Endnu en uge med 2 x fuldt hus til U17 div.

26. april 2016

Af Asger Madsen

I den forgange uge har U17 divisionsmandskabet været 2 gange i kamp.

I midtugen var det Greve der blev sendt ud af pokal-kvartfinalen med en overbevisende sejr på 1-4. Sejren betyder, at holdet igen i år har kvalificeret til pokal-semifinalen, hvor der venter holdet en svær opgave når de d. 4. maj tager imod modstanderne fra HB Køge der til dagligt spille i U17 ligaen og hvor de pt. er placeret på en flot 7. plads. Kampen spilles på SuRi Park med kampstart kl. 19.00.

Kampfakta:Greve – Holbæk 1-4(1-2)

0-1 Christian Olsen (Assist fra Mathias Nyman), 1-2Mathias Nyman (Assist fra Simon Engberg),1-3Mathias Larsen (Assist fra Simon Engberg) 1-4 Simon Engberg (Assist fra Mathias Larsen)

I ugens 2. kamp blev det om muligt til en endnu vigtigere sejr, da holdet vandt lokalderbyet ude mod FC Roskilde.

Holdet startede kampen mod FC Roskilde rigtig fint. Holbæk var meget på bolden og der blev skabt et par store chancer. Og efter 20 minutters spil bragte holdet sig foran efter en standardsituation.

FC Roskilde kom ud til 2. halvleg med et hårdt tryk i jagten på en udligning. Og i de første 20 minutter af 2. halvleg var Roskilde absolut godt med i kampen og spillet blev lidt for hektisk set med Holbæk briller. Omkring midtvejs i 2 halvleg fik holdet dog skabt ro i spillet igen og kom tilbage på sporet med mange pasninger i holdet og fine gennembrud som skabte chancer. På den tredje fri løber i 2. halvleg blev kampen lukket til 2-0.

Kampfakta: FC Roskilde - Holbæk 0-2 (0-1)

0-1 Kristian Paris, 0-2 Alexander Stroustrup

Næste turneringskamp spilles på SuRi Park lørdag d. 30. april hvor divisionsmandskabet møder rækkens nr. 2 fra B93. Kampen fløjtes i gang kl. 13.30.