Fremskridt i stor træningssejr over FA 2000

6. februar 2016

Efter Holbæks to første træningskampe mod B.93 og Brøndbys U-hold, hvor der blev benyttet meget skiftende opstillinger, viste lørdagens kamp mod Danmarksserie-holdet FA 2000 ifølge sportschef Steen Vester "gode fremskridt, især på det offensive spil".

Holbæk stillede op i en ny 4:3:3 - opstilling. I 1. halvleg blev det til en masse gode angreb. Allerede efter 3 min. kom det første mål ved Simon Ustrup. Modstanderen blev ikke levnet mange muligheder i de første 45 min. som resulterede i en Holbæk-føring på 5-0!
2. halvleg bar præg af, at det stadig er tidligt på sæsonen. Kvaliteten i pasningsspillet dalede som halvlegen skred frem og kræfterne slap op.
Holbæk vandt træningskampen med 6-0. Målscorerne var: 1-0 Simon Ustrup, 2-0 Kristoffer Dirksen, 3-0 Christoffer Thrane, 4-0 Kristoffer Dirksen, 5-0 Kristoffer Dirksen, 6-0 Jonas Bengtsson.

Fotos fra kampen: Sv. E. Hansen.