Holbæk overvandt chokstart

17. maj 2016

Af sportschef Steen Vester

Holbæk B&I - Jammerbugt 3-2 (1-2)
1-2: Saban Özdogan
2-2: Christoffer Thrane
2-3: Selvmål
"Everyone gets knocked down, but only champions get up!"

Allerede efter to minutters spil, var Jammerbugt kommet foran med 2-0. Det første må kom efter et uheldigt boldtab på egen banehalvdel, som Jammerbugt kynisk udnyttede.  Da udeholdet blot 50 sekunder senere fik tilkendt et straffespark, som sikkert blev eksekveret, så det for alvor svært ud.
Heldigvis viste Holbæk-holdet, at kvalitet ikke kan holdes nede. Holbæk fik via dygtigt possession-spil spillet sig ind i kampen igen, og fik trykket modstanderen langt tilbage på banen. Efter en halv time fik Saban Özdogan fortjent reduceret, hvilket fik tændt yderligere op under de offensivt præget Holbæk-spillere.

Anden halvleg var ét langt pres mod Jammerbugts mål. Der var optræk til mål flere gange, inden Christoffer Thrane fik udlignet, efter fornemt forarbejde af Mads Haarbo.
Herefter blev presset intensiveret mod Jammerbugts mål. Otte minutter før tid blev et skarpt slået frispark fra Birol Serinkanli, dirigeret i mål af en Jammerbugt-spiller, og jublen kunne bryde løs.
I kampens sidste minutter forsøgte Jammerbugt at presse på for en udligning, men den stærke defensiv fik dygtigt afværget for modstanderens pres.
Kampen gav debut til U19-spilleren Niclas Sørensen, der kom ind på højre midtbane. Det er anden kamp i træk, at der bliver givet debut til egne talenter.  Udekampen mod Skovbakken gav debut til den 16-årige Kristian Skovby, der til daglig spiller på klubbens U19-hold.
Cheftræner Peter Ebbe Tønder beskriver kampen som en fodboldfest:
"Det var en sejr for det gode fodboldspil. En ren fodboldfest, med flot spil og gode mål. Jeg er stolt af det sammenhold, der er på det her hold. Det besidder en fantastisk holdmoral"