HBI´s sponsorer er trofaste: De fleste forlænger på mindst samme niveau

1. december 2016

Af Carsten Damgaard, sponsorchef



Nøjagtig som aftaler med spillere til forårssæsonen for manges vedkommende skal på plads i disse måneder, er der også mange sponsor Partneraftaler, der skal forlænges.



Langt de fleste samarbejdspartnere ønsker at forlænge aftalen på samme eller højere niveau end tidligere. Det er ekstremt positivt, og fodboldklubben er meget ydmyg, stolt og glad for den store opbakning.

DivisionsPartner Kulturbiografen Frysehuset med direktør Jesper Nielsen i spidsen har netop forlænget aftalen som DivisionsPartner.



Om baggrunden siger direktør Jesper Nielsen:



”Vi ønsker at støtte et rigtig godt formål, og vi fornemmer, at klubben er på vej i 1. division inden for nogle få år. Det mål skal vi stå sammen om at opnå. Vi er også med i det rigtig gode HBIzz Erhvervsnetværk, for jo mere vi lærer de andre sponsorpartnere at kende, desto flere gæster får vi også i Kulturbiografen, og det er også et af vore formål at skabe nye kontakter og samarbejdsaftaler."

 

 

”Og så holder fodboldklubben jo nogle rigtig gode arrangementer. Jeg glæder mig til forårssæsonen”, siger Jesper Nielsen.”



På billedet ses direktør for Kulturbiografen Jesper Nielsen