Fyssen og fætteren er stolte af Harry med kanonskuddet

23. marts 2018 - kategori: Klubnyt

AF SØM 


Tanken havde rumsteret hos nostalgi-redaktionen i et stykke tid. Den gik ud på at følge op på de seneste fyldige kapitler om en kvartet af Holbæk-målmænd fra årene efter årtusindskiftet med en ordentlig tur i tidsmaskinen.

Den skulle tage tage læseren med på en rejse meget langt tilbage, og der var også et navn fra gamle dage på blokken.

En spiller som med sikkerhed var en god historie. Det eneste benspænd var, at manden ikke var til at få i tale.

Harry Hansen - den første landsholdsspiller i fodbold fra Holbæk - døde nemlig fredag den 1. november 1946. Kun 52 år gammel blev han.


Det begyndte som research til nogle historier om den første landsholdsspiller fra Holbæk. Hans navn var Harry Hansen, og da vi fandt ud af, at Steen Cortsen er hans oldebarn, ændrede vi kursen. Foto: søm

 

Harry var holbækker. Født, opvokset og bosat i byen. Men han spillede sine fem landskampe - med debut i 1916 og de sidste fire i begyndelsen af 1920'erne - for den københavnske klub B1903.

Både i klubben, på landsholdet og i Holbæk, hvor han sluttede som fodboldspiller, var Harry kendt som en hårdtskydende herre.

Der var dynamit og mange mål i venstrestøvlen, og den kunne også kunne få bolden til at brække foran målmanden.

Harry Hansen var desuden reserve på landsholdet en del gange, og efter årene i B1903 var øldepotejeren fra Smedelundsgade med til sammenlægningen af Holbæk Idrætsforening og Holbæk Boldklub i 1931.

Harry havde været en af udbryderne fra idrætsforeningen i foråret 1925, da utilfredse spillere dannede Holbæk Boldklub.

Men han var seks år senere også en af fortalerne for at slå de to klubber sammen. Og han var med blandt de 120 deltagere på mødet, da Holbæk Bold- & Idrætsforening blev stiftet.

Navnet var det store diskussionsemne på mødet den 4. august 1931, og den diplomatiske løsning med begge klubnavne indbygget fik flest stemmer.

Harry Hansen står i annalerne opført som træner for HB&I i midten af 1930'erne, da klubben lå i Oprykningsrækken.

Så jo, der er masser af godt stof at tage fat på - og det vidste denne artikels signatur godt. Tilbage i december 2003 skrev han nemlig en klamamse om Harry Hansen i Venstrebladet.

Overskriften lød Harry var Holbæks første fodbold-pendler, og den løb over sidens otte spalter. Det var dengang aviserne havde større format.

Artiklens blå tråd til nutiden var, at holbækkeren Nicolai Stokholm et halvt år forinden havde skiftet en vokal ud og var rykket fra AB til OB.

Stokholm tog bilen til den daglige træning og til kampene på Fyn, og Harry Hansen kørte også langt til fodbold mange år tidligere. Men det var med toget.

Som 16-årig blev han opdaget af B1903 og hentet til den unge hovedstadsklub, der dengang holdt til i Fælledparken. Han fik debut på førsteholdet et par år efter.

I weekenderne  rejste Harry til København, og han blev 3'ernes første landsholdsspiller i 1916. Og altså byen Holbæks.

Fire år senere var han med til at vinde det første danske mesterskab til B1903. 


Holbækkeren Harry Hansen tog i en årrække toget til hovedstaden og var en succes i B1903. På dette holdbillede fra turneringen i 1912-13 ses han yderst til venstre i midterrækken. Foto: b1903.dk

 

Inspirationen til dengang at slå ned på ham i Venstrebladet kom til  dels fra en kort omtale af venstre innerwingen i Den Danske Idrætsbog fra 1935.

Det var et støvet, men både grundigt og interessant værk i to bind, som venlige folk i nabolaget havde fundet i deres kælder og foræret til sportsreporteren.

Den anden Harry Hansen-kilde til artiklen i avisen var Palle ”Banks” Jørgensens opslagsværk fra 2002.

Det hed Landsholdets 881 profiler og kom i øvrigt et par år senere i en udvidet udgave, hvor også alle spillerne fra de unge landshold var omtalt.

En imponerende præstation af statistik- og anekdote-mesteren med tilnavn efter den berømte engelske VM-målmand.

For nu fik i alt et par tusinde spillere ord og tal med på vejen. Og Harry var selvfølgelig stadig med.

Så langt så godt. Over 100 år efter Harry Hansens landsholdsdebut mod Sverige, som gav et dansk nederlag på 0-4, skulle der nu graves mere stof frem til hjemmesiden om en spiller fra fodboldens unge dage.

Men en gang imellem sker det, at der dukker noget op. Et tip, som ændrer planerne og udstikker en anden kurs. Det skete her.

Fra et par gode, gamle og velorienterede HB&I'ere i inderkredsen tilflød os oplysningen om, at et af Harrys oldebørn er Steen Cortsen.

Og han er i HB&I-sammenhæng ikke nogen hvem som helst. Cortsen har spillet i klubben og var i en årrække tilknyttet Holbæk B&I og Nordvest FC som fysioterapeut.

Nogle dage senere viste det sig, at Steens fætter Søren Ejlertsen spillede i Holbæk fra dreng og op til seniortiden. Han er barnebarn til Harry Hansen. Alt sammen var breaking news for skriverkarlen!

Efter besøg og interview hos begge - på Cortsens klinik i indre København og i privaten hos Ejlertsen i landsbyen Kildebrønde ved Greve - vedtog reporteren på et redaktionsmøde med sig selv en ny taktik.

Det var i sidste øjeblik, lige før kampstart, og efter den lange snak med Steen Cortsen gik den ud på i første ombæring at flytte fokus til fysioterapeuten.

Planen kom til at se sådan ud: Først en historie, hvor de to slægtninge til den for længst afdøde landsholdsspiller fortæller om ham og familien.

Derefter får Cortsen, som mange kender og husker fra Holbæk-fodbolden, hovedrollen i to longreads. Først med en præsentation af klinikejeren og et tilbageblik på hans år som fyssen i klubben.

Så kommer en historie, der dels fortæller om Cortsens ultrakorte karriere som spiller på førsteholdet og som samtidig er et tilbageblik på Holbæk-sæsonen 2005-06.

Den byder på indlagte beretninger om træneren og nogle af spillernavnene fra dengang.

Til sidst - som altid når et af fortidens Holbæk-navne præsenteres - rundes der af med fem hurtige spørgsmål til hovedpersonen.




Nærbillede af to af Harry Hansen-klenodierne. Et ur - som var en erindringsgave, da han stoppede i B1903 i 1923 - og en medalje fra landskampdebuten i 1916.

 

Med andre ord ruller vi en anden god gang - forhåbentlig i løbet af foråret - den fulde historie om Harry Hansen ud her på hjemmesiden.

Blandt andet ved hjælp af hans scrapbog, som Søren Ejlertsen har lånt os. Det er nemlig Ejlertsen, der er blevet betroet de vigtigste klenodier fra bedstefaderens fodboldkarriere.

Det er scrapbogen, en erindringsmedalje fra Harrys debutkamp mod Sverige, et sølvur som erindringsgave fra B1903 og en stor, indrammet tegning af en ung Harry i fodboldaktion.

Den tegning hang i nogle år i HB&I's klubhus, til højre lige når man var kommet ind ad døren. Mange kan huske den, men det er nok de færreste, der kender historien bag den.

Tegningen vender vi tilbage til. Først skal de to efterkommere  have ordet. Som skrevet mødte vi dem hver for sig, men på spørgsmålet om det at have en berømthed fra gamle dage i familien var deres svar næsten enslydende:

”Jeg er da stolt af ham. Tænk at være i familie med en mand, der kom på landsholdet, dengang fodbolden var helt ung i Danmark. Og en mand, som man sidder taler om mere end 100 år efter hans første landskamp.”

Det falder godt i tråd med den sidste sætning i Venstrebladets artikel fra december 2003. Den lød sådan: Hatten af for Harry!

Steen Cortsen fortæller, at han ikke er særligt overtroisk, men at han som ung brugte af oldefars landskampmedaljer som talisman.

- Den var i en kæde, og jeg lagde den under hovedpuden om natten, når jeg skulle til eksamen i skolen. Det var min mor, der forslog det.

- Hun havde selv brugt den på den måde og mente, at medaljens energi gjorde en rolig. Jeg tror også, at min storebror Lars prøvede det.

Steen syntes dengang, at det var lidt højtideligt at finde medaljen frem aftenen før, han skulle præstere. Men med et smil tilføjer han, at der nok er delte meninger om, hvorvidt det kunne mærkes på resultaterne i skolen ...



Søren Ejlertsen viser medaljen, som Harry Hansen fik efter sin landskampdebut. Den næste landskamp måtte han vente med til 1921. Foto: søm

 

Inden vi sender mikrofonen videre til Søren Ejlertsen, skal vi lige have de to fætres stamtræ på plads.

Holbækkeren Ernst Harry Hansen blev i 1920 gift med Manna fra Vig, og de fik børnene Inge, Jytte og Henri.

Jytte blev i 1942 gift med Sven Ravn, der senere blev byrådsmedlem og blandt meget andet også formand i Holbæk Idræts Union.

De fik året efter datteren Kirsten, og hun giftede sig med Torben Cortsen. Parret fik sønnerne Lars og Steen i 1969 og 1972.

Søren Ejlertsen - der fik et t med i efternavnet, fordi præsten skrev forkert -  er søn af Harrys datter Inge og Hans Arne Ejlersen.

Familien boede på Amager, men flyttede til Degnebakken i Holbæk, da Søren var cirka otte år.

Det var i nærheden af både familien Cortsen og Ravn, og Sven Ravn havde bygget et fodboldmål i sin have på Munkholmvej til knægtene.

Her kom blandt andre Lars og Steen gennem et hul i hækken fra deres vej. Morten ”Sømand” Petersen boede på Munkholmvej og var også med til fodbold i haven, når det ikke gik løs ovre i klubben.

Sven Ravn gav i en årrække også kontingentet til HB&I som julegave til Cortsen-drengene.

- I barndommen hørte jeg selvfølgelig om min morfar, der var død 15 år, inden jeg blev født. Så jeg vidste, at han havde været landsholdsspiller og havde scoret mod Sverige og Holland, fortæller Søren Ejlertsen.

Hans kone, Charlotte, sidder samtidig og kigger i Harrys gamle, brune scrapbog og indskyder:

- Din mor var jo meget stolt af sin far og elskede ham højt. Som jeg har hørt det, var Harry et kærligt menneske og meget vellidt.


Depotejeren i jakkesæt. Harry Hansen måtte i en ung alder tage over efter sin afdøde far, og han var en kendt og vellidt person i Holbæk. Foto: Privat

- Ja, han havde ry for at være en venlig, lun og hjælpsom mand. Og så var han jo en vigtig person i lokalsamfundet, fordi han havde et øldepot, smiler Søren og fortæller en historie, han har hørt:

- Harry afgjorde på grund af sin position uenigheder mellem de unge i byen. Og straffen var, at man ingen øl fik i en periode. Det var ikke så godt at komme op til Harry, for han styrede øllet i byen ...

- Jeg har også hørt om engang, hvor en mor med søn på 14 år klagede til ham over, at Jytte havde tævet hendes dreng. Jytte har været omkring 10 år på det tidspunkt.

- Harry lyttede og sagde så til sin datter: ”Sig mig er det rigtigt, at du har du tævet ham? Nå, det var dæleme godt klaret - du skal have en 25 øre.”

Moderen og hendes dreng gik med uforrettet sag, og havde muligvis den dag lidt svært ved at se det. Men Harry havde humor.

Han blev på grund af familiens erhverv i alle årene kaldt for ”Tapperen”, og oldebarnet Steen Cortsen byder ind med disse betragtninger:

- Som dreng hørte jeg jo om Tuborg-depotejeren, der var på landsholdet. Og jeg hæftede mig selvfølgelig især ved det med fodbolden.

- Jeg kan huske, at jeg har talt med min mormor og morfar, altså Jytte og Sven, om ham og hørte, at han var en fantastisk fodboldspiller og en stor mand i lokalsamfundet.

Depotejere var, blandt andet på grund af jobbets store berøringsflade, kendte folk med en vis status, og Harry Hansen var trådt til efter faderen H.C. Hansen, der døde tidligt.

Depotet lå i kælderen på adressen Smedelundsgade 6 i bygningen, hvor der nu i mange år  har været bladkiosk.

Harry Hansen boede med sin familie i hjørneejendommen. Her kom også Sven Ravn, som altså blev gift med Jytte under krigen, og han var meget aktiv i modstandsbevægelsen.



Harry Hansen var først tilknyttet De Forenede Bryggerier og blev derefter indehaver af Tuborg-depotet i Holbæk. Foto: Privat

 

Skjult under ølkasserne blev der kørt våben ud til fordeling i de lokale modstandsgrupper i svigerfar Harry Hansens vogn.

Derhjemme lå en maskinpistol klar under sengen, hvis tyskerne skulle komme, og familien skjulte en østrigsk jøde i lejligheden. De hjalp også med at få jøder sendt til Sverige.

- Jeg hørte som dreng nogle dramatiske historier fra besættelsen, men først som større forstod jeg alvoren i dem. De var formentlig blevet skudt, hvis tyskerne havde opdaget det, siger Steen Cortsen.

Charlotte og Søren Ejlertsen er indehavere af firmaet RealRåd, der har kontor i Roskilde og giver uafhængig økonomisk rådgivning, med speciale i boliglån. Parret har boet i Arnakke, inden de flyttede til Greve-egnen.

Søren har også hørt historier om besættelsestiden, men selv gik Sven Ravn - der døde som 80-årig i december 1997 - stille med dørene om den dramatiske tid.

- Efter krigen hjalp han med at rydde op for blindgængere. Det var granater og bomber, der ikke var eksploderet ved nedslaget. Så hans kone var jo meget nervøs hver dag.

Sven Ravn var militærmand, og han var 50 år efter krigens afslutning sammen med cirka 100 andre modstandsfolk inviteret til USA.

Ravn var i flere perioder medlem af byrådet for Det Konservative Folkeparti, og han var en meget alsidig mand, der selv byggede et hus på Munkholmvej.

Men han syslede også med småtterier og kunne både brodere og samle modelskibe.

Han havde stor sympati for HB&I og var meget aktiv i kulissen i klubbens støtteforeninger. Havde også stor andel i opsætningen af lysanlægget på Holbæk Stadion og bygningen af klubhuset.

Sven Ravn kom først sent i gang med selv at spille fodbold og var i en årrække et af de gamle Holbæk-drenge, der søndag formiddag samledes til den både alvorlige og sjove leg med bolden. Og til den hyggelige tredje halvleg.

Han var målmand, og da han stoppede som 75-årig forærede de andre spillere ham et par af Peter Schmeichels handsker.

Ingen af Harry Hansens tre børn lever længere. Henri, der var født i 1928 og blev arkitekt, døde som den sidste.

Det var hans kone, Tove, der gav Harry-effekterne videre til Søren Ejlertsen, som var den ældste af drengene.

- Henri var meget adræt, og det skete, at arkitekten gav opvisning i at stå på hænder ved rejsegilder. Efter hans død blev Tove boende i Taarbæk, og da hun blev syg, gav hun stafetten videre til mig. Nu opbevarer jeg tingene.

Fortæller Søren. Og dermed vender vi tilbage til den store, indrammede og farvelagte gamle tegning.

Steen mener, at den var i morfar Sven Ravns varetægt, og at det var via ham, at den kom op at hænge i HB&I's klubhus.



Sådan ser den ud tæt på, tegningen med titlen ”Harrys kanonskud”.

 

- Det var en tegning, der gjorde lidt grin med Harrys modstandere i en kamp. Han var en lille fyr inde på midten, og jeg tror nok, at han sagde Hvor vil du ha' den? til målmanden.

- Det var han i hvert fald kendt for at råbe, når han var driblet igennem. Det har min morfar fortalt, lyder det fra Steen Cortsen.

Harry Hansen var i alle årene kendt for sit meget hårde og præcise spark. En datidens Peter Lorimer - men Harry skød med venstre fod.

Under samtalen med Steen Cortsen vidste ingen af os, at tegningen rent faktisk befandt sig hos Steens fætter i Kildebrønde.

Det var hans mor, Kirsten Cortsen, der ledte reporteren på sporet. Og det var en speciel oplevelse nogen tid efter at stå med den i hænderne.

Tegningen - hvis ophavsmand er ukendt - indeholder ikke ovennævnte sentens, men adskillige andre.

Den gør sig lystig over, at drengen Harry Hansen kunne drive gæk med granvoksne modstandere. Han fik da også en tidlig debut som senior i Holbæk Idrætsforening.



Søren Ejlertsen med tegningen, der hang i HBI's klubhus, men som nu er i hans varetægt. Foto: søm

 

Vi studerer værket, og reporteren grifler nogle af ordene fra den ned på blokken. Blandt andet Et udsnit af en fodboldkamp mellem Regstrup 1 og Holbæks drengehold i Aaret 1904. Plus Pokkers til Harry og Det var et af Harrys kanonskud.

Gaa paa ham Hans Pedder, råber en af modstanderne. Han har forgæves forsøgt at stoppe Harry, der har banket kuglen op i det ene målhjørne hos den paralyserede målmand.

- Som knægt kom han jo tidligt op og spillede med de voksne. Han var 16 år, da B1903 spottede ham i en opvisningskamp mod Holbæk, nævner Søren Ejlertsen.

Det har dog ikke været som kun 10-årig, som Harry var i 1904, at han blev rykket op. Så årstallet må tilskrives den kunstneriske frihed - eller være nævnt for at understrege det humoristiske.

Tegningen hang i klubhuset, da Søren begyndte at gå til fodbold i HB&I. Han er fra samme kuld som blandt andre målmand Carsten ”Gaggy” Jørgensen.

- Fra ynglingetiden kan jeg huske, når modstanderne fik straffespark. Gaggy gik ud til ham, der skulle skyde og sagde:

”Ved du hvad. Nu skal du bare skyde, det bedste du har lært - så skal jeg nok lade være med at tage med hænder”.

Han husker fra de år også navne som Leif Iversen og Lars ”Røde” Jørgensen. I ungdomsårene profiterede Søren, der var angriber, af sin hurtighed. En lang aflevering frem - så var han stukket af.

Som 14-årig var Sørens debut på det bedste drengehold mindeværdig. Der var nemlig flere tusinde tilskuere, og han scorede fire mål.

- Drengeholdene spillede forkamp, da Holbæk mødte Ballerup i pokalturneringen. Og vi var bagud med 0-4 ved pausen. Så blev jeg sat ind - og lavede fire kasser.

- Kampen sluttede 4-4, og de kunne jo bare have sat mig ind tidligere. Så havde vi vundet 6-4, skryder Søren med et smil.

Forkampen var optakt til pokalkvartfinalen skærtorsdag i 1975 mellem Ballerups 3. divisionshold og Holbæk fra den bedste række, som 1. division var dengang.

Foran 4000 tilskuere i Damgårdsparken i Ballerup leverede træner Bosse Håkanssons Holbæk-hold en noget sløj omgang fodbold. Og med halvandet minut tilbage af de 90 minutter var de bagud 0-1.

Ballerup-målmanden var et kendt navn i dansk fodbold. Poul Verner Henriksen var kommet til klubben fra AB, hvor han havde været med til at vinde DM-guldet i 1967.

Italienskfødte Mario Astorri - der i 1970 var Holbæk-træner i en enkelt sæson i 2. division, inden svenske Håkansson tog over og indledte en HB&I-æra - var træner for AB's mestre.

Astorri overtog efter Holbæk trænerjobbet i KB og gjorde klubben til mester i 1974. Han trænede KB i ni år og døde som 69-årig i 1989.

Poul Verner Henriksen gik bort i 1998 i en alder af kun 51 år. Han og Ballerup førte pokalkampen med 1-0 på Niels Pedersens hovedstødsmål hos Benno Larsen efter kun tre minutter.

Ballerup havde ellers mistet sin centerforward og topscorer Bjarne Petersen til KB, og han imponerede fra start i den bedste række.

Petersen scorede fire mål i de første to kampe - tre af dem, da KB's mestre 2. påskedag 1975 vendte 0-2 mod Køge til sejr på 4-2.

Bjarne Petersen sluttede som topscorer i 1. division med 25 mål efterfulgt af Næstveds nye unge bomber Mogens Hansen, der nettede 22 gange.



Ballerup fra 3. division havde lige mistet sin topscorer, Bjarne Petersen, til KB, da holdet mødte Holbæk i pokalturneringen. Petersen ses her på 1975-billedet fra æskerne med NU-pastiller.


Den store KB-angriber med det flagrende hår afløste i Danmarks ældste fodboldklub Niels-Christian Holmstrøm, der i guldsæsonen 1974 havde nettet 24 gange og var blevet Årets Spiller i Danmark.

Holmstrøm var taget en tur til fransk fodbold - og havde tidligere været i hollandsk. Der havde Bjarne Petersen i 1975 også været, til prøvetræning hos Ajax uden held, inden KB slog kloen i ham.

Senere i foråret forhandlede tankcenterforwarden uden resultat med en belgisk klub, men det lykkedes ham senere at komme til Holland i en periode.

Tilbage i KB brækkede han sit ene skinneben i 1977 og stoppede. Mange år senere ramte han igen overskrifterne, men i en mindre flatterende sammenhæng.

Petersen og den tidligere målmand Ivan Lykke var involveret i anpartsprojekter, der angiveligt sendte mange investorer ud i bundløs gæld. Han er i dag greenkeeper i Smørum Golfcenter.

Fluks tilbage til pokalkvartfinalen i Damgårdsparken, hvor Ballerup holdt stand mod favoritterne fra Holbæk til et minut og 10 sekunder før tid.

Så dukkede 22-årige Allan Hansen, der havde kikset på en stor chance i begyndelsen af anden halvleg, op inde foran Ballerup-målet.

Han sendte returbolden fra Torben Nielsens hug på overliggeren i kassen til 1-1, så den bornholmske dommer Bent Nielsen måtte pudse brillerne og gøre klar til forlænget spilletid.

Nu var Ballerup-spillerne trætte og med to mål sikrede Torben Hansen Holbæk billetten til semifinalen.

Det var noget, som drengespillerne fra Holbæk - og de anslået cirka 1000 andre tilskuere fra byen - kunne bruge.

I semifinalen vandt Holbæk hjemme med 1-0 over Frem på et hovedstødsmål af Bjarne Johansen 10 minutter før pausen.

Holbæk havde den 30-årige Finn Christensen i målet. Han fik comeback, fordi Benno Larsen var skadet.

Vejle slog AaB med 3-1 i sin semifinale og vandt på et tidligt mål af Gert Eg finalen i Idrætsparken med 1-0 over Holbæk.

I 1. divisionskampen lige efter den slidsomme pokalsejr over Ballerup havde Holbæk igen 4000 tilskuere.

Det var, efter udesejren på 2-0 i den første kamp ude mod Vejle søndagen før, sæsonpremiere på hjemmebane.

Med hiv og sving sikrede holbækkerne 2. påskedag en 1-0-sejr på en fin detalje af generalen Jørgen Jørgensen et kvarter før tid.

På Palle Kraths aflevering lokkede Jørgensen fra en spids vinkel i feltets højre side, AaB-keeperen Karsten Simensen ud og fintede et skud. Målmanden røg på den, og så kunne holbækkeren udplacere ham.

En genistreg kaldte Venstrebladets Per Skov Jensen målet af landsholdsspilleren, der dagen efter Vejle-kampen blev 32 år. Den 1. april i år fylder Holbæks bedste fodboldspiller nogensinde 75 år.

- Min mor var helt vild med Jørgen Jørgensen. Hun syntes simpelthen, at han spillede så godt, fortæller Søren Ejlertsen.



Jørgen Jørgensen - her i kamp med Vanløses Kim Frandsen i den famøse 0-0 kamp i november 1975 - var generalen på Holbæks hold. Foto: Mik

 

Og dermed er vi tilbage i Kildebrønde ved Greve, hvor de gamle Harry Hansen-sager ligger foran os på spisebordet.

Sørens mor, Inge - der var Harrys og Mannas førstefødte - var vokset op med fodboldsnak.

Og hun kørte med glæde drengene rundt til de flest af holdets udekampe på Sjælland og i København.

- Det var, da Holbæk var gode og lå i landets bedste række. Jeg kan næsten huske alle spillerne fra dengang, siger Søren og begynder at remse op.

Jørgen Jørgensen, Jan Jarlfeldt, Benno Larsen … og før ham Finn Christensen, der fik garnforretning i Smedelundsgade lige ved siden af, hvor Harry havde boet på hjørnet. Søren Lindsted og islændingen … ja, og Niels og Henrik Tune.

- Åh ja, Niels Tune. Han var en stor spiller, men han skød på stolpen i Vanløse Idrætspark i sæsonens næstsidste kamp. Den, der blev 0-0 og kostede os guldet, sukker Søren.

Det er før nævnt på denne nostalgiens parkeringsplads, men vi tager den lige en gang til - om den ærgerlige afgørelse i det herrens fodboldår 1975:

Også to nederlag i oktober var kostbare. Hjemme mod Frem med 0-3 og i Sundby Idrætspark med 1-3 til klubben, der den søndag formiddag lige så godt kunne have heddet Fremad Arnesen.

Søren var selvfølgelig blandt tilskuerne i Vanløse den søndag formiddag i november for 33 år siden.

Og han var selvfølgelig på Holbæk Stadion, da tilskuerrekorden blev sat den 8. juni med 10.000 mod Køge, der tabte kampen. Men som jo i sidste ende snuppede guldet.

- Jeg kan huske, at vi sad inde på græsset mod Køge, fordi vi ellers ikke kunne se noget. Det var vist ikke gået til en stor kamp i Superligaen i dag.

-  Holbæk måtte nøjes med sølvet. Og uha, de to pokalfinaler, som jeg også var inde at se i Idrætsparken. Det var surt.

- Der var mange store kampe dengang, og hele byen gik op i fodbold, lyder det fra Harry Hansens barnebarn.

Som også husker, da Lindsted for 40 år siden, med ikke så lidt hjælp fra vennerne, lige akkurat nåede de 30 sæsonmål og fik en stor check af TipsBladet.

Reporteren finder et billede af en ung Harry frem. Det har han, via Steen, lånt af Kirsten Cortsen.

Det viser en alvorlig ung mand i fodboldtøj, med venstre fod hvilende på en fodbold. Harry var som dreng en ret klejn fyr, men som 15-16-årig voksede han for alvor.

Hvid og sortstribet er der med blyant skrevet bag på billedet. Så det må vel være fra den unge Harrys første tid i B1903.



”Hvid og sortstribet” står der bag på dette billede af en helt ung Harry Hansen. Foto: Privat

 

- Det er et godt billede. Se den der gamle fodbold og se de fodboldstøvler. Det er sgu da sjovt, at vi sidder her og snakker om ham så mange år efter, udbryder Søren.

Charlotte har fundet et udklip, der sammen med en del andre ligger løst i den gamle scrapbog.

Det er en omtale af Harry Hansens død i slutningen af 1946. Dødsfaldet blev også omtalt i de store aviser, blandt andre B.T. og Ekstrabladet.

- Her står, at de flyttede fra Holbæk til København om sommeren. Harry havde været syg i nogle år og i den sidste måneds tid led han af hjertekramper.

- Han fik et anfald om natten og blev kørt på hospitalet. Der var ikke noget at gøre, og han døde dagen efter, læser hun fra udklippet.

Blandt det meget gamle avispapir ligger et sammenfoldet udklip af noget nyere dato.

Det viser sig at være Venstrebladets artikel fra slutningen af 2003 om fodboldpendleren Harry Hansen.

Det udklip er kommet i godt selskab i scrapbogen, og det håber nostalgi-redaktionen også, at læseren kommer i de næste artikler om Steen Cortsen og HB&I på linkene herunder.

Og vi lover det. At tidsrejsen næste gang går til den første tredjedel af 1900-tallet. I godt selskab med byens første landsholdsspiller.

Gør honnør for Harry!

----

Læs også:

Spillerne kunne tale frit hos Cortsen

Og nu sender Holbæk minsandten fysioterapeut  …

Fem hurtige til Steen Cortsen