Sejrsmål 4 minutter før tid

1. maj 2016

HB&I - Roskilde KFUM 2-1 (0-0)

1-1 Mads Larsen (76), 2-1 Kim Kristiansen (86)

Tilskuere: 30

Af John Friis

Med fart og god teknik kom debutanten U17-spilleren Kim Kristiansen blot 4 minutter før slutfløjt forbi to forsvarspillere, hvorefter han iskoldt med en hård inderside placerede bolden ved foden af fjerneste stolpe. Målet afgjorde kampen og kort efter kunne jublen bryde løs hos værterne.

Hjemmeholdet var bedst i 1. halvleg og sad på opgøret og havde helt klart de største chancer på trods af en generede modvind. Jesper Halling var tæt på efter en flot dribletur, som han afsluttede med at gå uden om målmanden. Desværre for ham og holdet blev vinklen lidt for spids og afslutningen ramte stolpen. Yonis Ahmed havde et hovedstød lige over mål fra tæt hold. Samtidig fik forsvaret lukket godt ned for gæsterne, der ikke fik meget ud af den i perioder kraftige medvind. Den evigt fightende back Niclas Sørensen spillede en god kamp og deltog også med hurtige rush op ad banen.

Man ventede nu blot på det mål, der ville bringe Holbæk fortjent på vinderkurs.

Det første Holbæk-mål lod dog vente på sig. I stedet kom gæsterne foran efter 10 minutter. "Vi kontrollerede kampen i 1. halvleg med godt opbygningspil og gode angreb sat op efter gode kombinationer, især på den centrale midtbane. Emil Slipsager, målmand, spillede stærkt i hele kampen. Resten af forsvaret spillede stærkt i 1. halvleg og tabte lidt momentum i 2. halvleg. Ved målet til 0-1 blev der dækket for dårligt op efter hjørnespark", var cheftræner Ib Kristensens vurdering af denne fase af kampen.

Udligningen kom et lille kvarter før tid. Michael Ayoub lavede et sandt commando-raid over mere end en banehalvdel i venstre side, hvorefter han smækkede en hård, flad bold ind i feltet bagom forsvaret. Her kom Mads Larsen løbende ved bagerste stolpe, modtog bolden, lavede en stopfinte, der fikserede modstanderne og bankede den herefter i netmaskerne. Og så kom 8 minutter senere Kim Kristianens sejrsmål. Begge de to meget sene Holbæk-scoringer var fremragende mål efter godt opspil.

"Vi vandt kampen på høj moral og en god vinderattitude, især i slutfasen af kampen", sammenfattede en tilfreds cheftræner kampen, der efter spil og især chancer fik den rigtige vinder omend det tog noget tid, inden de unge talenter fra Holbæk fandt vej til netmaskerne.

I den kommende uge spiller U19 to udekampe. Onsdag aften skal de til Farum og spille en udsat kamp. Lørdag skal de på langtur til Nykøbing Falster, der har vundet alle deres kampe.

(Foto: Mads Larsen udlignede med et flot mål)