Aske Lundsgaard er ansat som ny fysisk træner i HBI

6. marts 2019 - skrevet af Asger Madsen - kategori: Klubnyt

HBI har fået endnu et nyt ansigt i klubben. Aske Lundsgaard er ansat som ny fysisk træner med hovedansvar for U15-U19.

Aske har fået sin egen fodboldopdragelse i OB. Efter OB tiden har han spillet i 1. og 2. division og har senest været anfører i B93.

Klubbens nye fysiske træner kommer med erfaring fra de bedste talentmiljøer i Danmark og HBI glæder sig til at udvikle sig sammen med Aske.

Med ansættelsen af klubbens nye fysiske træner bliver organisationen fuldendt og er i tråd med bestyrelsens talentudviklingsplan og er allerede nu 100% i mål med de nye krav DBU stiller til B-licens klubberne for sæsonen 2019/2020.

HBIs talentchef Rasmus Stenild er da også meget tilfreds med ansættelsen af Aske og udtaler: ”Det har længe været vores ønske at opgradere den fysiske træning, hvilket vi har gjort med Aske fra 1. marts i en deltidsstilling som ny fysisk træner. 

Han kommer med den perfekte pakke i form af en kandidat i idræt, praktisk kendskab som fysisk træner samt erfaring som fodboldspiller på eliteniveau.

Aske tilknyttes desuden Holbæk Sportsakademi og på sigt Stenhus Sportscollege og bliver dermed den gennemgående figur omkring den fysiske træning i hele HBI-familien.”