sig den københavnske titel i begyndelsen af maj 1920, da B1903 var modstanderen.

Men 3'erne vandt med 2-0 på en regnvåd og blæsende forårsdag. Målene faldt først i det sidste kvarter.

I medvinden løb Harry Hansen returen fra et stolpeskud af Carl Skoma'r - som Politiken-signaturen E.A. (Edgar Aabye) skrev på det tidspunkt var trekvart død - i mål. Og den udmattede Skomager scorede selv til 2-0 med et hovedstød.

Da AB smed point mod Frem, havde B1903 matchbolde mod to hold fra bunden. Og mesterskabet blev sikret med sejre på 6-2 over ØB Kr. himmelfartsdag samt - trods flere afbud - med 5-0 over fuksen KFUM søndagen efter.

Harry scorede to gange i anden halvleg mod ØB, og han nettede tre gange mod KFUM'erne. Nu skulle B1903 så spille om DM mod provinsmesteren B1901 fra Nykøbing Falster.

B1901 havde efter sin sejr på sydhavsøerne slået både SBU-vinderen Søstjernen fra Roskilde og den jyske vinder Ringkøbing - der havde banket fynske B1909 med 4-1 - med cifrene 2-1.


Endnu et udsnit fra B1903-plakaten. Klubbens første mesterhold anno 1920. Harry er nummer to fra højre bagest. Carl Skoma'r sidder yderst til højre.


B1903 vandt finalen den 6. juni 1920 med 2-0, og begge mål var signeret Harry Hansen. De faldt i kampens slutfase og foran 3.000 tilskuere i Idrætsparken.

Ved 1-0 bedømte banens anden Harry, B1901-målmanden Harry Pantmann-Hansen, øjensynlig et skud langt udefra til at gå over mål. Men bolden sejlede ind i nettet.

Kort før tid var Harry Hansen på spil igen og scorede efter smukt B1903-sammenspil. B1901 var i sin tredje mesterskabsfinale i Idrætsparken - og tabte for tredje gang.

Holdets målmand, Pantmann-Hansen var en glimrende keeper og noget af en legende på Lolland-Falster. Han var oprindelig tømrer, men blev politibetjent.

Den trinde mand flyttede til Sakskøbing og var i 25 år formand for Frem Sakskøbing. I begyndelsen af 1950'erne gik han til (turist)filmen i Onkel Tykke opdager Lolland.

Mesterholdet fra B1903, med den historiske første DM-titel til klubben, havde dette udseende:

Poul Christiansen, Wilhelm Jørgensen, Erhardt Jensen, Svend Aage Møllnitz, Ejner Nielsen, Jens Jensen, Ernst Nilsson, Viggo Jørgensen, Carl ”Skoma'r” Hansen, Harry Hansen og Frithjof Steen.

Næste sæson, turneringen 1920-1921, blev B1903 nummer to i KBU efter AB. Med samme point men dårligere måltal. Akademikerne gentog guldet fra 1919 med en finalesejr på 3-0 over AGF.

Det var dog ikke alle, der faldt i svime over fodboldheltenes præstationer. I vor egen research udenfor scrapbogens klip, stødte vi på nogle spøjse linjer i et nummer af Sportsbladet fra begyndelsen af oktober 1920.

Det var i reportagen fra B1903's sejr på 1-0 over AB i pokalturneringens første omgang. Søndagen før var det første møde, inklusiv forlænget spilletid, sluttet 0-0, og man var på mod en ny nullert efter ordinær kamp og forlænget spilletid.

Sportsbladet konstaterede efter B1903-sejren, at de to hold på nær fem minutter havde spillet fire timer uden at score.

Journalisten mente, at det var en typisk moderne dansk fodboldkamp og ganske betegnende for forwardspillet nu om dage.

Mange angreb og pænt spil i marken, men foran mål er der ikke en, der er en døjt værd. Og man kan ikke engang trøste sig med, at forsvarene er meget stærke, noterede skribenten.

Nå, noget værd - det var Harry Hansen faktisk til sidst. For ham var det, der foran de cirka 6.000 tilskuere scorede det forløsende mål hos akademikernes målmand, Edvin Frigast Larsen.

Målmanden debuterede på landsholdet året efter og nåede 22 landskampe frem til 1929. Han var med på AB's mesterhold i både 1919 og 1921.


Et billede i Harrys scrapbog viser ham siddende sammen med holdkammerater og modstandere. Det er uden ledsagetekst, men et godt bud er, at københavnerne er på Bornholm, hvor Viking Rønne holder til.


Efter datidens forhold var holbækkeren Harry Hansen en berejst mand, og her tænker vi ikke bare på togturene til København.

Eller på de to opvisningskampe, B1903 i juli 1921 spillede på Bornholm. Her blev nyheden om besøget lanceret med overskriften Fodboldsensation. Et af de bedste københavnske Hold kommer hertil.

Den bornholmske benovelse rakte dog ikke længere, end at man midt i en ferietid udtrykkelig udbad sig stjernen Carl Skoma'rs medvirken i kampene på solskinsøen.

Det blev et par fornøjelige sommerkampe, og bornholmerne fik de ventede klø. B1903 slog Viking med 7-0 og dagen efter Rønne Boldklub med 9-1.

Men Harry kom også længere omkring, både med landsholdet og klubholdet. Inden sommerkampene på Bornholm var han i påsken 1921 med B1903 i Prag.

Tjekkerne gav tilskud til rejsen, som var en stor begivenhed. På jernbanestationerne på vejen til Prag blev der holdt taler og overrakt blomster, og ved danskernes ankomst var 5.000 mennesker samlet.

B1903 spillede 2-2 mod Slavia - som FC København jo ikke kunne score mod i to kampe i efteråret 2018 - og tabte 0-2 til Sparta. Det var stærke modstandere, men den danske presse var dengang noget skuffet over resultaterne.


B1903'erne på udenlandsrejse. Slipsemændene ser lidt skeptiske ud, men Harry og co. havde en fin tur gennem Europa til Tjekkoslovakiet.

På hjemrejsen besøgte 3'erne et Berlin, der prøvede at komme til hægterne efter krigen. I øvrigt året, hvor Tom Kristensen i et digt spurgte: Hvem kan sove i Berlin?

En film om hele turen blev senere vist i Paladsteatret. Tusindvis af københavnere så den som forfilm i 1921.

Det var helt sjovt at se, hvor fjollet, man i grunden kan tage sig ud, skrev Carl Skoma'r mange år senere om sig selv og kammeraterne på filmlærredet. Det var i bogen Et liv i fodbold fra 1954.

I bogen gjorde den populære spiller sig nogle betragtninger om damefodbold, som i dag virker kuriøse:

Her under vort ophold i Prag fik jeg for første og sidste gang lejlighed til at overvære en fodboldkamp mellem det andet køn. Det egner kvinder sig bestemt ikke til. Det var baade klodset og meget uskønt, da flere af dem var mere udstyret med, hvad der nu engang hører en kvinde til, end skønt var.

Den gode Carl Skoma'r døde i 1978, netop fyldt 80 år, og han oplevede således Danmark blive uofficiel verdensmester i kvindefodbold to gange i begyndelsen af 1970'erne.

Han fik en smagsprøve på den øgede respekt, der efterhånden kom om kvindefodbold. Men Skoma'r ville nok alligevel have måbet over at se DR rydde sendefladen på sin hovedkanal i 2019.

Såmænd for at sende to kvindelandskampe mod Malta og Israel direkte. Kampe, som tilsammen blev vundet med 11-0.

Tilbage i tiden igen: B1903 inviterede Slavia-holdet - altså det mandlige - på genvisit i København til en miniturnering, hvor skotske Glasgow Rangers også var med. Det blev en stor succes.

Kampen mod Slavia sluttede 2-2 og kaldes i B1903's jubilæumsbog fra 1953 en af de allerbedste kampe, B1903 har spillet. Det var mod et hold med høj standard.

(…) af de der var så heldige at overvære den spændende og velspillede kamp, vil mange sikkert endnu huske den enøjede Janda, den lyslokkede Vatnok og den skallede Raca, som var spillere af allerhøjeste internationale klasse.

B1903 tabte 1-2 til Glasgow Rangers, og skotterne blev så begejstrede for centerforward Carl Skoma'r Hansen, der scorede det danske mål, at de tilbød ham hyre som professionel. Et smerteligt tab for os, står der i B1903-bogen.


Det afgørende B1903-mål blev ofte scoret af Harry Hansen. Også i pokalfinalen i december 1917 mod ØB. Sejrsmålet omtales i højre spalte i dette uddrag af Politikens referat.

Styrken som pokalhold var, at B1903 kunne tåle at være bagud og kæmpede til sidste sekund. Ofte vandt holdet med et enkelt måls overvægt. Det mål blev ikke så få gange scoret af Tapperen fra Holbæk.

Bagude fik B1903 sat system i en offsidetaktik, der irriterede mange af modstanderne grænseløst. Der skulle være mindst tre modstandere nærmere mållinjen - men det blev i 1925 ændret til to.

B1903 kunne skam også spille bold, og spillerne kendt hinanden ud og ind. I flere år var 3'erne næsten uden ændringer i holdopstillingen.

En af årsagerne var, at klubben i 1919 satte ind med systematisk og intensiv konditionstræning. Det var under ledelse af den fra rosporten anerkendte træner løjtnant Ernst. Hans store erfaring og dygtighed nød B903 godt af i en lang årrække.

Han blev i jubilæumsbogen kaldt for et sjældent indtagende menneske, som var højt skattet af både ledere og spillere.

I 1921 blev navnet igen ændret - til det nu kendte Boldklubben 1903. Året efter bød på lidt stilstand.

Carl Skoma'r var rejst til til Skotland, og den mangeårige centerhalf Einer Nielsen - kendt som Sorte Einer - stoppede. B1903 blev dog nummer tre,


Erhardt Jensen - kaldet Bedstefar - har taget plads på bolden. En lederskikkelse i B1903 både på og udenfor banen. Her sammen med målmand Poul Christiansen.

En stor profil i B1903-historien, man ikke kommer udenom, var Erhardt Jensen, der ofte ses stavet uden t i fornavnet.

Han havde været med næsten fra klubben start, var anfører i en årrække og gik forrest både og udenfor banen.

Erhardt Jensen var årgang 1887 og blev kaldt for Bedstefar, når han var ude med B1903. En lederskikkelse og et samlingspunkt - og han blev senere klubbens formand.

Han debuterede som 17-årig, og venstrebacken spillere et par hundrede førsteholdskampe for 3'erne. I jubilæumsbogen står, at klubbens fremmarch i de år ...

… beroede på enestående moralsk styrke hos holdet, der var en blanding af unge, begejstrede talenter og ældre erfarne spillere, hvoraf holdets anfører Erhard Jensen ved sin energi og sit gode eksempel i såvel kampene som træningsarbejdet gik i spidsen.

Arbejdsmanden og smeden fik én landskamp. Han debuterede som 30-årig i juni 1918, da Danmark på en jordbane i Oslo for første gang tabte til Norge.

Den norske centerforward Johnny Helgesen blev en historisk helt med sit hattrick, for det var også Norges første sejr i en landskamp. Danskerne fik først til sidst fik et trøstmål.

I 1923 var Erhardt Jensen væk fra B1903-holdet på grund af en rejse, og den anden stærke back, Vilhelm Jørgensen, kom i landskampen mod Schweiz så alvorligt til skade med sit ene knæ, at han aldrig mere kom til at spille førsteholdsfodbold.

Desuden holdt vor landsholdsspiller Harry Hansen op med at spille efter i en lang årrække søndag efter søndag at have taget toget fra Holbæk til hovedstaden for at kæmpe for vores farver.

Sådan står der i jubilæumsbogen, og vi kan efter et kig i en køreplan fra 1920 tilføje, at togturen fra Holbæk til hovedstaden dengang varede over to timer.

En billet til anden klasse kostede i 1920 den nette sum af 7,80 kroner og til tredje klasse knap fire kroner.

Det var ikke billigt at dampe af sted, for omregnet til dagens mønt er der tale om pæne beløb, som sagtens matcher DSB's prisniveau i dag. Vi går ud fra, at Harry fik betalt transporten af klubkassen.

Da han var stoppet i B1903, havde Idrætsbladet - en sportsavis, der blev udgivet af Politiken fra 1916 til 1956 - ham med, da man valgte hver af de førende klubbers bedste 11 spillere i en årrække.

Harry Hansen var selvskreven som venstre innerwing, mente bladet. Dels fordi han i en del år var den eneste, der havde haft pladsen hos B1903. Men også fordi han var en stærk spiller.

Han var lidt tung i det, men havde et dejligt skud og blev Fælledens første landsholdsspiller. Han var stor og stærk og i hvert fald adskilligt bedre end de folk, der har afløst ham, hed det i artiklen om B1903.

At han ikke ligefrem var nogen gazelle måtte Harry til tider høre for. Sådan skrev Berlingske i maj 1922, da et udvalgt hold vandt med 3-1 over skotske Raith Rovers:

Tung, tung og én gang til tung er derimod Harry Hansen. Hvor flink en Spiller, han end er - han arbejder alt for slowly.


B1903 vandt KBU-pokalen til ejendom i 1924, da klubben gik til tops for femte gang med finalesejr over Frem.

I 1924 var Harry Hansen altså fortid i B1903, men sæsonen blev nu alligevel et af de mest succesrige hidtil i klubbens historie.

Som erstatning på pladsen som venstre innerwing præsenterede de stribede i august 1923 den unge og talentfulde Carl Vilhelm, der var vendt tilbage efter en periode i ØB.

Det var mod KB, som vandt kampen med 3-2. Men B1903 vandt for anden gang KBU's mesterrække og gik hele vejen til sejr i finalen om det danske mesterskab. Dog først efter en gyser af rang mod provinsmestrene fra fynske B1913.

Først blev det i slutningen af juni 1-1 i Odense efter forlænget spilletid, og DBU bestemte, at der skulle spilles en ny kamp. Den endte en uge efter i Idrætsparken også 1-1.

Den 6. juli lykkedes det på neutral bane i Korsør endelig at finde en vinder. B1903 - der ellers mødte med flere reserver - scorede fire gange i første halvleg og vandt finalen med 5-0.

Samtidig sejrende B1903 for femte gang i den prestigefyldte KBU-pokalturnering. Sejren på 3-1 over Frem betød, at klubben vandt pokalen til ejendom.

Fire år senere blev det igen til sejr. Og da B1903 i 1937 slog KB i finalen, var det syvende gang, at klubben tog KBU-pokalen.

Klublegenden Ernst Nilsson var anfører i 1937 og blev båret i guldstol i Idrætsparken. Se levende billeder fra begivenheden på et link i bunden af denne artikel.


Skriverkarlen glemmer det aldrig, og Ole Forsing gør heller ikke. Afgørelsen om mesterskabet i 1970 på sidste spilledag i Idrætsparken. Her er førstnævnte med et gammelt minde fra dramaet.

Danske mesterskaber vandt klubben en del af siden. I 1926, hvor Nilsson scorede seks af målene i finalesejren på 7-2 over B1901 efter 4-4 i første kamp og 3-3 i den anden. Samt i 1938, hvor den senere klubmæcen Alex Friedmann var med på holdet.

Og som nævnt altså mange år senere sæsoner to år i træk, i 1969 og 1970. Begge år med Bosse Håkansson som træner.

Første gang var det endda som oprykker i 1. division, og guldet blev vundet for næsen af KB's forsvarende mestre.

I de år huserede denne signaturs yndlings-B1903'er til alle tider, Ole Forsing. Den tårnhøje og hærdebrede centerforward var formidabel i hovedspillet.

Det var også med hovedet, at topscoreren på sæsonens sidste spilledag i 1970 med et forrygende sidste kvarter afgjorde den tætte guldkamp. Forsing scorede målet til 3-2 mod AaB.

Nordjyderne protesterede i Idrætsparken og mente ikke, at bolden havde været over stregen, inden en forsvarsspiller fik headet den væk.

Men den bornholmske dommer Bent Nielsen - som døde i august 2018, 80 år gammel - stod godt placeret.

Otte minutter forinden havde 1. divisions topscorer, ved stillingen 2-1 til AaB, sendt et straffespark helt forbi Kaj Poulsens AaB-mål, så den store forward var både lettet og glad.

Målet til 3-2 var hans 18. i 1. division den sæson, og Forsing blev rækkens topscorer. Den titel havde holdkammeraten Steen Rømer Larsen haft året før med 15 scoringer.


Politiken-fotografen Erik Gleie fangede følelserne hos B1903-træner Bosse Håkansson i sæsonens sidste kamp i 1970. Bosse led alskens kvaler, inden guldet var hjemme.


Afgørelsen var super tæt. Den såkaldte målkvotient blev afgørende. Der var ifølge datidens regnestokke 22/1000 til forskel i B1903-favør.

I P3-programmet Halvleg nåede man vist at udråbe AB til mester. P3 var syv år tidligere sat i søen som statskontrolleret erstatning for den lukkede, kommercielle Radio Mercur, der havde sendt fra et skib i Øresund.

Det var populært blandt tilskuerne at tage transistorradioen med til fodbold for at følge med i meldingerne fra de andre kampe i Halvleg.

Rapporterne fra de udsendte medarbejdere til kampene var æterbårne. Og de var som regel hurtigere end nummermanden i Idrætsparken.

Han kom ud og skiftede tal på sin store tavle, når der var scoret i en af spillerundens kampe.

Men AB var ikke mester. Akademikerne manglede ét mål, for de vandt kun med 5-0 over B1901 i Nykøbing Falster.

Og Hvidovre, der førte inden sidste spillerunde, fik bronze. Det havde Bosse Håkansson styr på.

Træneren fik meldinger undervejs, og Politikens fotograf Erik Gleie fangede med linsen trænerens kvaler i løbet af kampen. Det blev til en stor billedreportage i mandagens morgenavis.

Gleie arbejdede som fotograf på avisen i 46 år og var udsendt til alt muligt. Men sporten havde en særlig plads hos ham, og han tog eksamen som fodbolddommer.

Tilbage til de gæve B1903'ere, der efter lidt ventetid kunne slippe jublen løs i Idrætsparken. Flere af holdets profiler var blevet proffer i udlandet før 1970-sæsonen.

Og klubben indledte med at tabe i Odense til de blå fra B1913, som dog ikke kunne holde stilen. Fynboerne røg ud med i 2. division sammen med Horsens.

I den række sluttede Holbæk - som Bosse skulle overtage fra italieneren Mario Astorri - med 3-3 mod Esbjerg og overlod akkurat nedrykningen til Fremad Amager.

Per Rønnebæk scorede alle tre Holbæk-mål og blev om mandagen i Politiken kaldt problembarn af Frits Ahlstrøm, der skrev, at Rønnebæk i efteråret havde været oppe og nede som en yo-yo, men viste sin styrke, da det gjaldt.


Politiken havde den tidligere landsholdsspiller Flemming Nielsen som udsendt reporter til ynglingefinalen i 1970. Her er hans overskrift i søndagsavisen.


Netop i 1970 mødtes Holbæks og B1903's ynglinge i en DM-finale. Det var tre uger efter dramaet i Idrætsparken, og første halvleg i lørdagskampen på Gentofte Stadion var helt jævnbyrdig.

Efter 20 minutter var stillingen 2-2. Men efter pausen tog pokker ved B1903-talenterne, der vandt finalen med 8-3. I bunden af artiklen er der link til tre minutters DR-klip fra kampen.

Der er grynede novemberbilleder og dåsejubel efter hvert mål i klippet, som vist mangler et af B1903-målene hos Holbæk-målmand John Jensen, der sprællede forgæves mange gange. Kameramanden var nok ved at skifte filmrulle.

Hos hjemmeholdet genkender man på billederne anfører Keld Kristensen, der fik mange divisionskampe for B1903 og B93.

Som træner stod han næsten 25 år efter ynglingefinalen i en kort periode i spidsen for FC København, inden han blev fyret.

Også den noget mindre John Andersen førte sig frem hos vinderne. Backen fik en lang karriere med næsten 500 førsteholdskampe i B1903 og 17 A-landskampe.

Til de klejne hos B1903 hørte også Flemming Lund, der nåede en snes A-landskampe fra 1972 til 1979.

Som professionel i tysk fodbold fik Lund tilnavnet Den rasende Dværg, fordi han var så pågående og irriterende at spille mod.

Nu om dage er han mest kendt for at være springrytteren Tina Lunds far og dermed svigerfar til tidligere landsholdsspiller Allan Nielsen, eks-Brøndby og Tottenham med flere.

Holbæks ynglingehold talte i 1970 blandt andre navne som Niels Tune, Henning Brøchmann, Allan Hansen og Bjarne Johansen.

I en langhåret ungdomsudgave scorede Tune med et godt skud til 1-0 i finalen efter en fin solotur.

Dagen efter var B1903's vindere af det rigtige DM-guld på samme bane i Gentofte ved at blive overlistet af Silkeborg fra 2. division.

Hjemmeholdet vandt dog pokalkvartfinalen efter forlænget spilletid med 3-1 på tre mål af Benny Johansen.

Samtidig følte Holbæks 2. divisionshold sig i den grad snydt af dommer Gunner Michaelsen i sin kvartfinale mod Køge fra 1. division. Man rasede over et Køge-straffe og et, som Holbæks Jan Jarlfeldt ikke fik.

Holbækkerne var foran med 3-1 seks-syv minutter før tid i Køge, der i de allersidste sekunder fik udlignet hos Holbæk-målmand Stig Moustgaard.

I den forlængede spilletid bragte Palle Krath efter driblekunst i feltet Holbæk foran med 4-3. Men Køge scorede to gange i de sidste seks minutter og vandt 5-4.


B1903's Ole Forsing som Foska-billede i seriens 1964-version. Samlebillederne fra havregrynspakkerne var et hit hos alle raske drenge.

Efter disse svinkeærinder fluks tilbage til Forsing, der om om træningen under Bosse Håkansson har fortalt, at den mindede mere om atletik end fodbold. Og han snød gerne lidt, når svenskeren beordrede løbeture.

Tilnavnet Daffy fik Forsing af Kaj Lerby - far til Søren - der syntes, at forwarden havde visse ligheder med tegneserieanden.

Ligesom Harry Hansen mange år tidligere fik Ole Forsing fem A-landskampe, og han havde også en del reservetjanser. De to havde desuden debutkamp på udebane mod Sverige til fælles.

Den nu 77-årige Ole Forsing er ikke kun kult for denne artikels signatur. Han har givet navn til den københavnske klub Fremad Forsing Bananen.

Bananen betegner sig selv som en en intelligentsia-fodboldklub. De åbenbart belæste meningsdannere i kulturens verden kunne gode lide Forsings afslappede forhold til elitesport.

Op gennem 1960'erne fik B1903 ry som et kedeligt hold, men 69-mandskabet er i egne rækker blevet kaldt det bedste og mest underholdende i klubbens historie.


Bent Hansen er den B1903-spiller, der er noteret for flest landskampe, 58. Her er forsiden på hans fodboldbog.

Flest A-landskampe af alle B1903-spillere er Bent Hansen, der var med på sølvholdet ved OL i Rom, noteret for med antallet 58.

Hansen var højre halfback og en arbejdsbi, der havde den gode aflevering som varemærke. Dét gjorde 1964 titlen på bogen af og om ham til en selvfølge.

Han spillede sine landskampe i årene 1958-65 og scorede én gang. Det var mod Tjekkoslovakiet i en 2-2-kamp året efter debuten.

Efter artiklen er der link til knap to minutters optagelser fra en kamp mellem B1903 og AB i Idrætsparken i 1957.

På billederne ses den blonde Bent Hansen i glimt. Læg også mærke til AB's lange og legendariske fodboldprofessor Knud Lundberg, med nummer 10 på ryggen.

Andre 3'ere med mange A-landskampe var Harry Hansens holdkammerat Ernst Nilsson med - for den tid imponerende - 40 kamp. Fra 1920 og 17 år frem.

Samt Carl Skoma'rs lillebror, Henry Hansen, med 38 kampe og den senere landstræner Arne Sørensen med 30 landskampe.

Det gode Holbæk-navn Benno Larsen var målmand, da B1903 vandt guld i 1969 og '70, men han fik først sin debut på landsholdet i 1974, da han havde fulgt Bosse Håkansson til Holbæk.

Den sidste af klubbens i alt syv DM-titler fik B1903 i hus i 1976 foran Frem og KB efter en tæt topkamp. Med afgørelse på sidste spilledag.

Det var med Erik Dennung som træner. Manden som Bosse Håkansson havde afløst i 1969.

Dennung var af profession sølvsmed, og han levede op til jobtitlen året efter, da B1903 igen tog medaljer - af sølv. I 1979 vandt han og holdet pokalturneringen.


Don Ø, alias Flemming Østergaard, kom med i FCK-toppen, og efter årtusindskiftet har løverne taget mange titler. Foto: Peter Andersen

Klubben tog sølv et par gange i begyndelsen af 1990'erne, inden FC København så dagens lys. Den nye overbygning begyndte forrygende med DM-guld i 1993 og blev nummer to året efter.

Men så fulgte stribe magre år, inden en vis Flemming Østergaard dukkede op i klubben og under dæknavnet Don Ø efterhånden blev synonym med sportslig succes, hævede pokaler og fyldte ølglas i størrelse XL.

Den udlægning er hans markante makker i en årrække, Niels Christian Holmstrøm, rygende uenig i. Men dét er en anden FCK-historie.

Som skrevet tog det efter den flyvende start nogle år for alvor at løbe det projekt i gang, som en kulturperson har kaldt for den bizarre Frederiksberg/Gentofte-alliance kendt som FCK.

Det var Jyllands-Postens litteraturredaktør David Jacobsen Turner. Han opsøger som tilskuer selv københavnsk 2. divisionsbold og kaldte i en søndagsklumme i år løverne sådan i sin avis.

En gennemgang af B1903's historie og skabelsen af FC København kan ikke være foruden navnet Alex Friedmann.

Han var født i 1918, og højrewingen spillede 124 førsteholdskampe for B1903 samt ni A-landskampe.

Højrefløjen scorede sejrsmålet i debuten mod Finland i 1937 og blev samme år kåret som Årets Fund i dansk idræt af Politiken.

Friedmann tjente mange penge på ejendomshandler og brugte i rollen som rig onkel et tocifret antal millioner af dem på sin gamle klub. Han blev kaldt for B1903's pengetank.

Han var også en af mændene bag FC Københavns fødsel. Men selvom Friedmann dermed tænkte langsigtet glædede det ham, at B1903's tekniske spillestil i klubbens sidste tid som selvstændig gav fine resultater på banen.

Det fornøjede ham sikkert også, at B1903-materialet gav grobund for FCK's gode start. De fleste af spillerne på holdet, der blev danske mestre i 1993, kom fra 90 års-fødselaren.


Ståle Solbakken er Løvernes Konge i FC København, som nordmanden har ført til mange titler. Foto: Mik


Danske mesterskaber og pokaltitler i stakkevis har FC København vundet gennem årene. Alene i dette årtusinde har løverne snuppet 11 af de 19 mesterskaber, der er spillet om.

Med nordmanden Ståle Solbakken som Løvernes Konge og den store sportslige rorgænger er FCK en velsmurt fodboldforretning, der står på skuldrene af to meget gamle fodboldklubber.

Nemlig Europas ældste ikke-engelske klub, KB. Og så nogle gutter fra den københavnske fælled, der først lige skulle fjerne kokasserne, inden de kunne spille bold.

De blev med tiden kendt som de stribede fra B1903. Og de havde engang en ølmand fra Holbæk som topscorer.

---

Links til levende billeder:

B1903-Frem, 1917
https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/klip/fodboldkampen-mellem-frem-og-b1903

B1903-KB 1937, KBU-pokalfinale
https://www.dr.dk/bonanza/serie/667/ugerevy/7546/pokalkamp-i-idraetsparken

AB-B1903 1957
https://www.dr.dk/bonanza/serie/667/ugerevy/6145/fodboldkamp

B1903-Holbæk 1970. Ynglinge DM-finale
https://www.danskkulturarv.dk/dr/sport-2/

B1903-Bayern München 1991
https://www.dr.dk/bonanza/serie/183/b1903---bayern-m%C3%BCnchen

B1903-KB, oktober 2018
https://www.youtube.com/watch?v=KoYZJQq7BPI

---

De næste kapitler i serien har disse arbejdstitler:

To store Holbæk-navne fik debut på landsholdet

Tavse Tippers Thomsens forgænger

Harry tilbage i Holbæk

----