De unge talenter på andetholdet foldede sig for alvor ud og scorede hele otte mål

8. september 2018 - skrevet af John Friis - kategori: Senior

”Ligesom i kampen mod Såby havde vi aftalt at spille simpelt og med tålmodighed. Og da vi så får et tidligt mål, giver det os ro”, lyder det fra cheftræner Bo Jensen, der sammen med assistenttræner Michael Bisgaard var et stort smil, efter at deres mandskab havde vundet med de i serie 2 ret sjældne sejrscifre 8-1!

Allerede efter tre minutter bragte Frederik Ruhr sit hold på sejrskurs, da han omsatte en af de lynhurtige omstillinger til et føringsmål. Det gav naturligvis ro og bolden blev herefter kørt tålmodigt rundt mellem kæderne. Hjemmeholdet løb mange forgæves meter uden at kunne få fat i bolden.

I halvlegens slutning lavede gæsterne hele tre mål, og så var den kamp afgjort. Først scorede Kristian Skovby fladt ved fjerneste stolpe, dernæst fordoblede Frederik Ruhr sin målscoring og endelig opfangede Jesper Halling en tilbagelægning.

Simon Engberg startede anden halvleg med to flotte scoringer. Jesper Halling scorede til 7-0 efter et dejligt indlæg fra Mads Larsen og gæsternes sidste mål stod Simon Engberg for og fuldendte dermed sit hattrick.

Efter to uafgjorte kampe i sæsonstarten har det unge andethold nu vundet de to seneste kampe og det endda ret sikkert.

Næste kamp er allerede på onsdag d. 12.9 kl. 18.30, hvor Roskilde KFUM kommer på besøg. Et godt hold som andetholdet har haft nogle gode og tætte kampe med i sidste sæson. Kom og støt vores unge talenter i en svær kamp.

Simon Engberg lavede hattrick (foto: Laila Versemann)