Sælger til HB&I

17. februar 2018 - kategori: Senior

Nordvestsjællands største fodboldklub Holbæk Bold & Idrætsforening søger en freelance sælger først og fremmest til ”NewBizz”. Potentialet for nye virksomheder som sponsorpartnere er stort. 

Brænder du for Erhvervsnetværk, business, fodboldoplevelser og events, så kan denne mulighed være noget for dig. Vi har allerede et stærkt HBIzz Erhvervsnetværk og en flot sponsorportefølje, så fokus for vores nye sælger skal være at tilbyde endnu flere virksomheder at komme med ombord – altså Newbizz.
HB&I er bredde, elite, ungdom og senior – klubbens mål for førsteholdet er, på sigt, at etablere sig som 1. divisionshold.

Vi ser stillingen som et ”Freelancejob”, hvor aflønningen vil være ren provision baseret på indgåede samarbejdsaftaler.

HB&I har et attraktivt sponsorkoncept, som vil være tiltalende for virksomheder i hele Nordvestsjælland, og den 1. januar 2019 er HB&I i Holbæk Sportsby, hvilket bliver endnu mere attraktivt for sponsorpartnere.

Vil du med ombord i en spændende fodbold- og forretningsverden, så kontakt Carsten Damgaard tlf. 2271 2017 eller send ansøgning til cdamgaard@mail.dk. Vi holder samtaler løbende.