U17 var sølle 4 minutter fra at vinde over topholdet Viborg

17. maj 2016

Af Asger Madsen

Viborg - Holbæk 1-1(0-0)

0-1 Mathias Nyman (Assist fra Kristian Skovby)

3 kampe på 7 dage er i forvejen hård kost. Når kampene så oven i købet byder på henholdsvis 2 top opgør mod nummer 1 og 2 i U17 divisionen, samt en pokal semifinale mod et tophold fra ligaen, så er der ikke noget at sige til, at Holbæk drengene fra U17 divisionsholdet var en smule trætte da bussen kørte hjem fra Viborg i lørdags.

En spændende, men også hård uge - med kampe lørdag, onsdag og lørdag - blev afsluttet med en udekamp mod det ubesejrede tophold fra Viborg. Kampstart kl. 16.00 lørdag eftermiddag, efter 4 timers bustur til Viborg, hvor termometeret viste 25 grader.

Viborg har et rigtigt stærkt U17 hold, som fører rækken. Men kigger man på foråret alene, så er Holbæk det hold som har hentet flest point af alle i U17 divisionen. Derfor var det da også et optimistisk Holbæk hold, som løb på banen.

Første halvleg var en jævnbyrdig affære som sluttede uden scoringer. Til gengæld, så var anden halvleg kun 10 minutter gammel, da Holbæk satte et flot angreb sammen og bragte sig foran 1-0.

Kampen fortsatte med at være jævnbyrdig, men i de sidste 15 minutter kunne man godt se at den hårde uge og varmen satte sit præg på Holbæk drengene. Viborg overtog mere og mere initiativet i kampen, uden dog at spille sig til store åbne chancer. Men da stadion uret viste 2 minutter igen af ordinær spilletid, så lykkedes det desværre Viborg at få udlignet på en afslutning fra feltkant som blev rettet af.

Cheftræner Morten Skovby udtalte efter kampen, at det set over hele kampen var et retfærdigt resultat. Men som kampen udviklede sig havde det naturligvis været fedt at holde helt hjem. Drengene var trætte efter en hård uge og det blev mere og mere udtalt som kampen skred frem. De fortjener stor ros for at have leveret fantastiske præstationer i denne uge og i hele foråret. Holdet er nu placeret som nummer 4 i U17 divisionen med kun 1 point op til tredjepladsen.

Næste kamp spilles hjemme mod AB på SuRi Park lørdag den 21. maj kl. 13.30.