U17 1. div. Haderslev – Holbæk B&I

4. september 2016

U17 1. div. Haderslev – Holbæk B&I

3-1 (2-1)

2-1 Mathias Vallem

Man skal udnytte sine gode perioder

Holbæks bedste U17 mandskab var på langfart til Haderslev, hvor sidste års liga mandskab efter 80 minutter kunne trække sig sejrrigt ud af kampen.

Haderslev indledte kampen med et højt pres, hvor der virkelig blev sprintet igennem. Holbæk drengene formåede trods det hårde pres at få sat en fin start på kampen. Holbæk kom i kampens indledning dog ikke frem til de helt åbne chancer og hver gang Haderslev fik brudt bolden blev der lynhurtigt spillet op på deres angribere, som i flere omgange voldte Holbæk forsvaret problemer. Desværre blev en personlig fejl udslagsgivende på scoringen til 1-0 og bolden var da også kun lige givet op inden det stod 2-0 på tavlen efter en situation som ikke burde have blevet farlig. En hård skæbne efter en ellers godkendt start og her kunne man have frygtet at det ville tage pusten fra drengene, men her var det flot at se den trodsreaktion drengene viste og 5 minutter inden pausefløjt fik Holbæk belønning for den gode indstilling da Gustav Madsen splittede Haderslev forsvaret med en flot aflevering som Mathias Vallem flot omsatte til scoring.

Efter pausen forsatte Holbæk mandskabet det gode spil og var i de første 30 minutter i 2. halvleg meget spildominerende og der blev sat det ene flot­te angreb op efter de andet. Kynisme og udnyttelse af mulighederne i kampe på dette niveau er bare et must og bedst som Holbæk udligningen lå og lurede udnytte et par dygtige Haderslev angribere, at forsvaret tog en lille blunder og gjorde det onde mod Holbæk nemlig at score til 3-1 i drengenes bedste periode.

Holbæk drengene formåede ikke at få lagt et sidste tryk i de sidste 10 minutter og således kunne Haderslev cementere deres 1. plads i rækken med den 4. sejr ud af 4 mulige.

Det var en meget ærgerlig U17 trup der efter kampen kunne gå i omklædningsrummet, men på mange måder også en præstation både spillerne og trænerne kan bruge til at bygge videre på, da holdet igen beviste, at de kan spille lige op i mod et hold som må forventes at blive et top 3 hold i U17 1. divisionen

Næste kamp for divisionsmandskabet er på Østerbro, hvor der igen venter et tophold fra B93. Kampen spilles lørdag d. 10. september med kampstart kl. 13.00