Özdogan forlænger - Ali skifter

14. januar 2016

HB&I´s sportschef Steen Vester er glad for, at det nu er lykkedes at forhandle en ny samarbejdsaftale på plads med den teknisk dygtige midtbanespiller Saban Özdogan:

 

”Det har stået meget højt på vores prioritetsliste, at få forlænget aftalen med Saban. Han har været en vital del af holdet i efteråret, og er vi er meget tilfredse med, at det har været muligt at forlænge samarbejdet”.

 

Steen Vester giver Saban Özdogan dette flotte skudsmål:

 

Sabans høje tekniske niveau og taktiske færdigheder gør ham til én af de bedste midtbanespillere i KanalsportDivisionen”, lyder vurderingen fra sportschefen.

 

Mens Saban Özdogan altså har forlænget samarbejdet med HB&I, så har angriberen Mohammad Ali valgt at skifte tilbage til sin tidligere klub, B.93, efter kun en halv sæson i Holbæk.

 

Foto: Saban Özdogan