Stærk sejr Sender Holbæk tæt på overlevelse i 2. Division!

22. maj 2016
Af Steen Vester
1-0: Mohammed Arihi

Holbæk B&I fik søndag eftermiddag besøg af fynske Dalum IF på Holbæk Stadion.
Starten af kampen var præget af en del spil på midten af banen, uden at nogle af holdene for alvor formåede at tage dirigentstokken. Holbæk lagde fra starten pres på gæsterne, der havde svært ved at komme i gang med et egentligt spil. I løbet af halvlegen blev det til  flere gode muligheder til hjemmeholdet, og det var da også ganske tæt på scoring et par gange inden Mohammad Ashiri i 35.minut bragte Holbæk foran 1-0.

Et hurtigt taget indkast overrumplede gæsternes forsvar og efter et fladt indlæg kunne Mohammed Asrihi udplacere gæsternes målmand

Op til pausen fortsatte Holbæk sit offensive spil og havde igen et par chancer, uden det blev til mere.

I anden halvleg forsøgte gæsterne at sætte Holbæk-holdet under pres. Lasse Green og Christoffer Thrane (der i dagens anledning spillede i midterforsvaret) var stærkt spillende, og fik afværget gæsternes forsøg på at tilspille sig chancer

Begge hold havde enkle muligheder uden de for alvor blev farlige.

Med blot et par minuttet tilbage havde Holbæk en stor chance og minuttet efter var det gæsterne der fik muligheden, men Holbæks målmand tog bolden i hænderne.

Cheftræner Peter Ebbe Tønder var naturligvis meget glad efter kampen:

"Det gode fodboldspil løber med alle tre point!", kommer det umiddelbart fra cheftræneren
"Jeg ser det som en taktisk og spillemæssig sejr i dag.  Trods tre skader i startopstillingen, viste holdet god moral"