Det pokkers knæ kom til at spille hovedrollen

26. april 2016

På Amager møder vi Rasmus Jørgensen, som er 33 år og på grund af skader måtte sige farvel til fodbold allerede i slutningen af 2008. At fortsætte kunne koste helbredet, og den tidligere Holbæk-spiller fortæller om den hårde afsked og om livet efter fodbold.

Af søm

 

 

Selv på en grådiset og søvnig søndag eftermiddag i København er udsigten fra vinduet på anden sal til højre noget særligt.

På en solstrålende sommerdag må kigget ud over voldanlægget og Christianshavn, med Vor Frelsers Kirkes snoede spir som fikspunkt, være formidabelt og give dagen en kickstart. Også selvom synet i efterhånden 13 år har været hverdag for Rasmus Jørgensen.

Hjemmesidereporteren er på visit hos den tidligere Holbæk-fodboldspiller på adressen med det lidt højtideligt klingende navn Ved Stadsgraven, som betyder vandgrav eller et vold- og fæstningsanlæg omkring en by.

Kaffetår og fodboldsnak hos Rasmus Jørgensen på Amager. Den tidligere Holbæk-spiller har ikke holdt kontakten til fodboldmiljøet efter slutfløjtet i 2008. Foto: søm
Kaffetår og fodboldsnak hos Rasmus Jørgensen på Amager. Den tidligere Holbæk-spiller har ikke holdt kontakten til fodboldmiljøet efter slutfløjtet i 2008. Foto: søm

Ejendommen ligger lige først på Amager som nabo til den norske kirke og den tidligere Kongelige Mønt, hvor Nationalbanken indtil slutningen af 1970'erne satte præg på skillingerne. Bygningen er speciel med sine ornamenter med fugle- og andre dyremotiver på facaden.

Men det er udsigten, der tager kegler, og gæsten undlader ikke at blære sig med, at han adskillige gange har taget klatreturen hele vejen op i Frelserkirkens sneglesnoede spir.

En af dem var sidste år, hvor han slæbte et par gamle, lidt stivbenede tidligere aviskollegaer fra Holbæk med hele vejen, til tonerne af det gamle Gasolin-nummer ”Se din by fra tårnets top”. Storbypoesi og syngende sav var medbragt på en mobil afspiller.


Men hensyn til tårnet må Rasmus Stig Jørgensen - som det fulde navn er - denne søndag melde pas.

- Jeg har lidt højdeskræk og har ikke været deroppe endnu. Jeg tager mig sammen en dag og gør det, lyder den 33-årige københavners indrømmelse. Han holder ord. Bare følg med hele vejen til slutningen på denne historie ...

Rasmus Jørgensen nåede ikke toppen i dansk klubfodbold. Dét havde offensivspilleren, med kvaliteter som både chanceskaber og målscorer, ellers potentialet til. Det er flere eksperter enige om, og en af dem - Ove Pedersen - hentede som Esbjerg-træner i 2003 Rasmus Jørgensen til Superliga-klubben på en fireårig kontrakt.

Men skader - og især et problematisk højreknæ, der i alt blev opereret en håndfuld gange - ødelagde Jørgensens karriereplaner. Han fik ingen officielle Esbjerg-kampe, og efter et år blev kontrakten ophævet.

undefined
Her er det så - det højre knæ, der drillede Rasmus Jørgensen i hele karrieren. De fleste af indgrebene var kikkertoperationer, så arrene er ikke mange.

Nogle år og tre klubber senere - i samme måned, hvor han på årets sidste dag fyldte 26 år - måtte Rasmus Jørgensen i 2008 trække stikket og forlade sin sport med stemplet ”fodboldinvalid”.

Det var et hårdt slag for den unge pædagogmedhjælper, der siden drengeårene havde skrevet klubberne Egebjerg, Nykøbing, Brøndby, Holbæk, Esbjerg, Ølstykke og Roskilde på sit cv. Og det er dér - i det smertelige ved at forlade fodbolden - vi åbner samtalen, da Rasmus har taget nogle hiv af en King's ud af vinduet, og vi har fundet plads ved spisebordet.

Rasmus' kæreste Signe, som han har kendt i snart ni år og venter en søn sammen med til sommer, har brygget kaffe. Den tidligere fodboldspiller skænker op. Så spoler han den indre film tilbage og prøver at sætte ord på sit farvel til den sport, der havde været omdrejningspunktet i hans liv i mange år.
 
- Omkostningerne var for store, og jeg risikerede min førlighed. Altså ikke at være i stand til at gå som 30-årig. Jeg spiste også en del gigtpiller for at holde smerterne nede i de år, og benet var stift. Så det havde været undervejs i et stykke tid, og inderst inde vidste jeg det godt. Men jeg kan tydeligt huske den dag, hvor jeg havde fået dommen af lægestaben i Roskilde, indleder Rasmus.

Han ryddede sit spillerskab, pakkede tasken og satte sig ud i bilen. Måske trillede der en tåre, måske to, mens tankerne tumlede. Det var vist oven i købet regnvejr.

- Jeg var ked af det og skulle først lige sunde mig. Jeg kunne ikke køre hjem med det samme, for det var jo en stor del af min identitet, jeg skulle tage afsked med. Jeg var fodboldspilleren Rasmus Jørgensen, og nu skulle jeg ud og finde et andet indhold i tilværelsen.

undefined
Sådan så hovedartiklen ud, da Venstrebladet i slutningen af december 2008 skrev Rasmus Jørgensens fodboldnekrolog. Han var faktisk ikke fyldt 26 år endnu - det skete først den 31. december.

Nu er han pædagogen Rasmus Jørgensen. Og mange andre ting. Signes kæreste. Tintin-fan. Guitarspiller. Billardhyggehaj. Vandhund. Musikelsker, med Kim Larsen og Tracy Chapman som et par af favoritterne. Og snart også far for første gang.

Rasmus har arbejdet som pædagogmedhjælper i mange år. Har er i en lille børnehave på Amager og læser til pædagog om aftenen, med afslutning på uddannelsen i begyndelsen af 2017. Det er dejligt at blive tiljublet og få skulderdunk af holdkammeraterne, når man har scoret i en fodboldkamp. Men det er også skønt at få en krammer af 10 unger i flyverdragt en vintermorgen.

- Jeg har lagt fodbolden helt bag mig og med vilje ikke opsøgt miljøet. Jeg kommer ikke i klubberne, hvor jeg har spillet, og det er meget få kampe, jeg har været tilskuer til. Trods alt kribler det nok stadig for meget i benene, og jeg behøver ikke at blive mindet om, hvad jeg går glip af, fortæller Rasmus.

Det ved han nemlig godt, og han kan sagtens sætte ord på sit forhold til fodbolden og kammeraterne. Hans signalement af den tid og perioderne som skadet og er velovervejet og lyder:


- Når det kommer lidt på afstand, indser man, at det vigtigste egentlig ikke var kampene. Essensen ved at spille fodbold for mig var det sammenhold, vi havde, og de oplevelser, vi delte udenfor banen. Når man er skadet og bliver taget ud af dét, har man ikke rigtigt andet at tilbyde. Jo, humør - men det er altså svært at blive ved med at grine, når man bare sidder på en motionscykel og genoptræner …

På Facebook er Rasmus venner med flere af sine gamle holdkammerater fra Holbæk og de andre klubber, han har spillet for, men det er nogle få, han snakker med i ”den virkelige verden”. Kun kontakten til Kenneth ”Beckham” Sørensen, der nu spiller for Brønshøj, er tæt.

- Jeg havde brug for en pause fra al med fodbold, og den er måske kommet til at vare lidt længe, erkender han.

undefined
Rasmus Jørgensen og hjemmesidereporteren har fundet sammen i sofaen. Reporteren er i en trøje fra sin norske favoritklub - Lillehammer FK, der spiller i fjeldlandets 3. division.

Rasmus har ingen gamle scrapbøger at holde sig til, men der ligger vistnok nogle udklip hjemme hos moderen, Judi, i Egebjerg. Hans hukommelse lidt hullet, hvad angår kampe og mål, men til gengæld kan han så let som ingenting genkalde sig sansernes registrering af en kampdag i Holbæk.

- Der var nogle kampe på stadion med 1200-1300 tilskuere, men jeg husker faktisk bedst følelsen, når man en varm dag kom kørende ned ad Borgmestergårdsvej nogle timer før kampen. Man kunne se alle flagene og fik duften af nyslået græs i næsen. Det var noget helt specielt, siger Rasmus - og får reporteren til at tænke på salig Gunnar ”Nu” Hansens velkomst til landskampe i fjernsynet i efterhånden meget gamle dage.

Og jo, der har været mange glade og lyse fodboldtimer for Rasmus Jørgensen. Men altså også nogle sorte. Vi beder ham fortælle om skaderne, der blev temaet og overskriften i hans fodboldliv.

- I dag har jeg nærmest ingen menisk tilbage i mit højre knæ, og jeg kan ikke løbe. Ærgerligt, når Volden ligger lige derovre, siger han og nikker over mod vinduet.
- Hvis jeg skal spille hyggebold ovre på Kløvermarken med vennerne, kan jeg måske stå på mål, lyder tilføjelsen.

Rasmus fortæller, at han allerede i de tidlige ungdomsår i Brøndby fik sin første meniskoperation. Det var på Amager Hospital.

I Holbæk gik det galt på det værst tænkelige tidspunkt, nemlig under forhandlingerne med Superliga-klubben Esbjerg i 2003. Mod slutningen af Holbæks successæson, der gav oprykning til 2. division, blev Rasmus en tirsdag aften i juni skadet under træningen.

- Det var i en ganske almindelig inderside-afslutning mod mål, at jeg mærkede et vrid i højre knæ og rev menisken over. Vores fys, Steen Cortsen, kunne med det samme mærke, at den var helt gal, og jeg blev opereret om onsdagen på Holbæk Sygehus. Selve menisken blev syet fast i den ene side og stiftet fast i den anden, fortæller Rasmus.

I Esbjerg, hvor det sidste lægetjek skulle foretages i juni, ankom Jørgensen på krykker - men fik sin kontrakt. I Esbjerg-perioden blev han også skadet og opereret.

- Så var man langt hjemmefra, når man sad i en lejlighed derovre. Men jeg brugte noget af tiden på at tage rundt se Holbæks udekampe i for eksempel Odense, husker Rasmus.

En anden og dennegang skæbnesvanger gang med knæproblemer var, da han efter sit comeback i Holbæk og derefter en periode i Ølstykke - hvor han scorede ét mål i 1. division og var med til at redde klubben fra nedrykning - var skiftet til FC Roskilde. I sæsonen 2007-08 var Rasmus med til at sikre klubben oprykning til 1. division.

Jeppe Kjær blev Roskilde-topscorer med 20 mål i 2. division øst, men han var ude med karantæne, da Jørgensen blev matchvinder i 1-0 sejren over Stenløse på hjemmebane i oktober 2007. Roskildes nr. 10 tog et træk forbi målmanden og sendte bolden over i modsatte kryds.

Undervejs mod den relativt sikre førsteplads, fem point foran Fremad Amager og otte foran Brønshøj på tredjepladsen, vandt Rasmus og Roskilde i sæsonens anden kamp med 4-1 på Holbæk Stadion. På egen bane blev det i foråret 3-0 over holbækkerne, der blev nummer 16 og sidst i rækken.

Farvel 2. division sagde altså både Roskilde og Holbæk, med hver sin destination, men holbækkerne, der i nogle år derefter kaldte sig for Nordvest FC, rykkede hurtigt tilbage til divisionsfodbolden og har holdt skansen siden.

I kampen mod FCK's andethold ramlede Rasmus Jørgensen i en hovedstødsduel sammen med Mathias ”Zanka” Jørgensen og døjede i nogle måneder efter med rygproblemer. Det var også ryggen, der havde drillet, da den tidligere Holbæk-spiller i november 2008 var på vej tilbage efter en pause.

I Nr. Asmindrup mødte RB06 - som var en af moderklubberne bag FC Roskilde - Trundholm i serie 1. Det var efterårets sidste kamp og i øvrigt Trundholm-træner (og tidligere Holbæk-spiller) Finn Sune Jensens sidste i spidsen for Odsherred-klubben.

Roskilde var tophold, men i en kamp, hvor der blev gået til stålet, gav Trundholm-spillerne deres træner en sejr på 3-2 i afskedsgave. Tre minutter før tid kom Rasmus forkert ind i en tackling på den våde bane, og denne gang gik det ud over venstre knæ.

Han blev båret fra banen, og både ledbånd og menisk var røget. Derfra var der ingen vej tilbage. Det var søndag den 9. november 2008, og knap en måned senere var Rasmus Jørgensens farvel til fodbold officielt.

Det sku' vær' så godt, men det blev faktisk mere skidt end kanel i sangen om Jørgensen. Lørdag den 20. december skrev Venstrebladet hans fodboldnekrolog over to tabloidsider med overskriften 26 år og færdig med fodbold - selvom Rasmus faktisk var 25 år nogle dage endnu.

Ikke fordi der er meget at se i foråret 2016 på det knæ, han har bandet langt væk mange gange. Rasmus smøger buksebenet op og fortæller:

- Det er ikke slemt at se på, jeg er kun blev skåret op én gang. De andre var kikkertoperationer. Og kun én gang har jeg nøjedes med lokalbedøvelse. Det kunne jeg ikke rigtigt klare, så de andre gange har været med fuld bedøvelse.

Nogen stor sparegris har Rasmus Jørgensen aldrig haft, men nogle af pengene fra kontrakterne blev brugt til den lejlighed, vi sidder i. Her boede han også i sin sidste periode som Holbæk-spiller. Der blev pendlet en del i den tid.

Hjemmesidereporteren siger farvel til de kommende forældre og tager turen ned ad trappen. I stuen til venstre bor en anden tidligere Holbæks-spiller. Det er Jan Vedel, der spillede en del andetholdskampe for Holbæk.

På vej ud ad døren tænker reporteren, at Rasmus Jørgensen stadig kan nå toppen. Men at det bliver i Frelserkirken og ikke dansk fodbold. Og trods lidt højdeskræk gør han det.

undefined
Rasmus på toppen. Trods lidt højdeskræk har han taget turen op i Vor Frelsers Kirkes snoede spir på Christianshavn. 

På tærsklen til påsken ændrer Rasmus Jørgensen en dag sit profilbillede på Facebook. Med kasket og solbriller er han i fint vejr fotograferet oppe i tårnet.

I baggrunden anes ejendommen, hvor han og Signe bor, og hvor et nyt familiemedlem til sommer gør sin ankomst. Det er også en flot udsigt den vej.

 

Læs også disse historier:

Fra Egebjerg til Esbjerg

Grundlovsdag i Marens by

Jungsgaard om Jørgensen

Fem hurtige til Rasmus