Efterårets sidste kamp: Ude mod topholdet - og på flade batterier

3. november 2016

Af Jørgen Rasmussen

 

Kun én kamp til, så venter en lang vinterpause med hårdt arbejde i forberedelserne til et lyst og lunt og sejrrigt forår, hvor alting bliver bedre for Holbæks hårdt prøvede 2. divisionshold i fodbold. Og alle der følger det.

 

Sådan bliver det. Helt sikkert.

 

Lørdag eftermiddag skal det alt for nederlagsvante bundhold i 2. division, gruppe 1, dog lige have sat punktum for en skuffende efterårssæson med en – for begge hold - betydningsløs udekamp mod rækkens tophold, Avarta.

 

Spørgsmålet er, om der overhovedet er mere energi i batterierne hos spillere, trænere og den øvrige stab bag Holbæk-holdet, cheftræner Freddy Andersen?


Man kan sagtens mærke, at det er slutningen af sæsonen, og at vi ikke strutter at selvtillid, men det må vi prøve at bruge som ekstra motivation for at hente en sejr og tanke lidt selvtillid, inden vi går på vinterpause. Og det gælder både spillere og trænere.”

Hvordan er din/holdets tilgang til kampen, som jo reelt er uden betydning for begge hold?


Vores indgang til kampene er altid den samme. Vi vil prøve at vinde og meget se en udvikling på det, der arbejdes med i ugens løb. Det er bl.a. kunne dominere kampene og ikke bare forsvare os.”

Bliver der i holdudtagelsen taget hensyn til, at andetholdet skal vinde for at holde sig til i toppen af serie 3?


Nej vi sætter det hold, som vi tror på kan slå Avarta. Alt andet vil være mærkeligt.”