Øl og mål i kassevis. Leveret til tiden af Holbæks første store fodboldnavn

10. september 2019 - kategori: Senior


Af søm

 

Tag med på en rejse til en fodboldtid for længe siden. Til en tid hvor læderbolden var stor og tung og havde en snøre, som det kunne gøre ondt at heade til. Især i regnvejr.

En tid hvor benskinnerne var af lærred og havde bambuspinde som stivere. Hvor fodboldstøvler hverken var lyserøde, grønne eller guldfarvede. Og hvor knopperne under dem var sat fast med små søm.

De bedste spillere var ikke højt betalte stjerner, der kom til træning i alt for dyre biler. De var ikke unge mennesker med for meget fritid og for mange penge.

Efter de store kampe var der ingen mixed zone, hvor blaserte stjerner med hørebøffer og høj musik i ørerne hastede forbi pressen, hvis deres kontrakt ikke forpligtede dem til modvilligt at stoppe op.

De største navne havde ikke helt tovligt høje lønninger, som måtte få såkaldt almindelige mennesker til at måbe.

På banen fandtes kropsfinter, men udenfor var der ingen skattefinter. Der var ikke noget transfervindue. Hverken åbent, lukket eller på klem.

Landsholdet? Det var selvfølgelig en ære at spille på det. Der var ikke antydningen af tilløb til snak om personlige reklamekontrakter - heller ikke med den lokale raflebodega eller bookmakeren nede på hjørnet.

Football Leaks og den slags? Nix. Den største læk i den periode, hvor vores historie begynder, skete i skroget på Titanic.

Det var en anden tid. Fodbold kom fra folket og var for folket. Det var før et simpelt spil for almindelige mennesker blev til ren showbusiness, som en engelsk træner har formuleret det.

Livet var enklere, verden mindre. Topspillerne var tæt på deres fans. De gik på værtshus efter kampene.

Herhjemme havde spillerne et arbejde ved siden af fodbolden og var ikke uopnåelige. De var heller ikke reklamesøjler, der skulle nå at skrabe millioner sammen, inden karrieren på græsset sluttede.

Der var ingen u'lændinge på de danske klubhold og derfor heller ingen snak om, at de danske drenge ikke var mentalt stærke nok til topfodbold.

 


Fra før verden gik af lave? Det tør vi ikke påstå - men her står vores hovedperson, Harry Hansen, i hvert fald som nummer tre fra venstre bagest. Billedet er udateret, og vort bedste bud er, at det er holdet  fra Holbæk IF, som i 1924 vandt det sjællandske mesterskab.

 

Meget var anderledes. Men inden vi kommer for godt i gang med et skønmaleri af de gode, gamle dage og et enkelt og uskyldsrent fodboldspil, så lad os lige få et par detaljer med:

Vi ved faktisk, at der fandtes aftalt spil, for en stor sag om matchfixing blev afsløret i engelsk fodbold under Første Verdenskrig, med spillere fra Liverpool og Manchester United involveret.

Der blev et tidligt indført professionelle tilstande i engelsk fodbold, som i vore dage har udviklet sig til helt uhyrlige hyrer til spillerne. Med pengene fulgte diverse dårligdomme.

Og både derovre og her til lands kendte man med sikkerhed til kunsten at lokke og fiske talentfulde spillere hos andre klubber.

Det vender vi tilbage til senere i denne fortælling, hvis hovedperson selv var ude for at blive spottet og hentet i en ung alder.

På den måde kom den hårdtskydende Holbæk-knægt Harry Hansen til københavnerklubben B1903, hvor han blev et kendt navn i dansk fodbold.

Så stort, at han udover at vinde et bundt titler med 3'erne også blev klubbens første landsholdsspiller. Det var i 1916.

I nostalgiredaktionens seneste longreads på hjemmesiden tog vi egentlig tilløb til en stribe fortællinger om ham. Om byen Holbæks første landsholdsspiller.

Men som nogle læsere måske husker, endte vi med at omtale Harry Hansen, derefter parkere ham - og i stedet at stille skarpt på hans oldebarn i en række historier.

Det er nemlig fysioterapeuten Steen Cortsen, som i en årrække var tilknyttet Holbæks bedste fodboldhold.

Men nu er vi klar til at gå all in med Ernst Harry Hansen, hvis liv og tid præsenteres i flere kapitler.

For ikke at sætte læserens tålmodighed på for store prøver har vi valgt at offentliggøre de lange fortællinger over en længere periode. Så er der også noget at glæde sig til …

 


Her er Harry Hansen i en udgave fra sent i karrieren. En kendt holbækker og en lige ud af landevejen-type, som var vellidt af alle.

 

Det er selvfølgelig lidt af et vovestykke at bede læserne interessere sig for en spiller, der døde for mere end 70 år siden. Og at placere historierne i hjemmesidens Husker du-afdeling under Klubhistorie.

For man skal i dag være en helt usædvanligt gammel knark for som knægt at have hørt om Harry Hansen.

Endsige set ham spille i Holbæk i for eksempel midten af 1920'erne, da han var vendt tilbage efter en række sæsoner i B1903.

Når vi alligevel giver den gas med og fuld skrue, er det fordi historien om Harry og hans fodboldsamtid er interessant.

Fordi han engang var Holbæks største sportsnavn. Og fordi han var med til stiftelsen af HB&I i 1931 og i øvrigt var en af klubbens første trænere.

Så jo. Selvom vi er afskåret fra at møde ham, så er der ganske meget at fortælle om manden fra Smedelundsgade, hvis tilværelse - udover familien med hustruen Manna og børnene Inge, Jytte og Henri - hovedsagelig bestod af øl og fodbold.

Dét lyder for mange som en absolut tålelig tilværelse, men desværre varede den alt for kort for Harry Hansen.

For at begynde med slutningen, så døde øldepotejeren fra Smedelundsgade, efter at have skrantet i nogle år, af en hjertesygdom.

Det var i slutningen af 1946 i København og ikke længe efter, at den tidligere landsholdsspiller var fyldt 52 år. Mændene i hans familie blev ikke ret gamle.

Året før var øldepotet i Holbæk solgt, og bopælen flyttet til den hovedstad, Harry i så mange år havde taget toget til, når han skulle spille kampe for B1903.

Han fik arbejde i Kødbyen og boede ved sin død på Vigerslevvej i Hvidovre.

Inden da havde holbækkeren i sit voksenliv oplevet to verdenskrige, og han havde via fodbolden rejst mere i Europa end de fleste andre såkaldt almindelige danskere.

Harry Hansen var født i Labæk. Senere flyttede familien til Kirkestræde - men det var i Smedelundsgade 6 (og med Tlf. 149), at han levede det meste af sit voksenliv. Og stiftede familie.

Pudsigt nok var der på de tider en anden Harry Hansen i Smedelundsgade. Nemlig i nummer 23 og med telefonnummeret 205.

Han var slagter, blev slagtermester og drev med dygtighed den forretning, som faderen Christian havde grundlagt.

I 1931 overtog slagtermester Harry Hansen butikken, og i 1976 blev den flotte, nye forretning Slagtergården indviet i Smedelundsgade.

Der var tre generationer repræsenteret, for sønnen Henning førte det mangeårige familieforetagende videre. Harry Hansen flyttede til Højby, da hans helbred svigtede og døde i 1972, godt 70 år gammel.

 


Et kendt syn i gadebilledet i Holbæk i svundne tider. Der er øl på vej fra Harry Hansen og hans depot.

 

Nu hurtigt tilbage til ham, det skal handle om. Depotejeren og fodboldspilleren Harry Hansen - der efter at have trukket sig tilbage til old boys-fodbold og dommergerning - foruden Kongens Bryghus i 1935 også skrev kontrakt med Tuborg.

Øllet blev familiens skæbne, og noget tyder på, at det skete, da faderen Hans Christian Hansen fandt sammen med Marie Jensine Christensen.

Hendes far var Jens Christensen, født i 1831 i Søstrup. I folketællingen i 1880 i Tveje Merløse Sogn var han opført som enkemand med seks børn.

Familien boede i Smedelundshusene. Det var navnet på den del af Smedelundsgade, der lå syd for havnesporet.

Jens Christensen er opført som brygger og havde to ansatte i husstanden. Da almindelige bryggeriarbejdere ikke råd til folk i huset, må han enten have været ejer eller haft en højere stilling i et lokalt bryggeri.

Nok om øllet og tilbage til bolden. Marie og Hans Christians søn, Harry, var som voksen ikke noget lyn på en fodboldbane, nærmest lidt tung. Men han voksede sig robust og fysisk stærk.

Harry Hansen blev ofte rost for et godt overblik og en veludviklet evne til at placere sig rigtigt på banen.

Højrebenet var lunkent - ja vel nærmest koldt - men til gengæld skød han hammer hårdt med venstrefoden.

Han havde velsagtens, sammen med holdkammeraten Carl Skoma'r Hansen og B93'eren Anton Kanonen Olsen, datidens hårdeste skud. Det er fristende at kalde ham for Dynamit Harry, men vi afstår.

 


Holbækkeren Harry Hansen var engang en af Danmarks kendte fodboldspillere. Her er han, med data for fødsel og landsholdsdebut, afbildet i Johannes Gandils storværk Dansk Fodbold fra 1939.

 

Som sportsjournalist og redaktør Edgar Aabye over signaturen E.A. skrev i Politiken mandag den 22. oktober 1917 efter en B1903-sejr på 4-2 over AB:

(…) Navnlig den sidstnævntes Skud (Harry Hansens, red) var meget smukt, blev afleveret brandhaardt under Løb i fuld Fart og ramte lige under Overliggeren. De ca. 5000 Tilskuere lønnede B1903'erne med fortjent Bifald og havde ikke mange venlige ord til overs for de mindre heldige A.B.-Frontmænd.

Det var ikke alene kraften i hans skud, der voldte målmændene problemer. Harry kunne også få bolden til at brække, blev det afsløret i et tilbageblik på hans karriere i en avis:

Adskillige af datidens målmænd vil uden tvivl også erindre hans særprægede skud med venstre ben, hvor bolden ved afsendelsen med fuldt overlæg blev ramt så meget i siden, at den umiddelbart før den nåede målåbningen fik en stærk skruning og narrede målvogteren.

Harry Hansen lavede masser af mål i både Holbæk og B1903, og han var indehaver af titlen som topscorer i årstalsklubben.

Det fortælles, at en hel del af disse mål - som det mange år senere blev populært at omtale som kasser - afgjorde kampe, der stod på vippen.

Indimellem blev der i pressen brugt temmelig store ord om ham. Under overskriften En provinsspiller der blev til noget blev Harry både kaldt et eksempel på, at provinsen havde fostret et fodboldgeni og for en af de mest populære landsholdsspillere.

Den slags trak vores hovedperson formentlig på smilebåndet af. Han havde, efter alle udsagn at dømme, begge fødder plantet solidt på landjorden.

Historierne om ham her på HB&I-hjemmesiden bliver samtidig brikker til en mosaik om fodbold på klubplan og om landsholdet i det, der med sindsro kan kaldes gamle dage.

Blandt tilbuddene er også et epistel om sportspressen og nogle af dens personligheder i en svunden tid.

Så tag med tilbage og mød Harry Hansen. En populær ølmand, der i årevis tog morgentoget fra Holbæk til hovedstaden, når han skulle spille kampe for B1903.

Hans tilnavn var Tapperen, og det var hentet i hans og faderens erhverv. Øltapper hed det. Andre kaldte ham for Bryggeren.

Tapperen var en stærk fodboldspiller, hvis venstrefod altså både kunne lyne og tordne. Efter alt at dømme var han også en flink fyr, der både var hjælpsom og havde humor.

Harry kunne lide en god cigar. Han kunne snakke med alle, og han var i sit es i gode venners lag. Det lyser også ud af nogle af de gamle billeder, som redaktionen har haft adgang til.

 


Kan man ud fra et billede i hans scrapbog fastslå, at Harry Hansen var et selskabsmenneske? På en udflugt - måske til udlandet - står han her til venstre. Holbækkeren ser ud til at hygge sig.

 

Men hans liv var ikke kun en let og munter gang på jorden. Bestemt ikke. Harrys far, Hans Christian Hansen, døde som 48-årig. Og fodboldspillerens to år ældre bror, Lars Orla Emil, gik bort i en alder af kun 31 år.

Endvidere står der i en indtastning af en folketælling fra 1930, at ægteparret Manna og Harry Hansen havde tre børn. Det var Inge Clara fra juni 1921, Jytte Allis fra april 1923 og Henri fra februar 1928.

Men der står også i en af rubrikkerne, at tre børn var døde for parret. Vi har dog ikke fundet yderligere dokumentation for den optegnelse.

Harrys mor, Marie Jensine, overlevede sin mand og den ældste af sine to sønner med mange år. Hun døde i slutningen af august 1937.

Det var efter årebetændelse og i en alder af 74 år. Et citat fra hendes nekrolog i en af Holbæk-aviserne:

For 28 år siden døde Fru Hansens Mand, men hun fortsatte alene Ølforretningen i Smedelundsgade og førte den videre med en Myndighed og Bestemthed, der kunde have været et Mandfolk værdig.

Der er mange skriftlige kilder til den kommende tids historier på hjemmesiden, og en af de vigtigste er Harry Hansens gamle scrapbog. Den lånte vi af hans barnebarn, den tidligere holbækker Søren Ejlertsen.

Det vides ikke med sikkerhed, men det er formentlig Sørens mor, Inge, der møjsommeligt har klippet og klistret. Og måske Harrys kone, Manna.

 


Skriverkarlens forsøg som dekoratør. Han har placeret Harry Hansens scrapbog ved en af sine egne skrivemaskiner af ældre dato. Dog ikke en, han har skrevet artikler på. Udklippet er fra tiden efter holbækkerens fodboldkarriere. Man ser ham i arbejdstøjet som ølmand.

 

Med guldtryk på den kvadratiske brune bogs forside står Harry Hansen 1906-1931. Tallene dækker over de fodboldår, der er materiale fra, og scrapbogen er et skatkammer af udklip, pressefotos og private billeder.

Adskillige af avisartiklerne er sat med den gamle gotiske frakturskrift, som det kan være lidt af en udfordring at tyde.

På en af de første sider i scrapbogen lykkes det os dog uden de helt store rynker i panden at læse, at Holbæk Idrætsforening vandt med 17 mål mod 1 over Vig Boldklub.

Skribenten noterer, at Holbæk havde Harry Hansen med - og at Vig fik det at føle. I løbet af ganske kort tid havde Harry lavet fire mål.

Efter pausen, hvor Holbæk havde vinden i ryggen, scorede han syv gange i en kamp, der får prædikatet ikke særlig interessant.

Dermed overgik Harry - ganske vist på et lavere niveau - legendariske Sophus Krølben Nielsen, der scorede 10 gange, da det danske landsholdshold ved OL i London i 1908 pulveriserede Frankrig med de samme cifre. Altså 17-1.

Hvis man skal pege på en svaghed ved scrapbogen, er det, at den ikke er kronologisk. Og at der ingen kommentarer eller kildeangivelser til indholdet er på siderne.

 


Tre fotos ligger - blandt en del udklip - løse bagest i scrapbogen. Til venstre en ung, alvorlig mand. Midterst er det fodboldspilleren, der fejrer 30 års jubilæum. Til højre Harry som soldat, omkring 1916.

 

Blandt en del løse udklip bagest i bogen lå tre sorthvide fotos af hovedpersonen. På det ene ses han som 37-årig fodboldspiller før en kamp. Med to store blomsterbuketter.

Det er taget den 20. september 1931 i Holbæk, hvor man markerede Harry Hansens 30 års jubilæum som fodboldspiller.

Det andet billede viser en alvorlig ung mand hos fotografen, og det tredje er et soldaterbillede fra fotograf Ludvig Jensen Ahlgade 43, Holbæk. Det taget cirka 1916. Altså året hvor holbækkeren debuterede på landsholdet.

Da scrapbogen var studeret, og blikket blev rettet andre steder hen, fandt vi på internettet (som vi tror er kommet for at blive …) også levende billeder af Harry og B1903. Optagelserne stammer fra en kamp i Idrætsparken i 1922.

Den filmstump leverer vi selvfølgelig link til i slutningen af denne artikel, og i en anden af de senere historier sætter vi fokus på holbækkerens 12 år i B1903.

Han var en af nøglespillerne, da klubben vandt sit første DM-guld i 1920. Harry trænede i alle B1903-årene med de gamle kammerater i Holbæk Idrætsforening.

Og han vendte for alvor tilbage, da karrieren på eliteplan i København sluttede i 1923.

En årsag til beslutningen om at stoppe på højeste niveau kan have været, at Harrys bror, Orla, døde det år. Og at Harry samme år blev far til en datter.

Harrys og Orlas far, Hans Christian, var død allerede i maj 1910, og moderen havde i det daglige trukket et tungt læs med øldepotet.

Det er klart, at man med Holbæk-briller på næsetippen kan komme til at oversælge varen. Men Harry Hansen var absolut et af de bedste navne i Danmark i en årrække. Og en meget vigtig spiller for B1903.

 


Harry Hansen spillede fem landskampe, og han var - før ind- og udskiftninger blev indført - reserve en del gange. Her er han, i civil, kommet med på holdfotoet af mandskabet, der søndag den 1. oktober 1922 tabte med 1-2 til Sverige i Idrætsparken.

 

Konkurrencen var dog benhård, for Danmark havde en stribe fantastiske spillere. På landsholdet nåede Harry Hansen derfor ikke at bide sig rigtig fast. Fem kampe og en stribe udtagelser som reserve blev det til.

Holbækkeren er derfor kun sporadisk omtalt i Michael Kjærbøls ganske fremragende bog fra 2018, Dansk fodbolds sande guldalder.

Tilbage i Holbæk var Harry efter årene i B1903 med i en udbrydergruppe, der gik til Holbæk Boldklub.

Men han var også med til at klinke skårene og samle tropperne, da HB&I blev stiftet i august 1931.

Mere om det i en anden af historierne, for nu lader vi den gamle læderbold rulle. Og som indgang snupper vi en anekdote fra Harrys Holbæk-fodboldtid. Den viser nemlig noget om hans væremåde.

Historien stod at læse i et tillæg, som Holbæk Amts Venstreblad udgav med avisen, da HB&I i 1991 fyldte 60 år.

Der blev i tillægget nemlig også givet lidt spalteplads til Harry Hansen, og en af de små artikler havde overskriften Harry og plankeværket.

I den blev det fortalt, at Holbæk Idrætsforening i 1908 rykkede fra Markedspladsen til Sct. Elisabeth, fordi der var plankeværk om banen. Så nu kunne der tages entré for at komme ind og se kampene.

Harry Hansen, der i den korte artikel kaldes for Klubbens store spiller og senere landsholdsspiller for B1903 så dog gerne, at børnene kom gratis ind.

Så når de satte sig op på plankeværket, mens Harry før kampene varmede op ved at skyde på mål, lød det fra ham: Er I klar, unger?

Og så tordnede han ellers kuglen mod plankeværket med den effekt, at børnene faldt ned. På den rigtige side.

De var selvfølgelig alle spurtet væk, inden manden med cigarkassen dukkede op for at kræve penge.

Historien melder ikke noget om, hvor gammel Harry var på det tidspunkt - men fodboldmæssigt forlod han som teenager Holbæk i 1911 til fordel for hovedstadsklubben B1903.

Lad os efter denne introduktion til Holbæks landskendte sportsmand i første tredjedel af 1900-tallet tage det hele fra begyndelsen.

Kirkebogen for Sankt Nikolaj Sogn fortæller, at der den 20. september 1894 blev født en dreng på adressen Labæk 54 i Holbæk.

Forældrene var som nævnt ølhandler Hans Christian Hansen og Marie Jensine Christensen, hvis alder i øvrigt opgives til 31 år. De var blevet gift i Merløse Kirke i maj 1887.

Sønnen fik navnet Ernst Harry Hansen, og han blev døbt den 4. november med forældrene og syjomfru Anna Sofie Sørine Petersen som faddere.

 


Denne humoristiske tegning af Harry, der driver gæk med modstanderne i en kamp for Holbæk og banker bolden op i målhjørnet, hang i en årrække i HB&I's klubhus.

 

Da Harry fyldte syv år forærede hans far ham en fodbold. Det var en god idé.

Knægten viste talent, og da der i 1905 blev oprettet en juniorafdeling i Holbæk Idrætsforening, var lille Harry i den grad klar.

Han spillede junior som 12-årig, og selvom han som dreng var klejn af statur, fik han allerede debut på seniorernes førstehold to år senere.

Der blev lavet en humoristisk tegning af, hvordan junioren kørte rundt med de granvoksne forsvarere i en kamp mellem Holbæk og Regstrup. Den var i farver og har hængt i HB&I's klubhus.

Harrys teknik imponerede alle, og efterhånden kom fysikken også med.

Han begyndte at skyde i vejret og fik sit gennembrud, da han som 15-årig var med i en opvisningskamp mod B1903 i Holbæk.

Der herskede i eftertiden en smule uenighed hos kilderne om antallet af mål, Harry fredag den 27. maj 1910 scorede mod de ellers ganske stærke modstandere i kampen på Markedspladsen.

Enten var det to eller tre gange, at han smuttede fra B1903-forsvaret og scorede. Men fast ligger det, at grønskollingen drev gæk med københavnerne, der i lokalpressen blev kaldt for overmodige.

 


I 1910 var B1903 på besøg i Holbæk til en opvisningskamp, og den unge Harry Hansen imponerede københavnerne. På billede ses de to holds spillere blandet mellem hinanden. Harry er nummer fem fra højre i bageste række, og B1903's Axel Dyhrberg - der senere blev Holbæk-spiller - er nummer tre fra venstre.

 

Gæsterne skrev navnet på talentet i deres bog, og indtrykket blev bekræftet, da forwarden Axel Dyhrberg fra B1903 fik arbejde som smed i Holbæk.

Det skete ved den lokale idrætsforenings mellemkomst, og Dyhrberg kom fluks på holdet i Holbæk Idrætsforening som forstærkning. Her fik han den unge Harry Hansen som holdkammerat.

Som en af de lokale aviser i Holbæk mange år senere skrev i et tilbageblik på holbækkerens karriere:

Da Dyhrberg forlod Holbæk, havde han fisket den lille Harry til stor sorg for holbækkerne, men til endnu større glæde for B1903.

Meget mere om det i en af de næste historier. Så velkommen til en tid for længe siden, hvor stort set alle gik med hat.

Og hvor folk gik løs på de brølende 20'ere med stor livsappetit, da sårene fra Den Store Krig var ved at være lægt.

Vi både advarer om og lokker med, at historierne er balstyrisk lange. Nogle vil komme til at tænke på doktordisputatser - og falde i søvn. Andre vil forhåbentlig holde ud.

De særligt opmærksomme vil undervejs genkende et par af billederne fra vores tilløb til en Harry Hansen-saga i foråret 2018 - men vi kunne ikke stå for fristelsen til at genbruge.

Det undskylder vi for - men håber også, at et par nye læsere er kommet til.

I teksterne foretages svinkeærinder og dribleture ved enhver given lejlighed. Forhåbentlig er din computer stor nok til at rumme fortællingerne om Holbæks første fodboldkendis og hans samtid.

Så hermed velkommen til en fortid, hvor den slags teknologi ikke var fundet på endnu. Og hvor der var tid til fordybelse.


---

Her følger et link til to og et halvt minuts film, uden lyd, fra B1903's kamp mod Helsingborg i Idrætsparken anno 1922.

Den venstrebenede Harry Hansen er i aktion i starten, og man ser ham tydeligt midt for målet i filmens slutsekunder:

B1903-Helsingborg 1922 

 


Læs i den kommende tid her på hjemmesiden flere historier om Harry Hansen, hans liv og hans tid. De har disse arbejdstitler:

Bosse kom mange år senere

To store Holbæk-navne fik debut på landsholdet

Tavse Tippers Thomsens forgænger

Harry tilbage i Holbæk